Twitter for jobsøgende – Gode Twitter-værktøjer
Dette er 6. afsnit af artikelserien: Twitter guide for jobsøgende.
Denne guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:
- Introduktion
- Er Twitter noget for dig?
- Opsætning af din Twitter-profil
- Hvad skal du tweete om?
- Smarte tips og tricks
- 6. Gode Twitter-værktøjer
Gode værktøjer
Overvågning
Overvågning kan du bruge til enten at finde nye mennesker at snakke med, eller at følge folk, som har samme interesser som dig. Du overvåger Twitter ved, at sætte nogle søgninger op. Hvis du har brug for lidt hjælp til hvordan man strikker en søgning sammen, så gå ind på http://search.Twitter.com/advanced .
Ligesom når du søger efter noget specifikt på Google, så er du nød til at konkretisere din søgning. Hvis du bare søger på job, så bliver din søgning hurtigt fyldt af folk, der siger ”good job” til hinanden eller folk, der skriver, at de hader deres job. Det kan du ikke bruge til noget.
Flere gode værktøjer
Ud over Twitters hjemmeside så findes der en masse andre gode værktøjer til Twitter.
Til computeren vil jeg dog kun fremhæve et, som jeg synes er specielt godt. Det er hootsuite.com . Jeg synes det er bedre end så mange andre, fordi det kan så meget, men ikke mindst fordi programmet giver mulighed for at bestemme, hvornår ens tweet skal publiceres.
Programmer til Twitter er mest en smagssag, og det kan være en god ide at prøve sig frem. På min mobil bruger jeg selv både seesmic og twidroyd. Det gør jeg, fordi det har jeg altid gjort.
Tweetreach er også et godt værktøj, som kan bruges til at finde ud af, hvor mange der har set et tweet. Dine tweets bliver som udgangspunkt kun set af dine followers, men hvis de retweeter, er det svært at følge med i, hvor langt dit tweet når ud. Det kan Tweetreach hjælpe med.
Twitter-telefonbøger
Der findes nogle Twitter ”telefonbøger” rundt omkring på nettet. Jeg tror ikke, det giver det store payoff. På den anden side, så tager det få minutter at registrere sig, så når nu man er i gang, kan man jo lige så godt gøre det. Se f.eks http://kvidr.dk/ og http://wefollow.com/
Twitter Guiden kort sagt
- Værd dig selv – skriv i dit eget sprog (der er ikke noget værre, end folk, der tror, de skal skrive voksent og kedeligt, hvis det ikke ligger til dem)
- Hjælp andre – for at de kan få øje på dig eller fordi det er rart, at hjælpe andre
- Tag det du kan bruge fra min guide og smid resten væk. Det er kun dig der ved, hvad der passer til dig og den måde du vil søge job på.
Twitter for jobsøgende – Tips og tricks til Twitter
Her lidt tips og tricks til, hvordan du kan bruge Twitter smartere. Tænk fx over hvornår du tweeter og hvem du følger. Du kan også oprette lister til at holde overblikket over dem du følger.
Dette er 5. afsnit af artikelserien: Twitter guide for jobsøgende
Twitter guide for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:
- Introduktion
- Er Twitter noget for dig?
- Opsætning af din Twitter-profil
- Hvad skal du tweete om?
- Smarte tips og tricks
- Gode Twitter-værktøjer
Små tips og tricks
Timing
Tænk over hvornår du sender dit tweet afsted. Dem du gerne vi have skal læse dit tweet, følger dig måske ikke på Twitter, men derfor kan du jo stadig håbe på, at de finder dit tweet i en søgning. Derfor skal du prøve at finde ud af, hvornår dem du gerne vil have skal læse dit, tweet er online på Twitter.
Grunden til, at du skal time dit tweet er, at du kan risikere at dine potentielle modtagere er ”dovne”, og ikke kigger langt ned i deres søgning for, at finde dit tweet.
Gentagelser
Gentag dine vigtigste tweets. Dermed ikke sagt, at du skal gentage dem ordret, lav lidt ændringer. Dette igen for, øge sandsynligheden for, at folk fanger dit budskab.
Bliv ved
Hold gryden i kog. Hvis du vil bruge din Twitter-konto til kontakt, så sørg for at holde gryden i kog. Med det mener jeg, at du skal blive ved med at tweete. Det er der to grunde til:
- Når jeg personligt skal tage stilling til, om jeg skal følge en person, vil jeg gerne se, der sker noget på kontoen. Ellers kan det jo være lige meget. Bagefter vurderer jeg så, om der er kvalitets-tweets.
- For det andet så undgår du at virke som en, der kun kan starte ting, men ikke gøre dem færdige.
Er followers vigtigt?
Ja og nej. Alle kan få mange followers, hvis de vil. Det er bare at gå i gange med, at følge en masse, der så følger tilbage. Så i løbet af et par timer kan du have mange followers, hvis det er det, du vil.
For mig er det vigtigste, at have kvalitets-followers. Det vil sige folk, som rent faktisk læser dine tweets, og som er parat til, at kommunikere med/hjælpe dig.
Min helt personlige vurdering er, at hvis man kan blive listed hos andre, er det mange gange mere værd, end et højt follower-tal. Det handler om et god forhold imellem dem du følger, og dem der følger dig.
På min Twitter-profil har jeg en liste med arbejdssøgende, send mig et tweet, hvis du vil på den.
Hvem er gode at følge?
Det er meget en smagssag. Men hvis der er nogle, du tror, kan hjælpe dig med at få et job, så er det en god idé at følge dem. Ellers følg nogen, som har samme interesse som dig.
Det er måske også en god idé at følge nogen, som du bare synes er spændene, og bruge deres viden som inspiration til din jobsøgning og dine tweets.
Jeg fulgte meget med i Martin Thorborgs Talkshow da jeg var arbejdsløs. Han taler en del om salg, marketing og gode ideer han har. Og da jobsøgning i et eller andet omfang handler om salg, prøvede jeg at relatere hans salgstips til min jobsøgning.
Twitter for jobsøgende – Hvad skal du tweete om?
For at få noget ud af Twitter skal du naturligvis deltage i samtalen. Dvs. du skal skrive ’tweets’. Men hvad i alverden skal man tweete om? Det finder du ud af her.
Dette er 4. afsnit af artikelserien: Guide til Twitter for jobsøgende skrevet af Thor Brønsvig.
Denne guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:
- Introduktion
- Er Twitter noget for dig?
- Opsætning af din Twitter-profil
- Hvad skal du tweete om?
- Smarte tips og tricks
- Gode Twitter-værktøjer
Hvad skal du tweete om?
Nu vil jeg mene, jeg har været rundt om de fleste formalia vedrørende opsætning af profil. Så er det næste spørgsmål: ”Hvad skal du tweete om?”
I denne del af guiden vil jeg opdele gode (jobsøgnings-)tweets i 3 kategorier:
- Tweet om det, du ved noget om
- Hjælp-tweets
- Sniger-tweets
Tweet om det, du ved noget om
Stephen King skriver det i sin bog ”On Writing”. Skriv om det, du ved noget om. Det vil være det mest interessante for andre at læse. Du har måske noget faglig viden, som du kan dele ud af. Det skal du gøre brug af. Din viden kan måske kobles sammen med dagens nyheder eller andre aktuelle emner. Her er det lidt op til dig, at finde ud af, hvor din viden og personlighed er, og hvad du kan bruge den til på Twitter. Det er også med til, at vise hvem du er som person.
Det leder mig straks hen til den næste ting, du helt sikkert ved noget om – dig selv. Du skal også bruge dine tweets til, at brande dig selv. Du skal måske ikke skrive om alt, hvad du laver, men et ligegyldigt tweet i ny og næ kan sige meget om, hvem du er. Måske virker det for dig ikke relevant at skrive ”har lige spillet badminton i 2 timer – sveder som Lars Løkke, når han læser meningsmålinger”. Men dette tweet kan signalere mange ting om dig:
- Du dyrker sport (hvilket kan betyde færre sygedage)
- Du er ikke bange for at gå til stålet
- Du har humor
- Du følger med i verden omkring dig
Alle dine tweets behøver ikke at skulle signalere mange forskellige ting, og det vigtigste er, at du ikke tænker alt for meget over det. Det, der er vigtigt, er at du og din personlighed bliver spejlet på din Twitter-profil.
Hjælpe-tweets
Hvis du ikke har mange kontakter eller en stor berøringsflade på Twitter, så kan man altid bruge lidt tid på at hjælpe andre. Her skal du hovedsageligt prøve at hjælpe nogen, der er inden for det område, hvor du søger job. Men det, du hjælper med, behøver ikke nødvendigvis være fagligt. Det kan lige så vel være hjælp til en kageopskrift. Det, der er dit motiv, er at blive set i første omgang. I anden eller tredje omgang gælder det om at blive genkendt.
Jeg er godt klar over, at man kan bruge uger på at hjælpe folk på Twitter, uden at man kommer til at hjælpe vedkommende, der er med til at skaffe en et job en dag. Men en af grundene til at bruge Twitter til jobsøgning er at forøge oddsene for at møde den, der kan skaffe drømmejobbet eller bare et job. Hvis man ikke prøver, er man sikker på, der ikke sker noget.
Hvis du ikke bryder dig om mit første argument, så hjælp folk fordi det er rart at være rar, og for at henvise til forrige kategori, så siger det også noget om dig, at du er villig til, at hjælpe andre folk.
Retweets
En anden måde at hjælpe folk på, er ved at retweete. Et retweet er simpelthen en gengivelse af en anden brugers besked, så dem der følger dig også ser den i deres Twitter-strøm. Det betyder i virkeligheden ikke så meget, at du ikke har så mange followers, for det er altid rart for forfatteren at se, at der er nogen, der læser vedkommendes tweets og samtidigt synes de er værd at gengive (det er god Twitter-etikette at sige tak til folk, når de retweeter for dig).
Sniger-tweets
Sniger tweets er igen lidt en forlængelse af forrige kategori. Det jeg kalder sniger-tweets, er når man får sneget ens tweet ind i andres Twitter-strømme. Det kan fx være, at man bliver retweeted eller, at man bliver nævnt.
Da jeg var jobsøgende, gjorde jeg et par ting for at blive nævnt i andres tweets. Jeg sendte på et tidspunkt nogle excel tips og tricks til en kursus udbyder, som brugte tips og tricks til at markedsfører sig.
Jeg skrev også en blog, da jeg var arbejdsløs, hvor der både var noget interaktion på Twitter, samt at bloggen også blev publiceret på jobfisk.dk , derfor kom den også med i jobfiskens Twitter-beskeder en gang imellem.
Et godt råd til sniger-tweets er: gør det nemt for andre at hjælpe dig. Sørg for at den besked, du sender ud på Twitter, nemt kan retweetes. På den anden side skal det heller ikke være en ”regel”, der ligger bånd på dig.
Twitter for jobsøgende – Opsætning af din Twitter-profil
Inden du for alvor kan komme i gang med at bruge Twitter i jobjagten, skal du have indstillet din profil, så den sender de rigtige signaler. Læs hvorfor det er vigtigt at tænke over profilbillede, bio, link og baggrundsbillede.
Dette er 3. afsnit af artikelserien: Guide til Twitter for jobsøgende.
Den guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:
- Introduktion
- Er Twitter noget for dig?
- Opsætning af din Twitter-profil
- Hvad skal du tweete om?
- Smarte tips og tricks
- Gode Twitter-værktøjer
Sæt Twitter rigtigt op og kom godt fra start
Nå, men du har besluttet dig for, at Twitter skal være et af de redskaber, som skal bruges i jagten på det nye job, så gælder det om at komme godt i gang.
Først skal du starte med, at lave en eller form for design på din profil. Du skal i hvert fald ændre layoutet på din profil så det matcher dig. Det er der to grunde til:
- Hvis folk kigger på din profil, har du mulighed for, at skille dig ud og fortælle noget om dig selv, inden folk begynder at læse dine tweets.
- Hvis du ikke har ændret layoutet, ligner det, at du ikke bruger Twitter helhjertet. Du kommer til at virke som en, der er på Twitter for at være det, og ikke fordi du har lyst til det.
En del af, at lave design er selvfølgelig, at du sætter i godt vellignende billede ind af dig selv. Det er vigtigt, at folk kan se hvem de snakker med, og så potentielle fremtidige kollager kan se, at du er en der kunne passe godt en på deres arbejdsplads.
Så skal du udfylde din Twitter bio. Her skal du skrive lidt om, hvem du er, og hvilket job du søger. Jeg har set nogle profiler, hvor der bare stod: ”Jeg søger job”, men ikke hvilket job. Hvis jeg var en der skulle bruge en god kollega, så ville jeg hoppe videre til næste profil, hvor jeg kunne se, hvad de ville.
Hvis du ikke mener, at der er nok plads til skrive nok om dig, kan du eventuelt bruge et hjemmelavet baggrundsbillede (husk at tage hensyn til forskellige skærmopløsninger, søg eventuelt på Google efter en guide). Sørg dog for at få det vigtigste ind i din bio, så folk kan finde dig med en søgning.
Skriv i Location hvilket område, du befinder dig i. Igen af to grunde:
- Det giver dig en lille chance for, at komme med i en søgning, hvis folk søger på folk, der har skrevet tweets tæt på et bestemt geografisk område.
- For en arbejdsgiver giver det ikke mening at begynde at snakke job med dig, hvis jobbet er i Skagen, og du bor på Bornholm. Hvis du er meget mobil, kan du jo gøre opmærksom på det på din profil.
Nu har du gjort det let for folk at finde ud af, hvem du er, og hvad du vil, men for at gøre det let for folk at finde ud af mere om dig, er det en god idet at udfylde feltet ”web”. Hvis du har en hjemmeside eller blog, sætter du det link ind, hvis du ikke har det, vil et link til din LinkedIn profil være rigtig godt.Så skulle din profil være klar, og du kan nu begynde at tweete. Hvad du skal tweete om, kan du læse i næste afsnit :-)
Twitter for jobsøgende – Er Twitter noget for dig?
Er Twitter noget for dig? Ikke alle brancher er lige stærkt repræsenteret på Twitter, men Twitter kan bruges til mange ting. Fx kan du udveksle erfaringer og tips ifm. jobsøgningen med andre brugere.
Dette er 2. afsnit af artikelserien: Twitter for jobsøgende.
Denne guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit for at gøre den lidt lettere at sluge:
- Introduktion
- Er Twitter noget for dig?
- Opsætning af din Twitter-profil
- Hvad skal du tweete om?
- Smarte tips og tricks
- Gode Twitter-værktøjer
Er Twitter noget for dig
Om Twitter er noget for dig, må du selvfølgelig gøre op med dig selv, men der er nogle faggrupper, det giver bedre mening for end andre.
Da jeg selv var arbejdsløs og søgte efter økonomistillinger, var der ikke mange ligesindede på Twitter og endnu færre arbejdsgivere, der søgte efter deres nye talknuser-/regnskabs-/økonomimedarbejder på Twitter. På den anden side gav det mig lidt bredde på et relativt kort CV. Derfor har jeg alligevel en idé om, at det gav lidt bredde til min profil.
Når jeg kigger på jobannoncer og profiler på Twitter, er det min opfattelse, at det er inden for kommunikation, IT-udvikling og design hvor virksomheder med ledige stillinger selv er aktive. Hvis man ikke søger job i lige de kategorier, kan det stadig være en god ide at bruge Twitter, da jeg tror at flere og flere vil begynde at bruge blandt andet Twitter til at rekruttere.
Twitter giver også muligheden for, at snakke med folk som måske ikke direkte kan hjælpe med et job, men som måske kan give nogle gode råd til, at tweeke CV’et eller give ideer til udvikling eller aktiviteter, som kan føre til et job på et tidspunkt.
Kort sagt Twitter skaffer dig måske ikke direkte et job, men det giver muligheden for at udvide dit netværk!
Twitter for jobsøgende – Introduktion
Den guide til Twitter for jobsøgende er delt op i en række afsnit.
- Introduktion
- Er Twitter noget for dig?
- Opsætning af din Twitter-profil
- Hvad skal du tweete om?
- Smarte tips og tricks
- Gode Twitter-værktøjer
Twitter til jobsøgning
Jeg er blevet spurgt, om jeg ville skrive en Twitter-guide til ModerneJobsøger.dk, fordi jeg selv brugte Twitter til min jobsøgning, da jeg var arbejdsløs.
Der er som sådan ikke noget, der specielt kvalificerer mig til at skrive en guide om hverken jobsøgning eller Twitter. Jeg er ikke social media-ekspert, og jeg fik heller ikke job via Twitter. Jeg har dog sagt ja til, at skrive denne guide, fordi jeg mener, at alle input til jobsøgning er værd at tage med. Så er det op til den enkelte jobsøger at finde ud af, om det passer til vedkommendes jobsøgningsstrategi og personlighed.
Da jeg selv begyndte at bruge Twitter, oprettede jeg en ”business profil”(@arbejde). Det gjorde jeg af den simple grund, at jeg også ville tweete om alle mulige åndssvage ting, som en potentielt arbejdsgiver, ikke ville have specielt meget interesse i. Ved kun at have én konto giver det selvfølgelig også mulighed for at vise mere af sig selv og brande sin personlighed.
Det er ikke for sent at komme på Twitter
Mange af dem jeg har hørt sige, at Twitter er helt fantastisk, er folk med en masse followers. De har derfor også haft mulighed for, at kunne trække på det netværk, de allerede har haft. Martin Thorborg har også sagt, at det er for sent at starte med at blogge og oprette en Twitter-profil når man først er blevet arbejdsløs.
Jeg kan godt forstå pointen, men jeg tror nu stadig, der er noget at hente, selvom man lige er blevet arbejdsløs eller lige har opdaget Twitter. Det kommer bare til, at være lidt mere op ad bakke. Men hvis man ikke er på Twitter, er der heller ikke nogen, der kan læse ens tweets.
Twitter giver en mulighed for, at snakke med en masse mennesker, man aldrig ellers ville kunne komme til at snakke med. Den mulighed giver andre sociale netværk ikke.
Derfor kan det godt være en god idé bare at komme i gang!
Læs videre med det samme!
Næste afsnit i serien er her allerede: Er Twitter noget for dig?
