Thor Brønsvig
Mobil: +45 20 29 64 35
Email
ThorOnline.dk
Jeg er Pt. i job, men har valgt at lade min jobsøgnings side være online, til evt. inspiration og motivation for andre.
Job blog
Her skriver jeg lidt om hvordan det er, at være jobsøgende, og hvilke tanker jeg går og roder med.
Bloggen er ikke helt som jeg gerne vil have den, så når du klikke på noget her, komme du over på en anden del af min hjemmeside, teksten er den samme, men designet er anderledes.


July 12, 2011

Twitter for jobsøgende – Gode Twitter-værktøjer

Dette er 6. afsnit af artikelserien: Twitter guide for jobsøgende.

Denne guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:

  1. Introduktion
  2. Er Twitter noget for dig?
  3. Opsætning af din Twitter-profil
  4. Hvad skal du tweete om?
  5. Smarte tips og tricks
  6. 6. Gode Twitter-værktøjer

Gode værktøjer

Overvågning

Overvågning kan du bruge til enten at finde nye mennesker at snakke med, eller at følge folk, som har samme interesser som dig. Du overvåger Twitter ved, at sætte nogle søgninger op. Hvis du har brug for lidt hjælp til hvordan man strikker en søgning sammen, så gå ind på http://search.Twitter.com/advanced .

Ligesom når du søger efter noget specifikt på Google, så er du nød til at konkretisere din søgning. Hvis du bare søger på job, så bliver din søgning hurtigt fyldt af folk, der siger ”good job” til hinanden eller folk, der skriver, at de hader deres job. Det kan du ikke bruge til noget.

Flere gode værktøjer

Ud over Twitters hjemmeside så findes der en masse andre gode værktøjer til Twitter.
Til computeren vil jeg dog kun fremhæve et, som jeg synes er specielt godt. Det er hootsuite.com . Jeg synes det er bedre end så mange andre, fordi det kan så meget, men ikke mindst fordi programmet giver mulighed for at bestemme, hvornår ens tweet skal publiceres.

Programmer til Twitter er mest en smagssag, og det kan være en god ide at prøve sig frem. På min mobil bruger jeg selv både seesmic og twidroyd. Det gør jeg, fordi det har jeg altid gjort.

Tweetreach er også et godt værktøj, som kan bruges til at finde ud af, hvor mange der har set et tweet. Dine tweets bliver som udgangspunkt kun set af dine followers, men hvis de retweeter, er det svært at følge med i, hvor langt dit tweet når ud. Det kan Tweetreach hjælpe med.

Twitter-telefonbøger

Der findes nogle Twitter ”telefonbøger” rundt omkring på nettet. Jeg tror ikke, det giver det store payoff. På den anden side, så tager det få minutter at registrere sig, så når nu man er i gang, kan man jo lige så godt gøre det. Se f.eks  http://kvidr.dk/ og  http://wefollow.com/

Twitter Guiden kort sagt

  • Værd dig selv – skriv i dit eget sprog (der er ikke noget værre, end folk, der tror, de skal skrive voksent og kedeligt, hvis det ikke ligger til dem)
  • Hjælp andre – for at de kan få øje på dig eller fordi det er rart, at hjælpe andre
  • Tag det du kan bruge fra min guide og smid resten væk. Det er kun dig der ved, hvad der passer til dig og den måde du vil søge job på.
Twitter guiden bliver publiceret i samarbejde med

www.modernejobsoeger.dk

July 10, 2011

Twitter for jobsøgende – Tips og tricks til Twitter

Her lidt tips og tricks til, hvordan du kan bruge Twitter smartere. Tænk fx over hvornår du tweeter og hvem du følger. Du kan også oprette lister til at holde overblikket over dem du følger.

Dette er 5. afsnit af artikelserien: Twitter guide for jobsøgende

Twitter guide for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:

  1. Introduktion
  2. Er Twitter noget for dig?
  3. Opsætning af din Twitter-profil
  4. Hvad skal du tweete om?
  5. Smarte tips og tricks
  6. Gode Twitter-værktøjer

Små tips og tricks

Timing

Tænk over hvornår du sender dit tweet afsted. Dem du gerne vi have skal læse dit tweet, følger dig måske ikke på Twitter, men derfor kan du jo stadig håbe på, at de finder dit tweet i en søgning. Derfor skal du prøve at finde ud af, hvornår dem du gerne vil have skal læse dit, tweet er online på Twitter.
Grunden til, at du skal time dit tweet er, at du kan risikere at dine potentielle modtagere er ”dovne”, og ikke kigger langt ned i deres søgning for, at finde dit tweet.

Gentagelser

Gentag dine vigtigste tweets. Dermed ikke sagt, at du skal gentage dem ordret, lav lidt ændringer. Dette igen for, øge sandsynligheden for, at folk fanger dit budskab.

Bliv ved

Hold gryden i kog. Hvis du vil bruge din Twitter-konto til kontakt, så sørg for at holde gryden i kog. Med det mener jeg, at du skal blive ved med at tweete. Det er der to grunde til:

  1. Når jeg personligt skal tage stilling til, om jeg skal følge en person, vil jeg gerne se, der sker noget på kontoen. Ellers kan det jo være lige meget. Bagefter vurderer jeg så, om der er kvalitets-tweets.
  2. For det andet så undgår du at virke som en, der kun kan starte ting, men ikke gøre dem færdige.

 

Er followers vigtigt?

Ja og nej. Alle kan få mange followers, hvis de vil. Det er bare at gå i gange med, at følge en masse, der så følger tilbage. Så i løbet af et par timer kan du have mange followers, hvis det er det, du vil.

For mig er det vigtigste, at have kvalitets-followers. Det vil sige folk, som rent faktisk læser dine tweets, og som er parat til, at kommunikere med/hjælpe dig.
Min helt personlige vurdering er, at hvis man kan blive listed hos andre, er det mange gange mere værd, end et højt follower-tal. Det handler om et god forhold imellem dem du følger, og dem der følger dig.
På min Twitter-profil har jeg en liste med arbejdssøgende, send mig et tweet, hvis du vil på den.

Hvem er gode at følge?

Det er meget en smagssag. Men hvis der er nogle, du tror, kan hjælpe dig med at få et job, så er det en god idé at følge dem. Ellers følg nogen, som har samme interesse som dig.
Det er måske også en god idé at følge nogen, som du bare synes er spændene, og bruge deres viden som inspiration til din jobsøgning og dine tweets.

Jeg fulgte meget med i Martin Thorborgs Talkshow da jeg var arbejdsløs. Han taler en del om salg, marketing og gode ideer han har. Og da jobsøgning i et eller andet omfang handler om salg, prøvede jeg at relatere hans salgstips til min jobsøgning.

 

Twitter guiden bliver publiceret i samarbejde med

www.modernejobsoeger.dk

June 28, 2011

Twitter for jobsøgende – Hvad skal du tweete om?

For at få noget ud af Twitter skal du naturligvis deltage i samtalen. Dvs. du skal skrive ’tweets’. Men hvad i alverden skal man tweete om? Det finder du ud af her.

Dette er 4. afsnit af artikelserien: Guide til Twitter for jobsøgende skrevet af Thor Brønsvig.

Denne guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:

  1. Introduktion
  2. Er Twitter noget for dig?
  3. Opsætning af din Twitter-profil
  4. Hvad skal du tweete om?
  5. Smarte tips og tricks
  6. Gode Twitter-værktøjer

Hvad skal du tweete om?

Nu vil jeg mene, jeg har været rundt om de fleste formalia vedrørende opsætning af profil. Så er det næste spørgsmål: ”Hvad skal du tweete om?”

I denne del af guiden vil jeg opdele gode (jobsøgnings-)tweets i 3 kategorier:

  • Tweet om det, du ved noget om
  • Hjælp-tweets
  • Sniger-tweets

Tweet om det, du ved noget om

Stephen King skriver det i sin bog ”On Writing”. Skriv om det, du ved noget om. Det vil være det mest interessante for andre at læse. Du har måske noget faglig viden, som du kan dele ud af. Det skal du gøre brug af. Din viden kan måske kobles sammen med dagens nyheder eller andre aktuelle emner. Her er det lidt op til dig, at finde ud af, hvor din viden og personlighed er, og hvad du kan bruge den til på Twitter. Det er også med til, at vise hvem du er som person.

Det leder mig straks hen til den næste ting, du helt sikkert ved noget om – dig selv. Du skal også bruge dine tweets til, at brande dig selv. Du skal måske ikke skrive om alt, hvad du laver, men et ligegyldigt tweet i ny og næ kan sige meget om, hvem du er. Måske virker det for dig ikke relevant at skrive ”har lige spillet badminton i 2 timer – sveder som Lars Løkke, når han læser meningsmålinger”. Men dette tweet kan signalere mange ting om dig:

  • Du dyrker sport (hvilket kan betyde færre sygedage)
  • Du er ikke bange for at gå til stålet
  • Du har humor
  • Du følger med i verden omkring dig

 

Alle dine tweets behøver ikke at skulle signalere mange forskellige ting, og det vigtigste er, at du ikke tænker alt for meget over det. Det, der er vigtigt, er at du og din personlighed bliver spejlet på din Twitter-profil.

Hjælpe-tweets

Hvis du ikke har mange kontakter eller en stor berøringsflade på Twitter, så kan man altid bruge lidt tid på at hjælpe andre. Her skal du hovedsageligt prøve at hjælpe nogen, der er inden for det område, hvor du søger job. Men det, du hjælper med, behøver ikke nødvendigvis være fagligt. Det kan lige så vel være hjælp til en kageopskrift. Det, der er dit motiv, er at blive set i første omgang. I anden eller tredje omgang gælder det om at blive genkendt.

Jeg er godt klar over, at man kan bruge uger på at hjælpe folk på Twitter, uden at man kommer til at hjælpe vedkommende, der er med til at skaffe en et job en dag. Men en af grundene til at bruge Twitter til jobsøgning er at forøge oddsene for at møde den, der kan skaffe drømmejobbet eller bare et job. Hvis man ikke prøver, er man sikker på, der ikke sker noget.

Hvis du ikke bryder dig om mit første argument, så hjælp folk fordi det er rart at være rar, og for at henvise til forrige kategori, så siger det også noget om dig, at du er villig til, at hjælpe andre folk.

Retweets

En anden måde at hjælpe folk på, er ved at retweete. Et retweet er simpelthen en gengivelse af en anden brugers besked, så dem der følger dig også ser den i deres Twitter-strøm. Det betyder i virkeligheden ikke så meget, at du ikke har så mange followers, for det er altid rart for forfatteren at se, at der er nogen, der læser vedkommendes tweets og samtidigt synes de er værd at gengive (det er god Twitter-etikette at sige tak til folk, når de retweeter for dig).

Sniger-tweets

Sniger tweets er igen lidt en forlængelse af forrige kategori.  Det jeg kalder sniger-tweets, er når man får sneget ens tweet ind i andres Twitter-strømme. Det kan fx være, at man bliver retweeted eller, at man bliver nævnt.

Da jeg var jobsøgende, gjorde jeg et par ting for at blive nævnt i andres tweets. Jeg sendte på et tidspunkt nogle excel tips og tricks til en kursus udbyder, som brugte tips og tricks til at markedsfører sig.

Jeg skrev også en blog, da jeg var arbejdsløs, hvor der både var noget interaktion på Twitter, samt at bloggen også blev publiceret på jobfisk.dk , derfor kom den også med i jobfiskens Twitter-beskeder en gang imellem.

Et godt råd til sniger-tweets er: gør det nemt for andre at hjælpe dig. Sørg for at den besked, du sender ud på Twitter, nemt kan retweetes. På den anden side skal det heller ikke være en ”regel”, der ligger bånd på dig.

www.modernejobsoeger.dk

June 21, 2011

Twitter for jobsøgende – Opsætning af din Twitter-profil

Inden du for alvor kan komme i gang med at bruge Twitter i jobjagten, skal du have indstillet din profil, så den sender de rigtige signaler. Læs hvorfor det er vigtigt at tænke over profilbillede, bio, link og baggrundsbillede.

Dette er 3. afsnit af artikelserien: Guide til Twitter for jobsøgende.

Den guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:

  1. Introduktion
  2. Er Twitter noget for dig?
  3. Opsætning af din Twitter-profil
  4. Hvad skal du tweete om?
  5. Smarte tips og tricks
  6. Gode Twitter-værktøjer

Sæt Twitter rigtigt op og kom godt fra start

Nå, men du har besluttet dig for, at Twitter skal være et af de redskaber, som skal bruges i jagten på det nye job, så gælder det om at komme godt i gang.

Først skal du starte med, at lave en eller form for design på din profil. Du skal i hvert fald ændre layoutet på din profil så det matcher dig. Det er der to grunde til:

  1. Hvis folk kigger på din profil, har du mulighed for, at skille dig ud og fortælle noget om dig selv, inden folk begynder at læse dine tweets.
  2. Hvis du ikke har ændret layoutet, ligner det, at du ikke bruger Twitter helhjertet. Du kommer til at virke som en, der er på Twitter for at være det, og ikke fordi du har lyst til det.

En del af, at lave design er selvfølgelig, at du sætter i godt vellignende billede ind af dig selv. Det er vigtigt, at folk kan se hvem de snakker med, og så potentielle fremtidige kollager kan se, at du er en der kunne passe godt en på deres arbejdsplads.

Så skal du udfylde din Twitter bio. Her skal du skrive lidt om, hvem du er, og hvilket job du søger. Jeg har set nogle profiler, hvor der bare stod: ”Jeg søger job”, men ikke hvilket job. Hvis jeg var en der skulle bruge en god kollega, så ville jeg hoppe videre til næste profil, hvor jeg kunne se, hvad de ville.

Hvis du ikke mener, at der er nok plads til skrive nok om dig, kan du eventuelt bruge et hjemmelavet baggrundsbillede (husk at tage hensyn til forskellige skærmopløsninger, søg eventuelt på Google efter en guide). Sørg dog for at få det vigtigste ind i din bio, så folk kan finde dig med en søgning.

Skriv i Location hvilket område, du befinder dig i. Igen af to grunde:

  1. Det giver dig en lille chance for, at komme med i en søgning, hvis folk søger på folk, der har skrevet tweets tæt på et bestemt geografisk område.
  2. For en arbejdsgiver giver det ikke mening at begynde at snakke job med dig, hvis jobbet er i Skagen, og du bor på Bornholm. Hvis du er meget mobil, kan du jo gøre opmærksom på det på din profil.

Nu har du gjort det let for folk at finde ud af, hvem du er, og hvad du vil, men for at gøre det let for folk at finde ud af mere om dig, er det en god idet at udfylde feltet ”web”. Hvis du har en hjemmeside eller blog, sætter du det link ind, hvis du ikke har det, vil et link til din LinkedIn profil være rigtig godt.Så skulle din profil være klar, og du kan nu begynde at tweete. Hvad du skal tweete om, kan du læse i næste afsnit :-)

Twitter guiden bliver publiceret i samarbejde med

www.modernejobsoeger.dk

June 14, 2011

Twitter for jobsøgende – Er Twitter noget for dig?

Filed under: Job Blog — Tags: , , — Thor @ 20:38

Er Twitter noget for dig? Ikke alle brancher er lige stærkt repræsenteret på Twitter, men Twitter kan bruges til mange ting. Fx kan du udveksle erfaringer og tips ifm. jobsøgningen med andre brugere.

Dette er 2. afsnit af artikelserien: Twitter for jobsøgende.

Denne guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:

  1. Introduktion
  2. Er Twitter noget for dig?
  3. Opsætning af din Twitter-profil
  4. Hvad skal du tweete om?
  5. Smarte tips og tricks
  6. Gode Twitter-værktøjer

Er Twitter noget for dig

Om Twitter er noget for dig, må du selvfølgelig gøre op med dig selv, men der er nogle faggrupper, det giver bedre mening for end andre.

Da jeg selv var arbejdsløs og søgte efter økonomistillinger, var der ikke mange ligesindede på Twitter og endnu færre arbejdsgivere, der søgte efter deres nye talknuser-/regnskabs-/økonomimedarbejder på Twitter. På den anden side gav det mig lidt bredde på et relativt kort CV. Derfor har jeg alligevel en idé om, at det gav lidt bredde til min profil.

Når jeg kigger på jobannoncer og profiler på Twitter, er det min opfattelse, at det er inden for kommunikation, IT-udvikling og design hvor virksomheder med ledige stillinger selv er aktive. Hvis man ikke søger job i lige de kategorier, kan det stadig være en god ide at bruge Twitter, da jeg tror at flere og flere vil begynde at bruge blandt andet Twitter til at rekruttere.

Twitter giver også muligheden for, at snakke med folk som måske ikke direkte kan hjælpe med et job, men som måske kan give nogle gode råd til, at tweeke CV’et eller give ideer til udvikling eller aktiviteter, som kan føre til et job på et tidspunkt.

Kort sagt Twitter skaffer dig måske ikke direkte et job, men det giver muligheden for at udvide dit netværk!

 

Twitter guiden bliver publiceret i samarbejde med

www.modernejobsoeger.dk

Twitter for jobsøgende – Introduktion

Den guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit.

  1. Introduktion
  2. Er Twitter noget for dig?
  3. Opsætning af din Twitter-profil
  4. Hvad skal du tweete om?
  5. Smarte tips og tricks
  6. Gode Twitter-værktøjer

Twitter til jobsøgning

Jeg er blevet spurgt, om jeg ville skrive en Twitter-guide til ModerneJobsøger.dk, fordi jeg selv brugte Twitter til min jobsøgning, da jeg var arbejdsløs.

Der er som sådan ikke noget, der specielt kvalificerer mig til at skrive en guide om hverken jobsøgning eller Twitter.  Jeg er ikke social media-ekspert, og jeg fik heller ikke job via Twitter.  Jeg har dog sagt ja til, at skrive denne guide, fordi jeg mener, at alle input til jobsøgning er værd at tage med. Så er det op til den enkelte jobsøger at finde ud af, om det passer til vedkommendes jobsøgningsstrategi og personlighed.

Da jeg selv begyndte at bruge Twitter, oprettede jeg en ”business profil”(@arbejde). Det gjorde jeg af den simple grund, at jeg også ville tweete om alle mulige åndssvage ting, som en potentielt arbejdsgiver, ikke ville have specielt meget interesse i. Ved kun at have én konto giver det selvfølgelig også mulighed for at vise mere af sig selv og brande sin personlighed.

Det er ikke for sent at komme på Twitter

Mange af dem jeg har hørt sige, at Twitter er helt fantastisk, er folk med en masse followers. De har derfor også haft mulighed for, at kunne trække på det netværk, de allerede har haft. Martin Thorborg har også sagt, at det er for sent at starte med at blogge og oprette en Twitter-profil når man først er blevet arbejdsløs.

Jeg kan godt forstå pointen, men jeg tror nu stadig, der er noget at hente, selvom man lige er blevet arbejdsløs eller lige har opdaget Twitter. Det kommer bare til, at være lidt mere op ad bakke. Men hvis man ikke er på Twitter, er der heller ikke nogen, der kan læse ens tweets.

Twitter giver en mulighed for, at snakke med en masse mennesker, man aldrig ellers ville kunne komme til at snakke med. Den mulighed giver andre sociale netværk ikke.

Derfor kan det godt være en god idé bare at komme i gang!

Læs videre med det samme!

Næste afsnit i serien er her allerede:  Er Twitter noget for dig?

Twitter guiden bliver publiceret i samarbejde med

www.modernejobsoeger.dk

January 17, 2010

Jeg har fået job

Filed under: Job Blog — Tags: , — Thor @ 23:38

Forord

Jeg skriver dette efter jeg er færdig med at skrive selve blogindlægget og jeg synes helt ærligt ikke det er vildt godt. Men sagen er den, at jeg har fået job, og mit fokus ligger et helt andet sted. Så kan man diskuterre om jeg overhovedet skulle lægge noget ud på min blog, men jeg har valgt at lægge det her ud alligevel. Fordi at jeg for det første gerne vil sige pænt tak og  pænt farvel for denne omgang (håber ikke der kommer flere omgang, men det er jeg jo ikke selv herre over). For det andet fordi at der måske er noget, som nogen kan bruge.

Blog

Så skete det endelig, jeg har fået job. Jeg var til et par samtaler lige før det meste af landet gik på juleferie, og lille juleaftensdag blev jeg ringet op og blev tilbudt jobbet. Jeg fik mailet en kontrakt omkring middag og et par timer efter satte jeg mig i bussen for at tage ud til min nye arbejdsplads for at skrive kontrakten under. Det har bare været skønt endelig at kunne slappe af og holde jul og nytår uden at have jobsøgning hængende over hovedet. Det er første gang i rigtig lang tid, jeg har haft muligheden for at slappe rigtig af. Der har selvfølgelig kørt nogle tanker i hovedet over hvordan det nu kommer til at gå på det nye job.

Det her bliver et blogindlæg der runder denne omgang af fra min side her på jobfisk. Og jeg vil selvfølelig gerne give opskriften på hvordan man så kommer i job, men det er ikke mig, der har knækket koden, så det kan jeg desværre ikke hjælpe med.

Jeg kunne også skrive om mit nye job, men da det er meget begrænset hvad jeg i virkeligheden ved , så vil jeg også lade være.

Til gengæld kan jeg fortælle om hvordan min tid som jobsøgende har været.

Det hele startede omkring november 2008, hvor jeg var blevet fyret pga. finanskrisen. Det der med finanskrisen var ikke helt gået op for mig på det tidspunkt, jeg tænkte at sådan en krise går nok hurtigt over, verden er blevet bedre og bedre til at rejse sig oven på tragedier, så sådan finanskrise varer slet ikke så lang tid som alle de kloge siger. Men efterhånden gik det op for mig at denne her krise godt kunne komme til at vare længe og at udsigten til at jeg fik et job godt kunne blive meget lang. Og da jeg kom til de første jobsamtaler og hørte de historier som dem der søgte en ny medarbejder fortalte, begyndte sagens alvor at gå op for mig. Jeg var til en samtale til en stilling der egentlig ikke krævede det helt store, men da jeg hørte at der var lidt under 200 der havde søgt og nogle af ansøgerne tidligere havde haft chefstillinger i mellemstore firmaer før, så gik det op for mig at konkurrencen godt kunne blive hård, især når nogle af mine konkurrenter var så desperate.

Hvis jeg skal ridse resten af forløbet hurtigt op så er det faktisk en stor grå klat inde i hovedet der bestod af ansøgninger, afslag og lejlighedsvis en samtale.

Jeg er jo en af dem der er rigtig glad for regneark og derfor har jeg også igennem hele mit forløb ført en log over hvem jeg har sendt ansøgninger til og hvornår, samt tidspunkter for afslag osv. Så hvis min jobjagt skal vises med tal kommer det til at se sådan her ud.

Jeg har varet jobsøgende i 430 dage

Mit CV er blevet ændret 6 – 7 gange.

Sendte ansøgninger 203

Heraf 50 til rekrutteringsbureauer (24,63%)

Heraf 153 til ”rigtige” virksomheder. (75,37%)

Bekræftelser

Jeg har modtaget 183 bekræftelser på ansøgninger (90,15% af samlet antal ansøgninger)

Heraf 41 fra rekrutteringsbureauer. Hvilket betyder at jeg har modtage bekræftelser fra 82% af de ansøgninger jeg har sendt til  rekrutteringsbureauer.

Heraf 142 til ”rigtige” virksomheder.Hvilket betyder at jeg har modtage bekræftelser fra 92,81 af de ansøgninger jeg har sendt til  rekrutteringsbureauer.

Afslag

Jeg har selv trukket 3 ansøgninger tilbage, fordi jeg fik job.

Samlet antal afslag 174 (har fået afslag på 85,71 % af de samlede antal ansøgninger)

Heraf 37 fra rekrutteringsbureauer. Har fået afslag på 74 % af de ansøgniger jeg har sendt til  rekrutteringsbureauer.

Heraf 137 til ”rigtige” virksomheder.Har fået afslag på 89,54 % af de ansøgniger jeg har sendt til  rekrutteringsbureauer.

Afslag fordelt på ugedage
mandag 34

tirsdag 41

onsdag 23

torsdag 39

fredag 30

lørdag 4

søndag 3

Gennemsnitligt antal dage imellem ansøgningen er sendt og et afslag er modtaget – 25,18 dage.

Største antal dage imellem ansøgningen er sendt og et afslag er modtaget – 135 dage

Mindste  antal dage imellem ansøgningen er sendt og et afslag er modtaget – 1 dag

Gennemsnitligt antal arbejdsdage imellem ansøgningen er sendt og et afslag er modtaget – 18,16 dage.

Største antal arbejdsdage imellem ansøgningen er sendt og et afslag er modtaget – 97 dage

Mindste  antal arbejdsdage imellem ansøgningen er sendt og et afslag er modtaget – 1 dag

(Arbejdsdage er ekslusiv ferie)

Jobsamtaler

Jeg er blevet indkaldt til 18 samtaler 17 forskellige steder. Hvilket betyder at jeg er blevet kaldt til samtale i 8,37% af de steder hvor jeg har sendt en ansøgning.

Heraf 4 hos rekrutteringsbureauer. (8% af gangene jeg har sendt en ansøgning til et  rekrutteringsbureaue er jeg kaldt til samtale.)

Og jeg har været til samtale 13 gang i ”rigtige virksomheder” (8,5% af gangene jeg har sendt en ansøgning til en virksomhed er jeg kaldt til samtale.)

Ugedag for inkaldelse til samtale

mandag 6

tirsdag 3

onsdag 3

torsdag 2

fredag 2

lørdag 0

søndag 1

Ugedage hvor samtaler er blevet afholdt

mandag 3

tirsdag 4

onsdag 4

torsdag 6

fredag 1

lørdag 0

søndag 0

Det var jo en farlig masse tal, som måske kan være med til at fortælle noget af historien. På den anden side så fortæller de jo heller ikke hele historien.

På et tidspunkt skrev jeg her på bloggen om hvorfor jeg fik flest afslag på torsdage siden da er afslagende blevet bredt lidt mere ud. Men det er måske interessant hvorfor der kommer så få afslag om onsdagene.

Det som jeg synes er det mest eller mindst spændende alt afhængigt af hvordan man ser på er afslagsprocenterne. Altså at jeg kun har fået afslag på ca 85% af mine ansøgninger. Jeg mener det er ret tæt på for slapt. Det er efter min mening lidt mere end en smutter hist og her.

Det bringer mig videre til nogle af de få råd jeg har til jobsøgende. Det er desværre sådan at mange af dem der skal behandle din ansøgning ikke er deres opgave voksen. Det er værd at huske på når man får et afslag.

Jeg har også nogle andre jobsøgningsråd, jeg tror måske ikke de direkte kan hjælpe dig med at få dit næste job, men de kan måske hjælpe lidt og de kan måske også hjælpe med at det bliver nemmere at holde sig selv ud.

  • Det er ok at sige fra hvis du ikke gider at snakke jobsøgning. Nogle gang skal man prøve at komme væk fra sin jobsøgning – ellers kan man ikke komme tilbage.
  • Lyt til råd og fordøj dem. Der er ikke grænser for hvor mange der har villet give mig råd om jobsøgning og det har altid været ud af den bedste mening. Men det er nu de færreste der har prøvet at søge job under den værste økonomiske krise i meget lang tid.
  • Vær dig selv og gør det du tror på. Det der med at følge så mange råd at man selv glemmer hvor man er tror jeg er farligt. Jeg synes selv jeg er blevet meget kunstig når jeg ikke har været mig selv.
  • Få folk til at kigge dit CV og ansøgning igennem, og helst folk du ikke kender, de er mest ærlige.
  • Hold en log over de jobs du søger, du kan risikere at blive kaldt til samtale et sted du har glemt du har søgt. I min log har jeg haft links til min ansøgning og jobopslaget (downloaded). Det har været brugbart omkring en håndfuld gange.
  • Vær forberedt på at du mange steder ikke bliver behandlet med den respekt du fortjener, men vær åben over for folk alligevel.
  • Jf. forrige punkt, sig fra over for pis giv folk en chance hvis de spilder den så kom videre.
  • Tro på din mavefornemmelse, den har som oftest ret
  • Ha et par projekter kørende for at holde dig i gang. Jeg tror ikke så meget på det med at det er vigtigt at have et fuldt CV selv om det er fint nok. Det jeg mener er lav et eller andet som du holder af.
  • som altid få spist og sovet rigtigt og dyrk evt lidt motion
  • forbered dig til jobsamler – men ikke for godt.
  • forbered dig på at du bevæger dig ind i  en verden hvor humor betyder du er useriøs specielt hos rekruttering folk (og marketingsfolk).
  • Hold dig så vidt muligt væk fra rekrutteringsbureauer, giv dem en chance hvis de ringer til dig, men lad være med at bruge lang tid på at skrive ansøgninger til dem.
  • Der er altid 50 % chance for at de job du søger – enten så får du det eller også så får du det ikke…. Det er selvfølgelig noget pjat men jeg har alligevel 2 pointer.
  • Bevar din humor selv om det er sindsygt svært
  • Du får højst sandsynligt ikke de job du ikke søger

Det var alt for denne gang, jeg ved ikke hvor brugbart det er.

Mange tak til jer der har hjulpet mig, støttet mig, sendt god energi. Og tak for det jeg har glemt at takke for.

Jeg håber ikke vi skal ses igen under de her omstændigheder, god vind og god energi til jer der stadig kæmper med jobsøgningen.

Thor

Min blog kan også læses på
Jobfisk

Sådan skal det gøres

Filed under: Job Blog — Tags: , , , , — Thor @ 23:10

Jeg har et par gange her på bloggen fortalt hvordan jeg mener man ikke skal gøre, når det kommer til rekruttering, jeg har også gerne villet fortælle hvordan det ser ud når jeg mener den sidder lige i skabet. Og det har jeg heldigvis fået mulighed for i denne omgang. Denne her gang vil jeg nemlig gerne vise et rigtig flot afslag jeg har fået, hvis ikke det er det flotteste så ligger der i hvertfald i top 3. Og når nu vi er i gang med kategorierne så er det helt klart på en første plads fra et sted, hvor jeg ikke har været til samtale.

Afslaget ser sådan her ud.

Hej Thor,

Tak for din ansøgning

Det er min vurdering at det vi kan tilbyde ligger et stykke fra det som du måtte have interesse i at beskæftige dig med, omend jeg godt er klar over at du i en situation uden arbejde kan være motiveret for mindre:-)

Vil vil finde vores nye medarbejder blandt andre kandidater

Tak for interessen, og held og lykke fremover

SÅDAN skal det gøres.

Jeg synes det her afslag er så flot, fordi der ikke er noget sniksnak i, det kommer lige til sagen med det samme, der er noget empati, samt et (føler jeg) oprigtigt held og lykke fremover.

En anden ting som jeg også synes det her afslag kan er, at det tager mig seriøst som jobansøger. Imens jeg har søgt job har selværdet ligget et eller andet sted imellem nul og middel. Men det her afsalg fik faktisk hevet mig lidt op, da jeg fik det, fordi det fortæller mig at ”du er sådan set dygtig nok, men vi passer bare ikke sammen, i denne her omgang”

Efter min mening er der et par ting at lære fra det her afslag og det er selvfølgelig også derfor jeg skriver om det udover at jeg gerne vil vise et pragteksempel frem.

Den første ting har jeg været inde på før, det er nemt at rekruttere nu, men tiderne kommer helt sikkert til at skifte på et eller andet tidspunkt og så er der nogen der får det virkelig svært.

Den anden ting man kan tage med sig, eller som man skal huske på er, at Danmark er et virkelig lille land med en endnu mindre arbejdstyrke så sandsynligheden for at man ser folk igen er faktisk ret høj, men på det tidspunkt kan det jo være at styrke og( magtforholdet ) er helt anderleders. Det er en ting som Martin Thorborg har snakket om i sin julekalender så det vil jeg helt sikkert anbefale at man lige bruger tre minutter på http://thorborg.tv/thorborgs-jul-16-december.html

Nu er der så måske nogen der tænker, det der er jo ikke et standardafslag og vi har simpelthen ikke tid til at sidde og skrive individuelle afslag når vi nogle gang får 150 ansøgninger. Fair nok, det med ansøgningerne det har jeg givet en løsning på tidligere.

Så er problematikken med standardafslagene, her er mit løsningsforslag. I stedet for at have et standardafslag, så har man en håndfuld at vælge i mellem. Når man så vælger ansøgere fra, så kategorisere man dem og så har man et standardafslag, der passe til dem.

Det kan godt være at det komme til at tage lidt ekstra tid, men hvad nu hvis det betyder at man også selv bliver behandlet ordenligt på et senere tidspunkt jf. Martin Thorborgs julekalender .

For en god ordenskyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg har fået lov til at kopiere afslaget og lægge det på min blog. Og at jeg i samme mail hvor jeg spurgte om lov også gav vedkommende den velfortjente ros.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

December 11, 2009

Hvad laver du – dilemmaet

Filed under: Job Blog — Tags: , , — Thor @ 13:10

For nogle uger siden var jeg til en fødselsdag, og sammenfaldet af flere ting fik mig til at tænke tilbage på en af de ting, der af en eller anden grund har hængt fast i min hjerne fra de utallige forelæsninger inde på handelshøjskolen.

Forelæseren gjorde opmærksom på, at det første spørgsmål der bliver stillet når man møder folk fra første gang, nu, i forhold til før i tiden er, hvad man arbejder med, hvorimod man tidligere spurgte om hvem ens sidemand eller måske nærmere ens borddame, var i familie med. Pointen er at man i forhold til tidligere definere sig i forhold til hvad man laver istedet for hvilken familie man kommer fra.

Jeg tror fx aldrig jeg har hørt nogen sige jamen han/hun kommer også fra en god familie. Hvorimod jeg en gang imellem høre jamen han/hun har også en god uddanelse eller et godt job.

Nå men samtalen kom så også i dette selskab til, hvad folk beskæftigede sig med, og jeg må indrømme, at jeg er lidt træt af at sige arbejdsløs, og forklare om min situation.

Men så kom jeg til at tænke på en ting, hvad nu hvis man havde et arbejdede for en af de arbejdspladser i Danmark som alle har en mening om, og især hvad nu hvis man arbejdede for en af de arbejdspladser som har et (i mangel på bedre ord) ”dårligt image”. Arbejdspladser der kunne høre ind under en eller begge af disse kategorier kunne være Skat, SAS, et politisk parti, et penge institut, ekstra bladet etc.

Langt de fleste har en mening om de nævnte virksomheder, og jeg har oplevet, og kunne også godt forestille mig, at hvis man arbejder hos en af de virksomheder har man ikke altid lyst til at fortælle at man arbejder der, eller skulle svare på hvorfor topledelsen har foretaget de dispositioner de nu har.

Jeg ved ikke helt om jeg har en pointe med det her, jeg ville selvfølgelig vælge at have et job, og så ville jeg nok kunne overleve sammenkomsterne.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

December 2, 2009

Opskrift på et jobopslag

Nu skal det hele ikke altid handle om mig. Denne gang vil jeg bruge lidt tid på at fortælle, hvordan jeg synes et jobopslag skal se ud, og hvad der skal være med.

Det undrer mig nemlig, at der er så mange dårlige jobannoncer derude, når der bliver brugt så mange resurser på rekruttering og på, at finde den ”rigtige” medarbejder.

Inden jeg går igang vil jeg også lige nævne, at min opskrift her ikke er genial på nogen måde. Den er lidt lige som andre modeller man måske kender fx SWOT eller Porters Five Forces etc. Modellerne er ikke geniale, men dem der bruger dem kan blive det. Modellerne eller min opskrift skal mere ses som en hjælper til, at få det hele med.

Jeg synes et godt jobopslag har de ni-ti ting med, som jeg har listet her under. Nøgleordet her er indhold. Lad være med bare, at have dem med for, at have dem med, men lever noget reelt indhold.

Jeg tror, jeg læser et jobopslag som mange virksomheder læser min ansøgning – hver en lille information eller vending bliver bedømt og fortolket. Så et rodet jobopslag, der er dårligt formuleret vil ikke være det job, jeg søger aller først og med mest entusiasme.

Her er en liste over de ting, jeg mener skal være med i et jobopslag.

  • Jobtitel
  • Jobbet – arbejdsopgaver
  • Kandidaten
  • Beskrivelse af virksomheden
  • Kontaktoplysninger
  • Evt. Mærke
  • Ansøgningsfrist
  • Startdato
  • Arbejdssted
  • Vikariatets varighed (kun hvis det er et vikariat selvfølelig)

Jobtitel
Man kan mene om jobtitler, hvad man vil. Jobtitlen er lidt lige som udseendet hos mennesker, der er på udkig efter en partner. Det er her beslutningen træffes om det her er noget der skal arbejdes videre med, eller om man skal gå videre til næste emne.

Så sørg for, at titlen rent faktisk passer nogenlunde til det job der skal udføres. Som jobsøger kan man godt holde styr på de nuancer der kan være i brugen af forskellige titler.

Det er også rart at have en titel, når man skriver selve ansøgningen, på den måde kan man referere til jobbet med et ord i stedet for ”jobbet hos jer” eller, ”at være medarbejder hos jer”.

Et absolut no-go er, at skrive en hel sætning som overskrift, et eksempel på en jobtitel kunne være. ”Brænder du for, at lægge forsikringssager i alfabetisk orden – og er du god ved dyr – er det dig vi søger.”

Imens jeg skriver dette har jeg lige set en reklame i fjernsynet, hvor en virksomhed søger en nøglemedarbejder. Igen et rigtig godt eksempel på en dårlig jobtitel i et jobopslag. Det kan jo være alt fra en pedel til en direktør.

Jobbet – arbejdsopgaver
Det her er et af de punkter, hvor der generelt er mest plads til forbedring.

I en del af de jobopslag, jeg læser er der kun en punkt opstilling. Og til tider virker det som om, at forfatteren har tænkt jo flere punkter jo bedre.

Jeg har også engang imellem den mistanke, at vedkommende der skriver jobopslaget ikke har en god ide om, hvad jobbet indeholder. Hvis det forholder sig sådan, så spørg en der ved noget om området og bed vedkommende om at være kritisk.

Mit råd vil være, at man laver en punktopstilling på tre punkter og, hvis bølgerne går højt kan der måske bruges fem. Derefter skrives der fem gode sætninger med indhold som beskriver jobbet godt. Men husk at en punktopstilling ikke kan stå alene.

Så med en præcis jobtitel, og en kort jobbeskrivelse så har fagfolk en god ide om, hvad jobbet indeholder.

Ved at bruge fagtermer, kan man måske også skræmme nogle af de mindre kvalificerede fra at søge stillingen. Det kan der måske være brug for i disse tider.

Kandidaten
Skriv præcis, hvad det er I søger. Jeg er et par gange blevet overrasket over nogle af de steder jeg er blevet kaldt til samtale, fordi jeg måske ikke helt syntes, jeg passede til profilen.

Hvis man godt kunne forestille sig, at forskellige profiler kunne være interessante så skriv det endelig, men ikke blandet sammen.

Hvis en virksomhed søger en, der har en merkonom, cand.merc eller noget lignende. Så fortæller det mig, at virksomheden ikke helt ved, hvad den vil og, at den ikke har gjort sig de store overvejelser om, hvad det er man vil.

Det giver usikkerhed og det kan være, at det får ansøgeren til, at bruge tid på, at sende en ansøgning til et andet sted.

Nogle af de egenskaber der også tit bliver efterlyst er

  • du kan lide, at have mange bolde i luften
  • du holder hovedet koldt i pressede situationer
  • du er dynamisk
  • du har x antal års erfaring
  • du har humor
  • du er løsningsorienteret

Hvis du vælger, at bruge disse vendinger er der 3 ting du skal tænke over. Vil du spilde din plads på, at skrive disse klicheer – for de virker ikke på ansøgere. De samme vendinger bliver brugt i det ene opslag efter det andet. Og hvor mange vil sige at de ikke har humor eller er løsningsorienterede.

Den anden ting du skal tænke over er, hvad betyder de udsagn i virkeligheden. Hvis jeg skal tage de to første som eksempel, så vil jeg mene der er meget få jobs i Danmark, hvor man virkelig skal have de kvalifikationer. Der er ikke brug for, at kunne håndtere pressede situationer eller have mange bolde i luften. Som en tidligere kollega sagde til mig, de ting kan løses meget nemt ved, at få fingeren ud, og komme i gang.

Den tredje ting er om du er sikker på de ting her passer til den virksomhed, der søger medarbejderen.

Jeg tror jeg har fortalt denne her historie før, men jeg holder af at fortælle den, så jeg fortæller den igen. Jeg havde set et opslag fra et revisionsfirma, hvor de søgte en revisor med humor – den lader vi lige stå et øjeblik – til et revisionskontor, hvor man havde mennesket i fokus *kunst pause*

Jeg svarede så tilbage i min ansøgning, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde på verdens eneste revisionskontor med humor og sjæl.

Det er humor – om den er god eller dårlig det er en anden sag.

Svaret jeg fik tilbage et par timer efter jeg havde sendt ansøgning lød noget i retning af. Tak for din ansøgning, vi kan desværre ikke tilbyde dig ansættelse.

Min påstand vil være, at havde man haft humor havde man nok fundet på et lidt sjovere svar. Men det kan selvfølgelig være vedkommende der sendte afslaget største komiske talent lå inden for mimekunsten – nogle gange skal man jo lade tvivlen komme folk til gode.

Virksomheden
Lad mig gætte på, hvordan virksomheden er, når den skal beskrives.

Vi har et inspirerende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere er engagerede og brænder for det de laver. Samtidig har vi en uformel og humoristisk omgangstone….bla bla …. Der er mulighed for personlig og faglig udvikling….bla bla … konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring…. bla bla..

De linjer kan man finde i forskellige variationer i langt de fleste jobopslag, måske krydret med et dynamisk hist og her.

Mit råd vil være, at man her tager sin egen medicin, forstået på den måde, at man stiller samme krav til ens jobopslag som man stiller til de jobansøgninger, der kommer ind.

Påstande er ok, men beviser er bedre. Forklar hvorfor det er så inspirerende, at arbejde i virksomheden, forklar hvordan virksomheden er dynamisk, forklar hvorfor I har humor.

Og hvis I har humor og er kreative så lad det skinne igennem i jeres opslag. Der er ikke noget galt med at bryde reglerne, når man ved man bryder dem, og man får et bedre resultat ud af det.

Kontaktoplysninger
Ok den burde være nem den her. Husk, at skrive kontaktoplysninger i jeres jobopslag. Jeg har faktisk set jobopslag uden, hverken adresse, email adresse eller et link, hvor man kan søge jobbet.

Jeg har tidligere nævnt, hvad jeg mener om Easycruit, men skulle virksomheden bruge det eller noget der ligner så synes jeg alligevel det er rart, at der er en mail man kan sende en mail til, hvis man for brug for det.

Hvis virksomheder bruger Easycruit så får man godt nok en bekræftelses email, men i mange tilfælde er mailen sendt fra en noreply email.

Jeg vil allerhelst have, at der er en email i de jobopslag, jeg vælger at søge. Grunden til jeg godt kan lide, at der er en direkte email, er, at når jeg får et job, så sender jeg en email til alle de steder, hvor jeg har ansøgninger ude, og fortæller, at jeg har fået job, og, at de derfor godt må se bort fra min. Det synes jeg man bør, men hvis jeg ikke har muligheden for det, så får virksomheden ikke en mail fra mig.

Så er der det der med et telefonnummer, hvor man kan stille spørgsmål til stillingen. Det er også noget jeg har behandlet før her på bloggen. Og jeg mener sagtens man kan forsvare ikke at have et telefonnummer i jobopslaget, hvis man har skrevet en ordentlig jobannonce, men indtil da er det måske en god ide, at have et telefonnummer med.

Mærke
Hvis man søger stillingen ved at sende en email med en vedhæftet ansøgning, har jeg det bedst, hvis der er et mærke til ansøgningen, især når man søger hos større virksomheder. Der er et par gange, hvor jeg godt kunne være i tvivl om dem jeg sendte min ansøgning til var helt klar over, hvilken stilling det var jeg søgte.

Hvis virksomheden kan holde styr på det, så er et mærke ikke et krav. Med hensyn til mærke vil jeg mene der er valgfrihed. Det kan godt være det er lidt gammeldags, men hvis det virker så hold fast i det.

Ansøgningsfrist
Efter jobsøgningen er flyttet på nettet, er der åbenbart en del der mener, at det ikke længere er nødvendigt med en ansøgningsfrist, fordi man jo bare kan fjerne jobopslaget fra nettet, når man ikke vil have flere ansøgninger. Og her er jeg uenig, jeg mener, at en ansøgningsfrist har mindst to funktioner, den ene er, at have en deadline på, hvornår man ikke vil have flere ansøgninger, og den anden er, at give ansøgeren en ide om, hvornår man kan forvente, at høre fra virksomheden.

Personligt downloader jeg jobopslagene til min computer, hvis jeg nu ikke har mulighed for at søge jobbet lige når jeg ser det på nettet, og også for, at kunne tage en kopi med til jobsamtalen.
Og hvis man så vender tilbage til et jobopslag et stykke tid efter man har downloaded det. så er det rart hurtigt at kunne se, om ansøgningsfristen skulle være overskredet.

Fun fact – Det er kun 64,58% af de job jeg har søgt, hvor jobopslaget har haft en ansøgnings frist.

Arbejdssted
Selv om det er åbenlyst for den der skriver jobopslaget, hvor arbejdsstedet er, så skriv det på alligevel, så er alle helt sikre på, hvor det er. Jeg har selv været til et par samtaler, hvor det under samtalen kom frem, at arbejdsstedet var et helt andet sted end der, hvor samtalen blev afholdt, og hvor ansøgningen blev sendt til. Det kan være en ubehagelig overraskelse, og det kan gøre en som ansøger nervøs for hvad der ellers kan dukke op af overraskelser.

Mit råd vil også være, at skrive hele adressen i stedet for bare, at skrive en bydel eller et postnummer.

Vikariat
Hvis man søger folk til et vikariat så skriv, hvor lang tid vikariatet varer. Det burde være logik, men jeg har set et par håndfulde jobopslag, hvor man ikke havde valgt, at oplyse det.

Startdato
Er desværre noget jeg sjældent ser. Men der er stor forskel på hvornår virksomheder søger, i forhold til hvornår folk skal begynde. Så skriv det på, så kender alle spillereglerne. Og der er ikke nogen der bliver overrasket over at det ventes at kandidaten enten skal starte i morgen eller om fire måneder.

Ansøgningsmetode
Jeg har behandlet det før på min blog, men det er værd at tage med igen. Jeg har et par gange valgt at lade være at send en ansøgning fordi det simpelthen var for besværligt. Især rekrutterings systemet Easycruit har jeg set mig sur på. Det eneste tidspunkt, hvor det virker, er når man har skrabet alt det ubrugelig fra, og på det tidspunkt sidder man faktisk bare med en ganske simpel kontaktformular som en webmand kan lave på 5 min.

Jeg har det ok med kontakt formular, men jeg synes det er noget pjat, at jeg skal sidde og indtaste alle mulige og umulige oplysninger som alligevel står i min ansøgning.

Så mit råd til dem der skal tage imod ansøgninger er, at acceptere dem via en simpel kontakt formular på nettet, hvor man kan vedhæfte sin ansøgning (ikke noget med et tekstfelt, hvor man kan skrive sin ansøgning), eller en email adresse man kan sende en mail til og vedhæfte sin ansøgning.

En af mine ynglings historier med Easycruit er da jeg for noget tid siden søgte et job som controller, med fast arbejdssted. På vejen igennem Easycruit skulle jeg alligevel fortælle, hvilken slags kørekort jeg var i besiddelse af.

Kort sagt
Det blev til en god gang tekst denne gang, men de generelle råd er

  • Vær kort og præcis
  • Lad være med at skrive klicheer
  • Få det hele med

Og til sidst men ikke mindst husk at behandle dem der søger pænt. Det kan være de er din kunde eller leverandør i morgen, eller de modtager måske din jobansøgning på et tids punkt.

PS. – Et tip til de virkelig ambitiøse
Hvis virksomheden er en af dem der er klar over at krisen ikke varer for evigt, eller bare gerne vil huskes for noget godt, så har jeg her et tip til hvordan i aldrig bliver glemt hos ansøgeren.

Det her er faktisk noget der skete for min far for mere end 10 år siden, men vi kan stadig huske det, og vi snakker stadig om det derhjemme.

Min far havde søgt job et sted, men fik et afslag. Men sammen med afslaget havde virksomheden sendt i vareprøve med.

Jeg er godt klar over at sådan at det kan være svært at sende en vareprøve med hvis man er en bank, men så kan man måske sende et stykke merchandise med (glem det hvis det bare er en kuglepen). Men igen lad være med at gøre det bare for at gøre det, gør det fordi i mener det.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

November 18, 2009

Status opdatering – 18. november 2009

Filed under: Job Blog — Tags: , , , , , — Thor @ 14:52

Så har jeg igen lidt at fortælle fra livet som arbejdsløs, og jeg har også et par ting som jeg lige vil følge helt til dørs.

Fik ikke jobbet
Jeg skrev for et stykke tid siden blog indlægget ”til jobsamtale med lidt selvtillid”, som handlede om at min tjans hos krohns.dk har givet mig lidt selvtillid tilbage, og det mente jeg så havde forbedret min præstation til den samtale jeg havde været til.

Og jeg vil holde fast i at min præstation var en lille smugle bedre, men desværre var den ikke god nok. Jeg fik nemlig ikke jobbet. Hvorvidt det skyldes at jeg var oppe imod et bedre match til stillingen eller, at min præstation ikke var god nok det finder jeg nok aldrig ud af.

Endnu engang kontakt via hjemmesiden
Så skete det igen, at der var nogen der valgte at kontakte mig fordi de havde fundet min hjemmeside på internettet. Desværre var denne henvendelse lidt lige som den sidste, der var ikke noget job til mig lige nu og her. Men dem der kontaktede mig synes bestemt at vi skulle holde kontakten, og se om der kom et job som kunne passe godt til mig på et senere tidspunkt.

Selvom om der ikke er kommet job ud af at have en hjemmeside, så har det været rart, at der er nogen der har kontaktet mig fordi de synes det fandt noget der var interessant. Det giver lidt energi til, at arbejde videre med jobsøgningen.

Hvad betyder det
Det her er også en opfølgning på et af mine blog indlæg som havde titlen ”hvad betyder det?”. Det handlede om formuleringen i et par mails jeg havde fået som bekræftelse på at have modtaget min ansøgning. Teksten i de mails lød

”Vi bekræfter, at din ansøgning om stillingen xx er modtaget. Vi vil tage videre kontakt til dig, hvis det viser sig, at du skulle komme i betragtning til stillingen.”

Jeg skrev dengang om, at jeg havde lidt svært ved, at stille skarpt på hvad denne formulering betød. Sådan som jeg læser den nu, så vil jeg forstå den på den måde, at hvis man ikke bliver kaldt til samtale, så er bekræftelsen samtidigt et afsalg.

Men sådan forholder det sig imidlertid ikke. Det som de mener med teksten er tak for din ansøgning vi vender tilbage.

For fra begge steder fik jeg nemlig et afslag som man for fra de fleste steder.

Er krisen slut?
Forleden fik jeg en mail der godt nok overraskede mig lidt, jeg havde ikke regnet med at jeg skulle have en sådan mail, taget jobmarkedet i betragtning.

Jeg har sendt en ansøgning til et sted som har vendt tilbage hvor de forklarer, at de ikke mener at ansøgnings feltet er bredt nok, jeg har lidt svært ved lige at tyde hvad det betyder, men det er sådan set sagen uvedkommende, de har i hvert fald valgt at udsætte ansøgningsfristen.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde ventet at skulle modtage en sådan mail nu eller inden for de næste par år.

Men det kan jo kun betyde en ting, krisen er slut og virksomhederne har igen svært ved at finde arbejdskraft. :-)

Min blog kan også læses på
Jobfisk

November 10, 2009

Erfaring

Filed under: Job Blog — Tags: , , — Thor @ 17:57

Nu slår jeg stregen i sandet, og siger nu er det nok med at tale om erfaring.
Jeg er så træt af, at høre på at jeg ikke har så meget erfaring og bla bla bla blah. Af en eller anden grund er erfaring blevet accepteret som et gyldigt argument på højde med ”fordi de voksne siger det”.

Erfaring er også som oftest det argument, hvis vi vælger at kalde det, det, som jeg får når jeg får afvide, at jeg ikke har fået et job. Så det er måske derfor jeg er træt af at høre om erfaring, men jeg vil stadig påstå det ikke har den store indflydelse på, hvorvidt eller hvor godt jeg ville kunne klare jobbet.

Hvad med at vi beslutter at stille det spørgsmål som i virkeligheden betyder noget, og som vi i virkeligheden gerne vil have svar på – kan du klare opgaven. Svaret på det sprøgsmål har absolut ingenting med erfaring at gøre. Lad mig fortælle to historier der måske kan forklare, hvad jeg mener.

Eksempel nr. 1
Den første historie er fra den seneste samtale jeg var til. Samtale blev holdt af en nyudnævnt mellemleder og hans leder – økonomichefen.
Da vi var nået ca. halvt igennem samtalen nåede vi til erfaring, og vi skulle snakke om min mangel på samme. Fair nok.
Imens jeg sad og prøvede, at sælge den erfaring jeg nu har så godt som jeg kunne, så slog det mig lige pludseligt. Når man peger på andre er der fire fingre der peger på en selv.
Økonomichefen har måske nok været med til at ansætte folk før, hvor mange er svært at sige noget om, men vedkommende kunne godt have noget erfaring med at ansætte. Men den nyudnævnte mellemleder tror jeg aldrig har været med til at ansætte før (det vil i hvert fald være mit kvalificerede gæt baseret på alder og uddannelsesniveau).
Min pointe er, at jeg tror ikke, de har tænkt, har vi nok erfaring i at ansætte folk, nej jeg tror nærmere, at de har tænkt, denne her opgave skal vi have løst, og vi mener godt, at vi kan klare den. Lad os komme i gang.
Og alt andet lige vil jeg da ikke håbe, at de ville have svaret ja til at de havde meget erfaring med, at ansætte folk taget i betragtning af, at de var ansat til at tage sig af økonomi.
Begik de to mennesker, jeg snakker om, her småfejl, ja det gjorde de, for det første ansatte de ikke mig, og der var også et par andre småfejl, men det har ingenting med deres erfaring at gøre. For folk der lever af at rekruttere begår de samme fejl hver dag, det ved jeg af erfaring(se selv ”argumentet” har ingen værdi).

Eksempel nr. 2
Den anden historie er også fra en samtale, hvor vi talte erfaring.
Denne her gang begyndte vi at tale om erfaring allerede under den, åbenbart obligatoriske præsentation af stedet. Her fortalte man mig, at man havde hvis ikke en del problemer, så problemer med, at dem der havde været ansat i lang tid havde svært ved at omstille sig til, at man nu gjorde tingene på en anden måde. Det drejede sig helt konkret om at dem der havde været der i mange år ikke altid helt kunne finde ud af, at man nu var stoppet med at omkostningsfører alt, men nu havde man også en balance at tage hensyn til.
Jeg kan ikke huske hvornår denne type virksomhed skulle begynde, at lave regnskab som alle andre men det er i hvert fald lidt mere end et par år siden. Det vil altså sige at der sidder folk i denne her virksomhed, som har masser af erfaring men som efter sigende ikke kan finde ud af at lave deres arbejde rigtigt.
Hurra for erfaring.

Ok, lad os se bort fra erfaring.
Nu er der nok nogen der så vil sige jamen, hvis vi ikke har erfaringen at læne os op af, hvad gør vi så.
Jeg synes at svaret ligger lige til, læg de der personlighedstest derhen hvor de høre til. Og brug tiden på at lave en færdighedstest, hvis i er i tvivl om hvad folk fortæller til en jobsamtale. Jeg har fået fortalt historier om, at man før alt det med personlighedstest blev populært, i et revisions firma bad sine kandidater om at bogføre et anlægsaktiv til jobsamtalen. Og grunden til, at man lige havde valgt et anlægsaktiv var at der kommer man rundt om det meste i forbindelse med bogføring. Det er ikke en øvelse der tager lang tid, hvis man kan bogføre og det bliver hurtigt afsløret om man kan kende forskel på debet og kredit.
Den slags øvelser ville være så mange gange mere relevant, når man er til jobsamtale. Jeg bliver som oftest spurgt om jeg kan lave en pivottabel i excel når jeg er til jobsamtale. I stedet for at spørge, så tag dog en bærbar med til jobsamtalen og lav lidt data på forhånd. Så skal jeg da lynhurtigt vise, hvordan man laver en pivottabel eller et vopslag. En sådan øvelse ville tage 5 min. forberedelse og 5 min. til jobsamtalen. Og det ville sige meget mere om mine færdigheder end min erfaring.

Tak for opmærksomheden.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

November 3, 2009

Til jobsamtale med lidt selvtillid

Filed under: Job Blog — Tags: , , , — Thor @ 15:46

I min sidste statusopdatering skrev jeg blandt andet om, at jeg mente at min tjans hos krohns.dk oveni at give mig noget at lave, også havde givet mig lidt selvtillid tilbage, hvilket jeg godt kunne tænke at se, hvordan ville påvirke min præstation i en jobsamtale.

Og tingene flaskede sig faktisk sådan, at jeg blev inviteret til en jobsamtale kort efter, hvor jeg så fik mulighed for at finde ud af om jeg kunne mærke en forskel.

Og det kunne jeg faktisk. Jeg synes min jobsamtale gik bedre end en del af de andre jeg har været til. Jeg ved ikke om det gik godt eller godt nok, det finder jeg ud af her til sidst på ugen.

Der kan selvfølgelig sagtens være andre ting der har gjort, at jeg synes at denne samtale er gået bedre, det kan være at der var en bedre kemi, det kan være at jeg var mere “forelsket” i det her job osv.

Det er jo heller ikke til at vide om jeg får jobbet, eller kommer tættere på at få jobbet, fordi jeg har haft en anelse mere selvtillid. (Åhh det er hårdt, at være et talmenneske der har det bedst når der er nogle tal der er konstrueret, så de kan sammenlignes. )

Jeg kom til at tænke på om rådet om, at det er nemmere at få arbejde når man er i arbejde (hvis det altså passer) simpelthen skyldes, at når man ikke går arbejdsløs så længe forsvinder ens selvtillid ikke på samme måde.

Det kan måske også være, at et af de råd jeg har været efter et par gange, nemlig ”lav et eller andet” rådet, måske har noget på sig alligevel.

Men vedkommende der formulerede det første gang, eller da jeg hørte det. Enten ikke forstod pointen eller simpelthen ikke vidste hvad vedkommende snakkede om. For rådet burde lyde lav noget der kan give dig selvtillid, eller lav det du er god til (forudsat at det kan give selvtillid).

Hvis det så er sådan rådet skal være, så er det måske ikke vildt brugbart alligevel, i hvertfald ikke for alle. Det kan godt blive lidt svært at lave det man måske er skabt til hvis man er arbejdsløs astronaut eller kaptajn på et fly eller en færge. Så hvordan man lige kan bruge rådet kan sagtens gå hen og vise sig at blive meget svært.

Det der med selvtillid er en sjov størrelse. Jeg tror der er ganske få der kan spille, at de har selvtillid uden at have det, og uden af dem de snakker med, på den ene eller anden måde kan fornemme at de synger en lille smugle falsk.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

October 27, 2009

Burde virksomheder have en ombudsmand?

Filed under: Job Blog — Tags: , , , , — Thor @ 17:59

For et stykke tid siden hørte jeg et podcast med Bill Simmons som er krummeskribent for ESPN (sports kanal i USA) og forfatter. I det podcast interviewede / snakkede han med ESPNs tidligere ombudsmand, om hvad deres ombudsmand eller i det her tilfælde kvinde egentlig lavede. Og den korte version var, at hun var ansat til at være seernes / kundernes kvinde hos ESPN. Samtidig kunne hun lige som “rigtige” ombudsmænd selv tage sager op, hvor hun mente at ESPN var gået over stregen i dækningen, af en historie.

Avisen New York Times har også en slags ombudsmand, som er ansat til at “holde journalisterne i ørerne” – men der kalder de ham public editor hvilket man på dansk ville kunne kalde læsernes redaktør.

Et eller andet sted kan man vel kalde en ombudsmand en bullshit detector eller common sense manager.

Og sådan nogle tror jeg er nogle rigtig gode mennesker at have. Jeg tror mange har en sådan person i deres liv, det kan være et familiemedlem eller en ven der fortæller en, hvis ens tanker eller ideer er blevet lidt for gode eller kreative.

De situationer hvor folk har brug for en ombudsmand er når man tænker for meget på den samme måde, hvilket folk inden for et specielt fagområde nemt kan komme til. I de situationer tror jeg det er sundt, hvis der kommer en udefra eller med en anden baggrund og sætter det hele lidt i perspektiv.

Ellers tror jeg nemt at folk kan grave sig ned i et lille hul et spadestik af gangen, og inden de for kigget op så står de i et dybt hul som kan være svært at komme op af uden andres hjælp.

Et par eksempler kunne være Blekingegadebanden der startede med at være småkriminelle men så skruede op for grovheden af deres kriminalitet, efterhånden som de blev mere hærdede. Et andet eksempel kunne være Stein Bagger der startede med belåning af en leasingkontrakt, og for at kunne betale afdragene blev han nød til at lave en til og så kørte bussen med fuld fart.

Alt det her fik mig til at tænke på en ting, hvorfor er der (næsten) ingen virksomheder der har en ombudsmand?

Hvis man spørger mig, er der en del der har brug for en.

Jeg er først og fremmest kommet til at tænke på, at nogle virksomheder godt kunne have brug for, at deres rekrutteringsprocesser blev kigget igennem. Når jeg er løbet ind i nogle dårlige oplevelser har jeg nogle gange haft lyst til, at fortælle virksomheden om dem. Men jeg har ladet være. For det første fordi de steder der ikke har styr på tingene nok ikke vil tage kritikken til sig, og forklare min utilfredshed med, at jeg bare er sur fordi jeg ikke har fået jobbet. Havde virksomheden haft en ombudsmand derimod ville jeg måske nok skyde en mail afsted fordi, at jeg ville regne med at blive taget nogenlunde seriøst.

Men jeg tror også en ombudsmand ville kunne bruges til mange andre ting i virksomheder.

Man kunne forstille sig at ombudsmanden gik ind i klagesager og gav sin mening til kende. Normalt vil en klageafdeling i en virksomhed jo behandle klager efter de juridiske retningslinjer der er beskrevet i relevante love og evt de garantier virksomheden selv har givet oven i.

Men bare fordi man som virksomhed handler efter de retningslinjer, sikre man sig jo ikke at man altid behandler kunderne retfærdigt.

Og de medarbejdere der sidder i sådan en afdeling varetager jo som oftest virksomhedens rettigheder og ikke altid virksomhedens interesser. Så derfor kunne det måske være sundt, at der en gang imellem kom en ind udefra, og sagde ahhh prøv lige at gå ud og træk noget frisk luft og så kig på det igen.

Et andet sted hvor en ombudsmand kunne bruges, kunne være hvis en medarbejder har brug for at få vendt nogle ting, med en der kender arbejdspladsen, men ikke føler at chefen er den bedste at gå til. Det kunne evt være problemer med chefen, eller det kunne være hvis medarbejderen var blevet syg.

Der er jo nogen chefer og virksomheder der kan håndtere disse situationer, men mange andre steder ved man ikke hvad man skal stille op. Lad os sige man er blevet syg, og man har brug for at snakke om det, så er chefen måske ikke den bedste at snakke med. For alt afhænger af sygdommen og konsekvenserne af den, så kan medarbejderen let komme til at sætte sig det sted hvor der ikke bliver delt alle de spændende opgaver ud og måske det sted hvor der først bliver delt fyreseddeler ud.

Min konklusion er, der er masser af steder man kan bruge sådan en ombudsmand.

Men er det ikke bare noget være hippiesluder og rundkredssnak, at oprette en kransekage figur ude i virksomhederne og så føler bestyrelsen at den har gjort noget godt?

Jo både og for hvis man ikke vil bruge sin ombudsmand fornuftigt så kan det selvfølelig være ligemeget.

Jeg synes ikke det er noget hippiesluder med sådan en ombudsmand, mange virksomheder har rent faktisk en slags ombudsmænd i dag, dog med meget specifikke opgaver nemlig – den interne revision. Uden at det skal blive alt for teknisk så er den interne revision i virksomheder ansat, af et revisionsudvalg som består af nogle bestyrelsesmedlemmer. Det vil sige at den interne revision ikke refererer til den adm. direktør men til bestyrelsen. Deres opgave er at kigge med fra sidelinjen i virksomheden og se at tingene kører som de skal, når det drejer sig om regnskaber, kontroller, procedure osv.

Selv om de i en eller anden forstand arbejder lidt ude på sidelinjen så har de adgang til hele virksomheden, lige som den eksterne revisor har.

Samme model kunne jeg forstille mig man brugte til en ombudsmand.

Det hele er selvfølgelig heller ikke bare godt. Der er selvfølgelig ulemper eller en risiko om man vil. Det kan selvfølgelig godt være farligt bare at slippe en løs, som er ansat til at sige noget, men som man heller ikke vil have siger for meget.

En anden ting der ville være uheldigt, ville være hvis man valgte at udvande sin virksomheds ombudsmands magt. Enten ved ikke at bruge vedkommende eller ved, at ombudsmanden havde været ansat så længe, så vedkommende fik sværere og sværere ved at holde sig så objektiv, som man nu kan som menneske. Det kan jo næsten kun blive sværere jo bedre man kommer til at kende virksomheden og dem der arbejder der.

Der er mange ting som jeg ikke har taget med i denne omgang enten fordi de var for tekniske og kedelige og andre fordi jeg ikke har tænkt over dem.

Men jeg tror, at hvis jeg en dag skulle have eller være bestyrelsesmedlem i en virksomhed ville jeg virkelig seriøst overveje, at ansætte en ombudsmand.

Links

Bill Simmons podcast med tidligere ESPN ombudsman, Le Anne Schreiber

Første del

Anden del

New York Times public editor

Min blog kan også læses på
Jobfisk

October 20, 2009

Status opdatering

Det er ved at være lidt mere end en måned siden, at jeg sidst opdaterede på hvordan det går med min jobsøgning. På den ene side er der ikke sket så meget, forstået på den måde, at jeg ikke har fået job endnu, og jeg har heller ikke været til nogen samtaler siden sidst. På den anden side så har jeg sendt masser af ansøgninger, og pt. har jeg 28 ansøgninger ude, som jeg burde kunne forvente at få svar på.

Uopfordrede ansøgninger
Det jeg så har forsøgt mig lidt med her den senere tid er, at sende et nogle uopfordrede ansøgninger. Et sted fik jeg et tip om, at de måske snart kunne få brug for sådan en som mig. Et par af de andre er skud I tågen. Der har jeg simpelt hen været på jagt på google.

Rekrutterings virksomheder
Jeg har også valgt at give nogle af de rekrutterings virksomheder som har været igennem en konkurs en ekstra chance – de havde nogle spændende job. Og så synes jeg også det ville være lidt spændende, at se om de havde lært noget af det de har været igennem.

Krohns.dk og selvtillid
Som jeg også skrev i min sidste status opdatering så har jeg en lille tjans hos Krohns.dk . Og det har været rigtig godt for mig. Det er rigtig godt for mig, at komme lidt ud og lave noget fornuftigt eller hvad man nu skal kalde det. Og samtidigt med at jeg har noget, at lave så sørger jeg også for at jeg lære noget af det hele tiden.

Nu hvor jeg har fået noget at lave hos krohns.dk har jeg også fået lidt selvtillid igen. Jeg har det sådan, at jeg skal helst kunne se/bevise, at jeg kan det jeg mener jeg kan. Og der har jeg fået syn for sagen. Og det har givet noget selvtillid, som jeg er rigtig glad for. Det er selvfølelig skønt alt sammen, men jeg kunne godt tænke mig snart at komme til en samtale for, at se om noget af den genfundne selvtillid vil forbedre min præstation til samtaler.

Lidt fred og ro
Det der også er sket for mig den seneste tid er, at jeg er begyndt at affinde mig med at jeg er arbejdsløs. Indtil nu har jeg haft rigtig svært ved at ”accepterer” det. Det skal ikke forstås som om jeg har accepteret, at jeg er arbejdsløs jeg kæmper stadig videre. Men nu kan jeg finde lidt ro engang imellem, hvor jeg enten kan slappe af eller få set nogle mennesker, og også være til stede. Det har taget lang tid, og jeg er i virkeligheden helst fri for det.

Nyt Billede på CV’et
Mine forældre og mine kone har været efter mig et stykke tid for, at taget et nyt billede til mit CV og det har jeg også fået gjort. Men det var godt nok noget af et projekt, og det tog en hel dag. For det første er jeg ikke vildt god på billeder, og jeg er endnu dårlige til at tage billeder af mig selv. Det lykkedes mig faktisk ikke, at få taget bare et brugbart billede af mig selv, hvor jeg lignede en som man kunne have lyst til at ansætte. Hvis jeg havde været lidt mindre blufærdig, havde jeg nok lagt et par stykker af dem på bloggen så i andre, i det mindste kunne få lidt at grine af. På den måde havde min tid så ikke været helt spildt.

Jeg gjorde godt nok gjort det bedste jeg kunne for, at få nogle gode billeder. Jeg havde prøvet, at tage forskellige billeder med forskelligt tøj med forskelligt lys osv. Der var bare ingenting der virkede, da min kone så kom hjem og så mig sidde helt udmattet i køkkenet trådte hun til og hjalp, og hun måtte også indrømme, at jeg er fjols til at blive fotograferet. Men det hele ende dog med at vi fik taget noget brugbart som så er kommet på mit CV.

Opdatering af hjemmesiden
Jeg har også brugt lidt tid på, at opdatere mit CV på min hjemmeside. Der er ikke sket noget markant siden jeg lavede mit CV til hjemmesiden. Men jeg har fået lagt lidt ekstra ting på mit online CV, som hele tiden har været på mit ”rigtige” CV. Jeg har bare ikke fået opdateret mit online CV i samme tempo som mit rigtige CV.

Besøg hos virksomheder
I min sidste status opdatering tilbød jeg også min hjælp til virksomheder der havde lyst til, at få en arbejdsløs til at fortælle om, hvordan det var at køre igennem deres rekrutterings maskine. Og hvad de evt. kunne gøre bedre.

Det har jeg ikke fået nogen henvendelser på. Hvilket kan skyldes mange ting, jeg synes jo det var et godt tilbud. Men det kan være, at der bare ikke er nogen der har set det, eller også så synes dem der har set det, bare ikke at det var et godt tilbud.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

Seneste fra Bloggen

Twitter for jobsøgende – Gode Twitter-værktøjer

Der findes en masse gode værktøjer til Twitter derude. Her får du nogle af dem og høre hvad du kan bruge den til.

Twitter for jobsøgende – Tips og tricks til Twitter

Her lidt tips og tricks til, hvordan du kan bruge Twitter smartere. Tænk fx over hvornår du tweeter og hvem du følger. Du kan også oprette lister til at holde overblikket over dem du følger.

Twitter for jobsøgende – Hvad skal du tweete om?

For at få noget ud af Twitter skal du naturligvis deltage i samtalen. Dvs. du skal skrive ’tweets’. Men hvad i alverden skal man tweete om? Det finder du ud af her.

Seneste fra Twitter

Følg med på Twitter.com/arbejde