Status opdatering
Published October 20, 2009 | 
Det er ved at være lidt mere end en måned siden, at jeg sidst opdaterede på hvordan det går med min jobsøgning. På den ene side er der ikke sket så meget, forstået på den måde, at jeg ikke har fået job endnu, og jeg har heller ikke været til nogen samtaler siden sidst. På den anden side så har jeg sendt masser af ansøgninger, og pt. har jeg 28 ansøgninger ude, som jeg burde kunne forvente at få svar på.
Uopfordrede ansøgninger
Det jeg så har forsøgt mig lidt med her den senere tid er, at sende et nogle uopfordrede ansøgninger. Et sted fik jeg et tip om, at de måske snart kunne få brug for sådan en som mig. Et par af de andre er skud I tågen. Der har jeg simpelt hen været på jagt på google.
Rekrutterings virksomheder
Jeg har også valgt at give nogle af de rekrutterings virksomheder som har været igennem en konkurs en ekstra chance – de havde nogle spændende job. Og så synes jeg også det ville være lidt spændende, at se om de havde lært noget af det de har været igennem.
Krohns.dk og selvtillid
Som jeg også skrev i min sidste status opdatering så har jeg en lille tjans hos Krohns.dk . Og det har været rigtig godt for mig. Det er rigtig godt for mig, at komme lidt ud og lave noget fornuftigt eller hvad man nu skal kalde det. Og samtidigt med at jeg har noget, at lave så sørger jeg også for at jeg lære noget af det hele tiden.
Nu hvor jeg har fået noget at lave hos krohns.dk har jeg også fået lidt selvtillid igen. Jeg har det sådan, at jeg skal helst kunne se/bevise, at jeg kan det jeg mener jeg kan. Og der har jeg fået syn for sagen. Og det har givet noget selvtillid, som jeg er rigtig glad for. Det er selvfølelig skønt alt sammen, men jeg kunne godt tænke mig snart at komme til en samtale for, at se om noget af den genfundne selvtillid vil forbedre min præstation til samtaler.
Lidt fred og ro
Det der også er sket for mig den seneste tid er, at jeg er begyndt at affinde mig med at jeg er arbejdsløs. Indtil nu har jeg haft rigtig svært ved at ”accepterer” det. Det skal ikke forstås som om jeg har accepteret, at jeg er arbejdsløs jeg kæmper stadig videre. Men nu kan jeg finde lidt ro engang imellem, hvor jeg enten kan slappe af eller få set nogle mennesker, og også være til stede. Det har taget lang tid, og jeg er i virkeligheden helst fri for det.
Nyt Billede på CV’et
Mine forældre og mine kone har været efter mig et stykke tid for, at taget et nyt billede til mit CV og det har jeg også fået gjort. Men det var godt nok noget af et projekt, og det tog en hel dag. For det første er jeg ikke vildt god på billeder, og jeg er endnu dårlige til at tage billeder af mig selv. Det lykkedes mig faktisk ikke, at få taget bare et brugbart billede af mig selv, hvor jeg lignede en som man kunne have lyst til at ansætte. Hvis jeg havde været lidt mindre blufærdig, havde jeg nok lagt et par stykker af dem på bloggen så i andre, i det mindste kunne få lidt at grine af. På den måde havde min tid så ikke været helt spildt.
Jeg gjorde godt nok gjort det bedste jeg kunne for, at få nogle gode billeder. Jeg havde prøvet, at tage forskellige billeder med forskelligt tøj med forskelligt lys osv. Der var bare ingenting der virkede, da min kone så kom hjem og så mig sidde helt udmattet i køkkenet trådte hun til og hjalp, og hun måtte også indrømme, at jeg er fjols til at blive fotograferet. Men det hele ende dog med at vi fik taget noget brugbart som så er kommet på mit CV.
Opdatering af hjemmesiden
Jeg har også brugt lidt tid på, at opdatere mit CV på min hjemmeside. Der er ikke sket noget markant siden jeg lavede mit CV til hjemmesiden. Men jeg har fået lagt lidt ekstra ting på mit online CV, som hele tiden har været på mit ”rigtige” CV. Jeg har bare ikke fået opdateret mit online CV i samme tempo som mit rigtige CV.
Besøg hos virksomheder
I min sidste status opdatering tilbød jeg også min hjælp til virksomheder der havde lyst til, at få en arbejdsløs til at fortælle om, hvordan det var at køre igennem deres rekrutterings maskine. Og hvad de evt. kunne gøre bedre.
Det har jeg ikke fået nogen henvendelser på. Hvilket kan skyldes mange ting, jeg synes jo det var et godt tilbud. Men det kan være, at der bare ikke er nogen der har set det, eller også så synes dem der har set det, bare ikke at det var et godt tilbud.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | 
Ansøgning, CV, hjemmeside, HR, job, Jobfisk, Krohns.dk, rekruttering, rekrutteringsbureauer, status opdatering | 
1 CommentEndnu en virkelig historie fra en mærkelig verden.
Published October 4, 2009 | Det ser desværre ud til, at så længe jeg er jobsøgende kommer jeg ikke til, at løbe tør for dårlige/gode historier om rekrutteringsbranchen. Selvom jeg efterhånden vælger dem fra når jeg søger job, kan jeg åbenbart ikke helt slippe for, at være i kontakt med dem.
Her er den nyeste historie.
Jeg bliver ringet op en eftermiddag af en dame fra et rekrutterings firma. Hun ligger ud med, at spørge om jeg har mulighed for at tale, der hvor jeg nu er (den ros skal hun da have). Jeg fortæller, at det kan jeg sagtens. Hun spørger så om jeg stadig er jobsøgende, og om jeg kunne være interesseret i et job som kreditorbogholder. Jeg svare hende, at som udgangspunkt er jeg interesseret i næsten hvad som helst, men på den anden side kan jeg ikke ubetinget sige ja til hvad som helst, for jeg vil gerne vide hvad jeg går indtil.
Men hun spørger så lidt ind til mine kvalifikationer, og jeg prøver så at sælger mig selv så godt som en økonomimand nu kan. Til sidst spørger hun så om jeg kender noget til SAP. Det gør jeg ikke, og det var desværre for mig et krav for at skulle kunne få stillingen. Fair nok, så langt så godt.
Men nu bliver historien så spændende for alvor, jeg spørger hende så hvor hun har fået mit nummer fra – bare sådan af ren interesse. Og hun fortæller, at hun har fået fadt i nogle oplysninger fra et af de rekruttering firmaer der er gået konkurs her for nylig (hun oplyste mig navnet). Jeg husker ganske udemærket da jeg var på besøg i det nævnte firma og, at jeg skrev under på et stykke papir der omhandlede personlige oplysninger. Så vidt jeg husker var der ikke nævnt noget om man måtte videregive mine data til tredje mand, så med mindre at persondataloven giver mulighed for det, så er der et eller andet der er lidt speget her.
Hvis jeg er helt gal på så giv mig endelig en kommentar – jeg kan sagtens være helt gal på den her.
Men der er mere endnu, lige inden vi skulle til at afslutte vores samtale tilbød jeg hende, at jeg gerne lige ville sende hende mit CV hvis hun var interesseret. Det synes hun var en god ide, og jeg gav hende min email, så hun kunne sende mig email, så jeg vidste hvor jeg skulle sende mit CV til (jeg havde ikke mulighed for at skrive noget ned da hun ringede – derfor valgte jeg den løsning). Hun sagde, at hun ville få sin studentermedhjælper til at sende mig en mail. I skrivende stund har jeg endnu ikke fået en mail fra hende. Men i hendes forsvar så kan det jo være at hun ikke selv kan finde ud af at sende mig en email, eller at hendes studentermedhjælper har været syge eller været forhindret i at komme ind og hjælpe hende siden vi snakkede sammen. Jeg kan også have sagt min email forkert eller hun kan have hørt eller skrevet den forkert. Der er mange muligheder, og det er hvad der kan ske.
Nå det var så forhistorien nu kommer så det, der fik kæden til at hoppe af for mig. En 3-4 arbejdsdage efter vi snakkede sammen sidst, ringer hun så igen til mig, og spørger om præsis de samme ting som sidst, og det lød ærligt talt som om hun ikke kunne huskem at vi havde snakket sammen før.
Helt ærlig det er da ikke for meget at forlange at man lige holder lidt styr på hvem man ringer til.
Jeg ved ikke om det bare er mig der efterhånden har set mig sur på rekrutteringsfolk, eller om det her bare er dårlig stil.
Eller det ved jeg faktisk godt – det er dårlig stil – og når jeg snakker med rekrutterings folk for første gang for de også en fair chance for vise hvad de har at byde på.
Så skulle den historie så være ud af systemet. Og samtidigt skal man også huske at der findes rigtig dygtige rekrutterings folk derude – dem kunne jeg godt tænke mig at snakke med nogle flere af.
Min blog kan også læses på
Hjemmeside og Twitter
Published September 29, 2009 | Sideløbende med at svare på jobopslag, har jeg også valgt at prøve at få et job ved at have en hjemmeside og være på twitter. Da jeg startede med det regnede jeg ikke med at få noget ud af det, men på den anden side tænkte jeg, at hvis det gav pote så ville det jo være helt perfekt.
Så i denne omgang vil jeg fortælle om to episoder, hvor jeg kom til at tale med nogen om potentielt, at få et job. En snakkede jeg med på twitter, og en ringede fordi vedkommende havde været inde på min hjemmeside.
Twitter
For et stykke tid siden skrev Morten Lund (ham med nyhedsavisen) på sin twitter, at han ville gøre noget, ingen andre havde gjort før. For sjov skrev jeg så tilbage, at hvis han ville gøre noget ingen andre havde gjort før, så kunne han ansætte mig og give mig en alt for høj løn. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Men så skete der det, at der var en der kommenenterede på min besked (retweetede) og jeg sagde tak for kommentaren.
Vedkommende spurgte så hvilken slags arbejde jeg søgte, og vi snakkede lidt frem og tilbage. Han skulle måske til at ansætte en/nogle tal mennesker, og det kunne godt være han kunne bruge mig.
Det hele ende med, at jeg sende et par ord om mig selv og mit CV, og vi snakkede så i telefon dagen efter. Det var en spændende samtale men vi fik ikke snakket så meget job, men mere om hvad han spændende nye produkt kan og skal komme til at kunne. Men lidt job fik vi da snakket. Vi aftalte at vi lige skulle snakke sammen et par dage senere, og hvis han glemte at vende tilbage til mig, om jeg så ikke var sød at ringe til ham i stedet.
Dagen kom hvor vi skulle snakke sammen igen, og jeg hørte ikke fra ham, siden har jeg ringet en håndfuld gange, lagt besked på hans telefonsvarer, skrevet en mail, og en besked på twitter. Og har ikke hørt fra ham igen, og det er jo så også en slags svar.
Selv med det sidste her i mente, så var det faktisk en god oplevelse, og det er ok han ikke har vendt tilbage fordi jeg ved vedkommende har virkelig travlt med at få sin nye forretning i luften.
Det jeg synes var sjovt, og pointen ved den historie, som jeg gerne vil fortælle er, at der opstår spændende ting ud af det uventede engang imellem, og man får nogle spændende oplevelser når man griber chancen.
Kontakt pga. af hjemmesiden
Da jeg sad og var ved at ligge sidste hånd på mit sidste blog indlæg ringede telefonen, fra et ukendt nummer, og det viste sig at det var en fra et rekrutteringsbureau, som var stødt på min hjemmeside.
Allerede tidligt i vores samtale kunne jeg godt mærke at hun nok ikke havde fundet den helt rigtige til det job hun skulle besætte, selv om hun var meget sparsom med oplysninger om det potentielle job og arbejdsgiver.
Efter vi havde talt sammen i telefonen sende hun mig et link til selve stillingsopslaget, og selv om jobbet lød virkelig spændende, så valgte jeg at skrive tilbage til vedkommende, at jeg nok ikke lige var den rigtige til den stilling men, at jeg måske nok ville passe rigtig godt til en assistent stilling på et team der skulle i gang med det projekt. Jeg sende også mit rigtige CV med i håb om det ville vække interesse.
Vedkommende var helt enig i det jeg havde skrevet og lovede, at vende tilbage om en månedstid når de regnede med, at der var assistent stillinger der skulle besættes. For der mente vedkommende også at jeg nok ville passe bedre ind.
Om vedkommende bare var høflig efter at have læst mit CV igennem kan jeg jo ikke vide, men jeg må jo vende tilbage om en måned eller to som vi aftalte, og se hvad der sker.
Igen kom der jo ikke et job ud af denne kontakt, men i første omgang var jeg bare glad for, at der var nogen der havde valgt at kontakte mig fordi de havde set mit hjemmeside. Da jeg lavede den, lavede jeg den jo både for at give mig en ekstra chance, men også fordi jeg synes det ville være sjovt. Når den så til dels virker, så bliver jeg glad.
Nå ja, og så måtte der gerne være nogle flere rekruteringsfolk, lige som vedkommende fra historien her. Jeg blev behandlet med respekt og jeg blev ikke lovet mere end der kunne holdes – sværere er det faktisk ikke.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | Ansøgning, CV, hjemmeside, HR, job, Jobfisk, kontakt, rekruttering, rekrutteringsbureauer, Thoronline.dk, twitter | 6 CommentsMiracles Fest For de Fyrede – jeg var med
Published June 13, 2009 | For et stykke tid siden så jeg en artikel om, at IT firmaet Miracle, ville holde en fest for de fyrede. Jeg tænkte at det var da en sjov ide og melde mig til med det samme. Jeg så også direktørens Mogens Nørgaards film på youtube, og synes at han så ud til at være en spændende person, så selv om der var lagt op til at arrangementet hovedsageligt var for IT folk, så tænkte jeg, at møde ham og snakke lidt med ham ville være det hele værd ,hvis det var det eneste jeg fik ud af festen.
Som sagt vidste jeg godt at det var IT arrangement, men jeg tog også med for at se om jeg kunne få et indblik i hvordan sådan nogle IT folk er, og hvordan de tænker. Jeg tror at den dag jeg bliver økonomi direktør vil et af mine største aktiver være, at jeg til en vis grad er at jeg forstår hvad der foregår i de forskellige afdelinger.
Og jeg tror at det vigtigt især at forstå hvad der sker i IT afdelingen, det er trods alt den der står for meget af infrastrukturen i virksomheden.
Af en Civiløkonom af være vil jeg mene at jeg er pænt nørded når det kommer til IT, jeg ved en lille smugle om det, og jeg interessere mig for det. Men igår var jeg ikke tæt på at være IT nørden, ikke i forhold til dem der ellers var med til festen.
Jeg skal nok også lige for en god ordens skyld fortælle, at i min optik er ordet nørd ikke negativt, det er mere en beskrivelse af en person der ved meget om et felt, og virkelig lever for at at arbejde med det.
Sådan gik dagen
Jeg kom ca 13:15 der var godt nok lagt op til at arrangementet startede kl 13. Men da de blev kaldt en fest, holdt jeg fast i reglen om at så kommer man 15 min forsent. Det jeg desværre gik glip af, var Mogenses oplæg og hans forklaring af hvad der ville ske resten af dagen. Så da jeg kom, kom alle dem der havde været oppe, at høre ham ned fra det lokale hvor han havde snakket, og var så på vej hen til det lokale hvor det første ”rigtige” oplag skulle holdes. Jeg var dog på vej ind i receptionen for, at melde min ankomst og få et navne skilt. Og så var det ellers at stille sig i køen der gik ned til det lokale, hvor det næste oplæg skulle holdes. Det var helt klart at der var mødt flere op end de lige havde regnet med, og der var i første omgang ikke plads til os alle sammen, men så fik de fjernet lidt borde og stole, og så var der plads dem der havde lyst til at høre på.
Det første oplag kom fra rekrutteringsbureauet HAYS, de fortalte lidt om hvordan de arbejde, og om hvilke muligheder der var for IT folk. Selv om jeg ikke kunne bruge det til så meget, var det sjovt at høre hvilke muligheder IT folk har, og lidt om hvordan deres jobmarked fungere.
Næste oplæg kom fra nogen der hed Edvantage group, de fortalte lidt om deres e-leaning osv. Der var blevet rigtig varmt og fugtigt lokalet, sådan er det jo når 100 mennesker kommer indenfor når det styrt regner udenfor. Så jeg valgte at gå ud på gangen for at få mig en cola og høre hvad folk snakkede om. Der fik jeg lyttet lidt på hvad IT folkene snakkede om, og det var også sjovt at se hvordan supernetværkerene arbejdede. De to fra HAYS stod også der ude, så jeg fik raget deres visit kort til mig, og hørt hvilke råd de gav til IT folkene.
Da jeg kunne høre at damen fra Edvantage var færdig med at snakke gik jeg tilbage i lokalet for, at høre hvad den næsten oplægsholder havde at fortælle om. Det var en gut fra ATIVE der fortalte lidt om processerne og forløbet i forbindelse med udvikling af software. Det var meget spændende at høre hvordan der arbejdes i sådan nogle miljøer. Så selv om jeg ikke fik meget ud af selve de faglige, så lærte jeg noget af at høre om processerne, og se hvordan folk rystede på hovedet og nikkede genkendene til problemstillingerene.
Det var under dette oplæg at jeg fik min største øjenåbner på hele dagen. Da IT folkene begyndte at snakke forretning og organisation. Det blev helt klart for mig at de tænkte på en helt anden måde end man gør hvis man har solgt sin sjæl inde på Handelshøjskolen. Nogle ting havde de efter min mening ikke helt forstand på og om andre ting havde de nogle gode pointer. Men under der her oplæg begyndte jeg at forstå, hvorfor der er så mange IT projekter der løber af sporet.
På det her tidspunkt havde jeg fået nok af oplæg for en tid, og jeg havde fundet ud af at det var virkelig interessant, at høre om IT folkenes syn på hvordan systemer er sat op, og hvordan de skal tilpasses eller ikke tilpasses i virksomheder.
Den næste time brugte jeg så på at snakke med folk, og høre hvad de havde at sige. Jeg fik da også skabt en enkelt kontakt som meget muligt kunne blive til at spændende projekt.
Omkring kl 16 var det så tid til job speeddating. Der var tre omgange, hvor man så rundt i 3 forskellige rum. Den første omgang sprang jeg over, fordi jeg havde gang i en spændende samtale. Så jeg hoppede på i anden runde. Der kom jeg så ind i det rum hvor de to fra Hays var, man fik 2 min til ligesom at præsentere sig selv. Jeg hader at snakke om mig selv, og endnu mere at ”sælge mig selv”, men det var virkelig spændende at høre, hvad de andre havde lavet, og hvad de brander for. Der var ikke det store pay off for mig, ham fra hays sagde at han havde lidt svært ved lige at huske hvem jeg var efter alle præsentationerne, men senere viste det sig at nu kan han i hvertfald huske mig så ham han ikke rigtig kunne huske.
Min næste omgang af speeddatingen var hos Mogens, direktøren fra miracle. Jeg kunne forstå at Mogens er sådan hate him or love him fyr, og det kan jeg godt forestille mig. Jeg høre så til en af dem der synes han og hans ideer er vildt spændende. Jeg kan også godt lide den afslappede måde han tager tingene på.
Og han afslappethed kunne man virkelig se, og mærke til denne omgang af speeddatingen. Mogens sad tilbage lænet på sin stol, lidt som en slasket teenager som man kan finde på enhver folkeskole. Og så havde han og lyttede med en Øl stående på bordet – det var jo en fest. Folk fortalte og Mogens lyttede, mere er der ikke sådan set ikke at fortælle om den omgang af speeddatingen.
Så var der lidt pause igen hvor man kunne tage sig en øl eller vand. På det her tidspunkt holdt jeg mig stadig til colaerne. Igen var det tid til at høre på hvad IT folkene synes om verden.
Så var det blevet tid til at Kaare Danielsen fra jobindex skulle holde et oplæg. Jeg havde ikke forventet mig meget af oplæget, men jeg synes det er spændende, at se og høre folk der har succes og gode ideer. Der er altid et guldkorn eller to. Så jeg gik mest ind for at høre Kaare, og ikke så meget for at høre hvad han havde at sige. Det hele startede med at Kaare og Mogens som åbenbart kender hinanden, stod og underholdt lidt, og så gik Kaare i gang med at fortælle om da han søgte job i USA. Det var en historie jeg allerede havde læst før, men jeg blev alligevel. De fleste af de råd han kom med var det sædvanelige HR BS som jeg kalder det. Det kan godt være det virker, men derfor kan jeg jo godt synes det er noget pjat.
Det gik efterhånden også op for mig, hvorfor Kaare måske havde haft held med sin jobsøgning som han fortalte om. Den mand har så meget karisma så man tror det er løgn, når man ser billeder af ham har man ingen ide om det, men selv om man står i bagerst i et propfyldt rum sammen med 100 andre mennesker, så kan man bare mærke ham. Så selv om jeg igen ikke rigtig synes jeg kunne bruge det rent faglige til noget, var det utrolig spændende at høre, og af en eller anden grund var det også meget inspirerende.
Efter Kaares oplæg var der hygge, mingling og networking på programmet. Jeg havde taget mig en cola til, og stillet mig sammen med omkring 15 ølkasser uden i forhallen. Der stod også et par andre og snakkede, jeg tænkte at sådan en stavl ølkasse nok skulle kunne tiltrække nogle folk, og der fik jeg ret.
Imens jeg stod der, og smålyttede til hvad de andre snakkede om, så kom Mogens tilbage efter en smuttur ude i byen, jeg greb chancen og sagde tak fordi jeg måtte komme til hans/miracles fest. Han stoppede op og vi fik en lille snak på 5 min. Vi snakkede mest om selve feste og ideen osv. han startede med, at sige at alle jo bare kunne gøre, som de havde gjort det var jo nemt, billiget og sjovt. Jeg blev nød til at sige ham imod på det punkt, for det første er det de færreste der for ideen, og endnu færre det tør at føre den ud i livet. Jeg spurte ham om han måske kunne forstille sig en revisions firma gøre det samme, det fik ham til at grine og han blev nød til at give mig ret. Vi snakkede lidt videre, og jeg spurte så om hvad han havde tænkt han ville få ud af det. Ved ikke om det kun er økonomer der tænker på den måde, eller om det bare er meget menneskeligt. Men han fortalte at i første omgang havde han ikke tænkt så meget på hvad han kunne få ud af det, han gjorde det bare fordi han synes det var sjovt. Efter folk så kom og spurte ham om hvad han forventede at få ud af det, så var han begyndt at tænke over det, og så kunne han da godt se alle de ting han fik ud af det.
Jeg må indrømme at jeg først ikke helt troede på ham, og jeg tror da også at vi ligesom kom frem til at han godt vidste, at det ville kaste et eller andet af sig. Det er i hvertfald det indtryk man for hvis man læser lidt på deres hjemmeside, det gav han mig da også til dels ret i, at når man gør noget for andre, så får man det også igen på et eller andet tidspunkt.
Det kan godt være at jeg er naiv når jeg tror på mogens, når han siger at han ikke havde tænkt på alle de ting han har fået ud af festen. Men med den opfattelse jeg har og fik af Mogens så tror jeg bare han er sådan en person der for en masse ideer, og dem føre han så ud i livet, fordi han synes det er sjovt, og fordi han godt kan lide at gøre noget for andre mennesker, så kan man tænke på alt det andet bagefter.
Det var super spændende og indspirende at snakke med Mogens, ham kunne jeg godt tænke mig at snakke med et stykke tid over en kasse øl. Det kan jo være at muligheden byder sig en dag.
Så var det ved at være tid til aftensmad, og der blev serveret chili con carne i tre versioner. Stærk, ufattelig stærk og nuklear. Jeg startede med ufattelig stærk og så tog jeg mig et krus med Miracles egen Micrale øl, de har deres eget bryggeri nede på fyn, hvor der i øvrigt var bustur til dagen efter festen. Jeg ved ikke om os gæster kunne melde os til, men det fik jeg et indtryk af. Eller så kunne man sikkert bare have spurt Mogens om man måtte komme med, og så fik man sikkert lov. Jeg hørte også en historie om, at når nye medarbejdere fik deres ansættelseskontrakt af Mogens så fik de også lige afvide, at de var altså ikke rigtig fast ansat før de havde været nede og brygge øl.
Men både øl og Chili con carne smagte i hvertfald fantastisk. Chilien var ikke ufattelig stærk og jeg tog en portion af den med Nuklear som også smagte rigtig godt, og styrken passede mig bedre.
Resten af dagen gik med lidt flere øl og snak og så blev de få der var tilbage, sendt hjem omkring kl. 21. På vej ud af døren spurte Mogens om vi ikke lige ville have en håndbajer eller cola med til turen hjem. Det var sku meget friskt.
En god dag
Det var faktisk en rigtig god dag. Jeg havde ikke forventet at få så meget ud af dagen, andet end det sikkert kunne blive hyggeligt, og at det ville være et afbræk fra hverdagen foran computeren med jobopslag og ansøgninger.
Men jeg fik meget mere ud af dagen. For det første kom jeg jo til at snakke med dem fra Hays og jeg snakkede også lidt med dem lige inden de gik, hvor de kom med gode råd og sagde at jeg bare kunne sende et CV, og så ville de da se om de kunne hjælpe mig videre, og om ikke andet komme med gode råd til den videre jobsøgning.
Så fik jeg også snakket med en gut som godt kunne bruge en med min baggrund til at kigge på nogle opensource ERP systemer, for at se om de kunne bruges til noget. Han kunne jo sagtens se på det rent IT messige men når det kom til om man kunne bruge det til noget når man skulle bruge det til økonomi styring, så vidste han så ikke så meget om det. Så vi kunne måske hjælpe hinanden lidt på den måde, ved at hjælpe hinanden med det. Og det kunne måske blive til en forretning en dag.
Han var også i gang med at starte en netværksgruppe hvor man kunne mødes og udveksle ideer og kompetancer og så videre. Så jeg fik måske skabt en kontakt her, det ved man aldrig, men jeg er jo nød til at prøve det for, at finde ud af det. Det lød i hverfald spændende.
En af de vigtigste ting jeg fik ud af dagen var indbliket i hvordan IT folk tænker og hvordan deres verden ser ud. Helt klart viden jeg sikkert vil komme til at bruge i mine fremtidige job. Hvis man skal drage nogle konklusioner af det, så er det helt klart at IT folk og økonomi folk skal blive bedre til at tale sammen, og prøve at komme til at snakke bedre sammen. Det kan kun komme til at gå helt galt hvis man enten slipper IT folkene eller økonomi folkene løs. IT folkene ved ikke helt hvad økonomifolkene skal bruge og hvorfor tingene skal være som de er. På den anden side ved økonomi folkene heller ikke hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i IT. Så begge verdener skal blive bedre til at snakke med hinanden.
Men det var en fantastisk dag, jeg kunne ikke have ønsket mig noget andet end det jeg blev tilbudt. Så tak til alle fra Miracle for en rigtig god dag.
Det eneste ærgerlige ved at være til festen var, at se alle de gode hoveder der går rundt som virksomhederne ikke bruger lige for tiden.
Min blog kan også læses på
Rekrutteringsbranchen
Published May 21, 2009 | Sjældent har jeg mødt en branche der er så fuld af hundhoveder, hængerrøve, lusede amatører, skvatpissere, grødbønder …. (tak for hjælpen med formulering til Egon Olsen).
En ting er at de ikke kan hjælpe mig med at finde et job, det kan jeg leve med, og til en hvis grad har jeg også fin forståelse for, at de ikke kan gå tilbage til deres kunder med en joker som de nok vil betegne mig. Det er fair nok, det er ikke derfor jeg ikke bryder mig om branchen.
Det jeg ikke bryder mig om er at de ikke kan finde ud af at ringe og/eller skrive tilbage når de har lovet det. Jeg bryder mig heller ikke om at de spilder min tid.
Jeg ringer på fredag.
Efterhånden har jeg været i kontakt med de fleste i branchen tror jeg ihvertfald. Og det er ikke sjældent, at de ikke kan finde ud af at vende tilbage.
Jeg vil ikke mene det er er for meget at forlange, at man for et afslag når man har gjort sig umagen at sende en ansøgning, hvis de ikke vil have ansøgninger og ikke gider at snakke med folk - så lad være med at slå jobbet op.
Jeg søgte fx et job tilbage i januar fik en bekræftelse. Siden er jobbet slået op 3 gange og jeg har ikke fået et afslag. Det er da fair nok hvis rekrutteringsbureauet ikke vil tage mig med tilbage til deres kunde, men så send mig da et afslag, det andet er bare dårlig stil.
Lad os kalde bueruet grofil gartner.
Næste eksempel på næsten lige så dårlig stil var hos et rekrutteringsbureauet – lad os kalde det Goolia. Her var jeg blevet inviteret til en jobsamtale til et specifikt job, hos en navngiven arbejdsgiver. Inden samtalen havde jeg forberedt mig som jeg plejer, og i det her tilfælde tog det vel et par timer, inklusiv den personligheds test jeg var blevet bedt om at udfylde via nettet. Jeg tog til samtalen og det gik ok, men sikkert ikke godt nok til at jeg blæste rekruterings damen bagover. I slutningen af samtalen blev jeg lovet at hun ville give mig et svar ugen efter. Der er nu gået en måned og jeg har ikke hørt fra hende.
Nogle vil så mene at jeg skulle ringe tilbage til hende, og jeg er så helt uenig. For det første er det ikke mit job at lave hendes arbejde, for det andet så ville det være en virkelig dårlig start på et nyt job, forstået på den måde at hvis virksomheden vælger at arbejde den slags virksomheder så er det ikke et sted for mig.
Det her er bare et par af de ting jeg har været ude for i forbindelse med rekrutteringsbureauer der ikke kan finde ud af at vende tilbage, hvis der er nogen der vil høre mere, så fortæller jeg gerne. Eller måske gør jeg de selv senere.
Spild af tid
Det kan godt være at jeg har meget tid nu hvor jeg er arbejdsløs, men det betyder ikke at jeg gider at spilde den på noget der ikke fører nogle steder hen.
Jeg var blevet inviteret til samtale et sted, som hvor man havde fået til opgave at ansætte 2 økonomi folk fra en større dansk virksomhed – lad os kalde rekrutteringsbureauet Bacuri murval.
Jeg var måske lidt overrasket over at blive kaldt til denne samtale, fordi jeg måske fagligt lå lige et niveau under det som de søgte, på den anden side så ville jeg hurtigt kunne komme op på niveau hvis man spørger mig. Samtidigt tror jeg at min personlige profilpassede rigtig godt til virksomheden. Det var i hvertfald det indtryk jeg fik da jeg tidligere havde været til samtale i virksomheden, i forbindelse med et andet job. Samtalen gik faktisk godt, eller det havde den gjort hvis rekrutterings damen havde forstået hvad jeg snakkede om, det gjorde hun ikke, så jeg blev nød til at gøre mine forklaringer om hvad jeg havde lavet før meget simple. Det er ikke noget problem for mig når jeg har styr på mine ting. Efter lidt tid antyder hun så at min viden på området virkede lidt simpel. Her var jeg ved at tage mine ting og gå, helt ærligt er det for meget at forlange, at en medarbejder i et rekrutteringsbureauer laver lidt research om de områder vedkommende skal rekrutterer inden for. For at blive lidt nørdet for et en enkelt linje eller to, er det for meget at forlange at når man snakker proceser og interne kontroller, at man ved hvad COSO er? Nå men vi snakker lidt videre og så sige damen ”nu håber jeg ikke at du føler jeg har spildt din tid”.
HVIS DU OVERHOVEDET STILLER SPØRGSMÅLET, SÅ HAR DU NOK SPILDT MIN TID.
Havde det bare været et par spørgsmål, så kunne du have taget telefonen og ringet, så kunne vi have klaret det i løbet af 10 min i stedet for, at jeg skulle forberede mig og tage afsted til jobsamtale.
Et andet eksempel på en der spilde min tid.
Jeg var blevet inviteret til at job interview til et job der ikke var vildt krævende, iforhold til min uddannelses baggrund, og den lille erfaring jeg har. Så jeg var rimlig positiv før jeg tog afsted til samtalen. Samtidigt var det et lille rekrutteringsbureaue der stod for processen, så jeg tænkte hun har sku nok ikke råd til at være useriøs. Da jeg så fandt ud af til samtalen at hun selv havde arbejdet for virksomheden før, og at det måske nok var en halv venne tjeneste, så kunne jeg godt se, at vedkommende ikke var så afhængig af succes som, hvis vedkommende skulle ud og sælge sig selv igen en anden gang. Samtidigt beskæftigende hun sig nu med medarbejderudvikling istedet for rekruttering, og så kunne jeg igen se at behovet for at være super seriøs ikke var blevet større.
Samtalen gik ok, men jeg var nok godt klar over, at de nok ville vælge en med mere erfaring, og som sagt det kan jeg godt forstå, og det er jeg helt afklaret med.
Det der pissede mig af i denne her sammenhæng var, at jeg til sidst spurte hvor mange hun havde inde til samtale. Hendes svar var noget i retning af, er det så vigtigt? Hvis jeg ikke mente det var vigtigt så havde jeg ikke spurt. Hun sad så og tænkte lidt, og jeg argumenterede for at det vel ikke var nogen hemmeligthed. Men da svaret kom kunne jeg så både på den måde hun sagde det, og svaret forstå at hun ikke var helt stolt af at hun havde kaldt 12 til samtale.
Helt ærligt – hvorfor skulle jeg spilde 3 af mine timer og 1 af hendes (regner ikke med hun havde den store forberedelse) på at hive mig ind til samtale når jeg måske lå et eller andet sted imellem midten og bunden.
Et tredje eksempel på tid jeg har spildt
Lige da jeg begyndte at søge jobs lagde jeg mit CV på sider som jobindex og stepstone, og jeg blev kontaktet af en god håndfuld rekrutteringsbureauer der lovede guld og grønneskove, samtidigt inviterede de mig til en indledende samtale. Naiv som jeg var tog jeg afsted til flere af disse samtaler. Efter samtalen blev der også givet løfter om, at jeg snart ville høre fra dem og at de nok hurtigt skulle finde nogle spændende samtaler til mig, om ikke andet ville de lige ringe om et stykke tid, og lige høre hvordan det gik. Jeg har ikke hørt fra nogle af dem. At den økonomisks situation har ændret sig markant siden er ikke nogen undskyldning, de kunne i det mindste så lige have sendt en lille mail.
Jeg må gå udfra at disse møder var totalt spild af tid. Det handlede åbenbart kun om at få fyldt så meget i deres database som muligt, så de kunne bruge deres fylde databaser til at sælge sig selv til nye kunder eller projekter. Et argument i mod dette ville være at det ville være alt for omkostningstungt, at kalde folk ind til samtaler for kun at få gode tal, og den køber jeg ikke helt. For dem jeg snakkede med kan ikke været alt for dyre i drift, deres uddannelses baggrund virkede i hverfald meget begrænset.
Jeg blev faktisk også inviteret til disse database samtaler et par gange i forbindelse med ansøgninger jeg havde sendt til et specifikt job. Da jeg på det her tidspunkt havde regnet ud hvad det var de var ud på fik de en mail tilbage, hvor jeg skrev hvad jeg troede de var ude på, på baggrund af mine tidligere oplevelser. De tre gange det skete hørte jeg sjovt nok ikke fra rekrutteringsbureauet efterfølgende, ihvertflad ikke med hensyn til jobbet . To af stederne blev de faktisk pænt fornærmede og jeg fik nogle mails som ikke var skrevet i det mest imødekommende sprog.
Afslutning
Nu er der måske nogen der kunne finde på at sige at jeg måske bare var bitter, fordi jeg ikke har fået noget job via rekrutteringsbureauer, og der kan jeg sige at det ikke er tilfældet. Jeg er fint klar over hvilke præferencer de her virksomheder har, og hvorfor de vælger kandidater som de gør, og det har jeg ikke noget problem med, det er den dårlige stil, og kun den dårlige stil der irritere mig.
Her til sidst er jeg nok også lige nød til at nævne, at hvis man skulle finde på at inviterer mig til jobsamtale så ender man automatisk på min blog. Sådan forholder tingene sig ikke. Hvis man bare opfører sig nogenlunde anstændigt så holder jeg gallen for mig selv. Jeg syntes heller ikke at det er for meget at forlange at man lige ringer tilbage, og ikke spilder min tid.
Som nogle måske har regnet ud så er jeg begyndt at vælge de her rekrutteringsbureauer fra når jeg søger jobs. Det er simpelthen for frostrende at have kontakt med dem. Jeg er også begyndt at oprette min egen lille datebase, med en blacklist over virksomheder der bruger rekrutteringsbureauer, over rekrutteringsbureauer og medarbejdere jeg ikke har lyst til at have kontakt med. Grunden til at jeg har taget virksomhedderne med er, at jeg mener det fortæller noget om deres karakter at de vælger at bruge disse rekrutteringsbureauer. En af de vigtigste ting når man skal ansætte er vel at man selv har lidt føling med, hvem der søger og hvad man godt kunne tænke sig at ansætte. Og fra min side af bordet har jeg svært ved at se hvor værdiskabende disse rekrutteringsbureauer kan være.
Hvis der er nogen der har gode historier om gode eller dårlige oplevelser med rekrutteringsbureauer vil jeg meget gerne høre dem. Og hvis der er et rekrutteringsbureaue der vil bevise at de har en eksistensberettigelse, er de også meget velkommen (i kan finde kontakt info på min hjemmeside) .
Det jeg syntes er virkelig spændende i denne forbindelse, med hensyn til at vende tilbage, seriøsitet osv er, at når virksomhederne selv står for hele processen så kan de godt finde ud af at vende tilbage.
De ved selvfølgelig også hvad man snakker om når man er inde til selve samtalen, fordi at der som regel deltager en der ved noget om fagområdete.
Kort sagt så er der ikke så meget pis. Man for som regel en bekræftelse på sin ansøgning med det samme, og hvis de lover at ringe tilbage så gør de det. Det er i hvertfald ganske få gange at jeg har oplevet at virksomheden lige på det område har været nogle hundehoveder.
Min blog kan også læses på