Opskrift på et jobopslag
Published December 2, 2009 | 
Nu skal det hele ikke altid handle om mig. Denne gang vil jeg bruge lidt tid på at fortælle, hvordan jeg synes et jobopslag skal se ud, og hvad der skal være med.
Det undrer mig nemlig, at der er så mange dårlige jobannoncer derude, når der bliver brugt så mange resurser på rekruttering og på, at finde den ”rigtige” medarbejder.
Inden jeg går igang vil jeg også lige nævne, at min opskrift her ikke er genial på nogen måde. Den er lidt lige som andre modeller man måske kender fx SWOT eller Porters Five Forces etc. Modellerne er ikke geniale, men dem der bruger dem kan blive det. Modellerne eller min opskrift skal mere ses som en hjælper til, at få det hele med.
Jeg synes et godt jobopslag har de ni-ti ting med, som jeg har listet her under. Nøgleordet her er indhold. Lad være med bare, at have dem med for, at have dem med, men lever noget reelt indhold.
Jeg tror, jeg læser et jobopslag som mange virksomheder læser min ansøgning – hver en lille information eller vending bliver bedømt og fortolket. Så et rodet jobopslag, der er dårligt formuleret vil ikke være det job, jeg søger aller først og med mest entusiasme.
Her er en liste over de ting, jeg mener skal være med i et jobopslag.
- Jobtitel
- Jobbet - arbejdsopgaver
- Kandidaten
- Beskrivelse af virksomheden
- Kontaktoplysninger
- Evt. Mærke
- Ansøgningsfrist
- Startdato
- Arbejdssted
- Vikariatets varighed (kun hvis det er et vikariat selvfølelig)
Jobtitel
Man kan mene om jobtitler, hvad man vil. Jobtitlen er lidt lige som udseendet hos mennesker, der er på udkig efter en partner. Det er her beslutningen træffes om det her er noget der skal arbejdes videre med, eller om man skal gå videre til næste emne.
Så sørg for, at titlen rent faktisk passer nogenlunde til det job der skal udføres. Som jobsøger kan man godt holde styr på de nuancer der kan være i brugen af forskellige titler.
Det er også rart at have en titel, når man skriver selve ansøgningen, på den måde kan man referere til jobbet med et ord i stedet for ”jobbet hos jer” eller, ”at være medarbejder hos jer”.
Et absolut no-go er, at skrive en hel sætning som overskrift, et eksempel på en jobtitel kunne være. ”Brænder du for, at lægge forsikringssager i alfabetisk orden – og er du god ved dyr – er det dig vi søger.”
Imens jeg skriver dette har jeg lige set en reklame i fjernsynet, hvor en virksomhed søger en nøglemedarbejder. Igen et rigtig godt eksempel på en dårlig jobtitel i et jobopslag. Det kan jo være alt fra en pedel til en direktør.
Jobbet – arbejdsopgaver
Det her er et af de punkter, hvor der generelt er mest plads til forbedring.
I en del af de jobopslag, jeg læser er der kun en punkt opstilling. Og til tider virker det som om, at forfatteren har tænkt jo flere punkter jo bedre.
Jeg har også engang imellem den mistanke, at vedkommende der skriver jobopslaget ikke har en god ide om, hvad jobbet indeholder. Hvis det forholder sig sådan, så spørg en der ved noget om området og bed vedkommende om at være kritisk.
Mit råd vil være, at man laver en punktopstilling på tre punkter og, hvis bølgerne går højt kan der måske bruges fem. Derefter skrives der fem gode sætninger med indhold som beskriver jobbet godt. Men husk at en punktopstilling ikke kan stå alene.
Så med en præcis jobtitel, og en kort jobbeskrivelse så har fagfolk en god ide om, hvad jobbet indeholder.
Ved at bruge fagtermer, kan man måske også skræmme nogle af de mindre kvalificerede fra at søge stillingen. Det kan der måske være brug for i disse tider.
Kandidaten
Skriv præcis, hvad det er I søger. Jeg er et par gange blevet overrasket over nogle af de steder jeg er blevet kaldt til samtale, fordi jeg måske ikke helt syntes, jeg passede til profilen.
Hvis man godt kunne forestille sig, at forskellige profiler kunne være interessante så skriv det endelig, men ikke blandet sammen.
Hvis en virksomhed søger en, der har en merkonom, cand.merc eller noget lignende. Så fortæller det mig, at virksomheden ikke helt ved, hvad den vil og, at den ikke har gjort sig de store overvejelser om, hvad det er man vil.
Det giver usikkerhed og det kan være, at det får ansøgeren til, at bruge tid på, at sende en ansøgning til et andet sted.
Nogle af de egenskaber der også tit bliver efterlyst er
- du kan lide, at have mange bolde i luften
- du holder hovedet koldt i pressede situationer
- du er dynamisk
- du har x antal års erfaring
- du har humor
- du er løsningsorienteret
Hvis du vælger, at bruge disse vendinger er der 3 ting du skal tænke over. Vil du spilde din plads på, at skrive disse klicheer – for de virker ikke på ansøgere. De samme vendinger bliver brugt i det ene opslag efter det andet. Og hvor mange vil sige at de ikke har humor eller er løsningsorienterede.
Den anden ting du skal tænke over er, hvad betyder de udsagn i virkeligheden. Hvis jeg skal tage de to første som eksempel, så vil jeg mene der er meget få jobs i Danmark, hvor man virkelig skal have de kvalifikationer. Der er ikke brug for, at kunne håndtere pressede situationer eller have mange bolde i luften. Som en tidligere kollega sagde til mig, de ting kan løses meget nemt ved, at få fingeren ud, og komme i gang.
Den tredje ting er om du er sikker på de ting her passer til den virksomhed, der søger medarbejderen.
Jeg tror jeg har fortalt denne her historie før, men jeg holder af at fortælle den, så jeg fortæller den igen. Jeg havde set et opslag fra et revisionsfirma, hvor de søgte en revisor med humor – den lader vi lige stå et øjeblik – til et revisionskontor, hvor man havde mennesket i fokus *kunst pause*
Jeg svarede så tilbage i min ansøgning, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde på verdens eneste revisionskontor med humor og sjæl.
Det er humor – om den er god eller dårlig det er en anden sag.
Svaret jeg fik tilbage et par timer efter jeg havde sendt ansøgning lød noget i retning af. Tak for din ansøgning, vi kan desværre ikke tilbyde dig ansættelse.
Min påstand vil være, at havde man haft humor havde man nok fundet på et lidt sjovere svar. Men det kan selvfølgelig være vedkommende der sendte afslaget største komiske talent lå inden for mimekunsten – nogle gange skal man jo lade tvivlen komme folk til gode.
Virksomheden
Lad mig gætte på, hvordan virksomheden er, når den skal beskrives.
Vi har et inspirerende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere er engagerede og brænder for det de laver. Samtidig har vi en uformel og humoristisk omgangstone….bla bla …. Der er mulighed for personlig og faglig udvikling….bla bla … konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring…. bla bla..
De linjer kan man finde i forskellige variationer i langt de fleste jobopslag, måske krydret med et dynamisk hist og her.
Mit råd vil være, at man her tager sin egen medicin, forstået på den måde, at man stiller samme krav til ens jobopslag som man stiller til de jobansøgninger, der kommer ind.
Påstande er ok, men beviser er bedre. Forklar hvorfor det er så inspirerende, at arbejde i virksomheden, forklar hvordan virksomheden er dynamisk, forklar hvorfor I har humor.
Og hvis I har humor og er kreative så lad det skinne igennem i jeres opslag. Der er ikke noget galt med at bryde reglerne, når man ved man bryder dem, og man får et bedre resultat ud af det.
Kontaktoplysninger
Ok den burde være nem den her. Husk, at skrive kontaktoplysninger i jeres jobopslag. Jeg har faktisk set jobopslag uden, hverken adresse, email adresse eller et link, hvor man kan søge jobbet.
Jeg har tidligere nævnt, hvad jeg mener om Easycruit, men skulle virksomheden bruge det eller noget der ligner så synes jeg alligevel det er rart, at der er en mail man kan sende en mail til, hvis man for brug for det.
Hvis virksomheder bruger Easycruit så får man godt nok en bekræftelses email, men i mange tilfælde er mailen sendt fra en noreply email.
Jeg vil allerhelst have, at der er en email i de jobopslag, jeg vælger at søge. Grunden til jeg godt kan lide, at der er en direkte email, er, at når jeg får et job, så sender jeg en email til alle de steder, hvor jeg har ansøgninger ude, og fortæller, at jeg har fået job, og, at de derfor godt må se bort fra min. Det synes jeg man bør, men hvis jeg ikke har muligheden for det, så får virksomheden ikke en mail fra mig.
Så er der det der med et telefonnummer, hvor man kan stille spørgsmål til stillingen. Det er også noget jeg har behandlet før her på bloggen. Og jeg mener sagtens man kan forsvare ikke at have et telefonnummer i jobopslaget, hvis man har skrevet en ordentlig jobannonce, men indtil da er det måske en god ide, at have et telefonnummer med.
Mærke
Hvis man søger stillingen ved at sende en email med en vedhæftet ansøgning, har jeg det bedst, hvis der er et mærke til ansøgningen, især når man søger hos større virksomheder. Der er et par gange, hvor jeg godt kunne være i tvivl om dem jeg sendte min ansøgning til var helt klar over, hvilken stilling det var jeg søgte.
Hvis virksomheden kan holde styr på det, så er et mærke ikke et krav. Med hensyn til mærke vil jeg mene der er valgfrihed. Det kan godt være det er lidt gammeldags, men hvis det virker så hold fast i det.
Ansøgningsfrist
Efter jobsøgningen er flyttet på nettet, er der åbenbart en del der mener, at det ikke længere er nødvendigt med en ansøgningsfrist, fordi man jo bare kan fjerne jobopslaget fra nettet, når man ikke vil have flere ansøgninger. Og her er jeg uenig, jeg mener, at en ansøgningsfrist har mindst to funktioner, den ene er, at have en deadline på, hvornår man ikke vil have flere ansøgninger, og den anden er, at give ansøgeren en ide om, hvornår man kan forvente, at høre fra virksomheden.
Personligt downloader jeg jobopslagene til min computer, hvis jeg nu ikke har mulighed for at søge jobbet lige når jeg ser det på nettet, og også for, at kunne tage en kopi med til jobsamtalen.
Og hvis man så vender tilbage til et jobopslag et stykke tid efter man har downloaded det. så er det rart hurtigt at kunne se, om ansøgningsfristen skulle være overskredet.
Fun fact – Det er kun 64,58% af de job jeg har søgt, hvor jobopslaget har haft en ansøgnings frist.
Arbejdssted
Selv om det er åbenlyst for den der skriver jobopslaget, hvor arbejdsstedet er, så skriv det på alligevel, så er alle helt sikre på, hvor det er. Jeg har selv været til et par samtaler, hvor det under samtalen kom frem, at arbejdsstedet var et helt andet sted end der, hvor samtalen blev afholdt, og hvor ansøgningen blev sendt til. Det kan være en ubehagelig overraskelse, og det kan gøre en som ansøger nervøs for hvad der ellers kan dukke op af overraskelser.
Mit råd vil også være, at skrive hele adressen i stedet for bare, at skrive en bydel eller et postnummer.
Vikariat
Hvis man søger folk til et vikariat så skriv, hvor lang tid vikariatet varer. Det burde være logik, men jeg har set et par håndfulde jobopslag, hvor man ikke havde valgt, at oplyse det.
Startdato
Er desværre noget jeg sjældent ser. Men der er stor forskel på hvornår virksomheder søger, i forhold til hvornår folk skal begynde. Så skriv det på, så kender alle spillereglerne. Og der er ikke nogen der bliver overrasket over at det ventes at kandidaten enten skal starte i morgen eller om fire måneder.
Ansøgningsmetode
Jeg har behandlet det før på min blog, men det er værd at tage med igen. Jeg har et par gange valgt at lade være at send en ansøgning fordi det simpelthen var for besværligt. Især rekrutterings systemet Easycruit har jeg set mig sur på. Det eneste tidspunkt, hvor det virker, er når man har skrabet alt det ubrugelig fra, og på det tidspunkt sidder man faktisk bare med en ganske simpel kontaktformular som en webmand kan lave på 5 min.
Jeg har det ok med kontakt formular, men jeg synes det er noget pjat, at jeg skal sidde og indtaste alle mulige og umulige oplysninger som alligevel står i min ansøgning.
Så mit råd til dem der skal tage imod ansøgninger er, at acceptere dem via en simpel kontakt formular på nettet, hvor man kan vedhæfte sin ansøgning (ikke noget med et tekstfelt, hvor man kan skrive sin ansøgning), eller en email adresse man kan sende en mail til og vedhæfte sin ansøgning.
En af mine ynglings historier med Easycruit er da jeg for noget tid siden søgte et job som controller, med fast arbejdssted. På vejen igennem Easycruit skulle jeg alligevel fortælle, hvilken slags kørekort jeg var i besiddelse af.
Kort sagt
Det blev til en god gang tekst denne gang, men de generelle råd er
- Vær kort og præcis
- Lad være med at skrive klicheer
- Få det hele med
Og til sidst men ikke mindst husk at behandle dem der søger pænt. Det kan være de er din kunde eller leverandør i morgen, eller de modtager måske din jobansøgning på et tids punkt.
PS. – Et tip til de virkelig ambitiøse
Hvis virksomheden er en af dem der er klar over at krisen ikke varer for evigt, eller bare gerne vil huskes for noget godt, så har jeg her et tip til hvordan i aldrig bliver glemt hos ansøgeren.
Det her er faktisk noget der skete for min far for mere end 10 år siden, men vi kan stadig huske det, og vi snakker stadig om det derhjemme.
Min far havde søgt job et sted, men fik et afslag. Men sammen med afslaget havde virksomheden sendt i vareprøve med.
Jeg er godt klar over at sådan at det kan være svært at sende en vareprøve med hvis man er en bank, men så kan man måske sende et stykke merchandise med (glem det hvis det bare er en kuglepen). Men igen lad være med at gøre det bare for at gøre det, gør det fordi i mener det.
Min blog kan også læses på
Status opdatering
Published October 20, 2009 | Det er ved at være lidt mere end en måned siden, at jeg sidst opdaterede på hvordan det går med min jobsøgning. På den ene side er der ikke sket så meget, forstået på den måde, at jeg ikke har fået job endnu, og jeg har heller ikke været til nogen samtaler siden sidst. På den anden side så har jeg sendt masser af ansøgninger, og pt. har jeg 28 ansøgninger ude, som jeg burde kunne forvente at få svar på.
Uopfordrede ansøgninger
Det jeg så har forsøgt mig lidt med her den senere tid er, at sende et nogle uopfordrede ansøgninger. Et sted fik jeg et tip om, at de måske snart kunne få brug for sådan en som mig. Et par af de andre er skud I tågen. Der har jeg simpelt hen været på jagt på google.
Rekrutterings virksomheder
Jeg har også valgt at give nogle af de rekrutterings virksomheder som har været igennem en konkurs en ekstra chance – de havde nogle spændende job. Og så synes jeg også det ville være lidt spændende, at se om de havde lært noget af det de har været igennem.
Krohns.dk og selvtillid
Som jeg også skrev i min sidste status opdatering så har jeg en lille tjans hos Krohns.dk . Og det har været rigtig godt for mig. Det er rigtig godt for mig, at komme lidt ud og lave noget fornuftigt eller hvad man nu skal kalde det. Og samtidigt med at jeg har noget, at lave så sørger jeg også for at jeg lære noget af det hele tiden.
Nu hvor jeg har fået noget at lave hos krohns.dk har jeg også fået lidt selvtillid igen. Jeg har det sådan, at jeg skal helst kunne se/bevise, at jeg kan det jeg mener jeg kan. Og der har jeg fået syn for sagen. Og det har givet noget selvtillid, som jeg er rigtig glad for. Det er selvfølelig skønt alt sammen, men jeg kunne godt tænke mig snart at komme til en samtale for, at se om noget af den genfundne selvtillid vil forbedre min præstation til samtaler.
Lidt fred og ro
Det der også er sket for mig den seneste tid er, at jeg er begyndt at affinde mig med at jeg er arbejdsløs. Indtil nu har jeg haft rigtig svært ved at ”accepterer” det. Det skal ikke forstås som om jeg har accepteret, at jeg er arbejdsløs jeg kæmper stadig videre. Men nu kan jeg finde lidt ro engang imellem, hvor jeg enten kan slappe af eller få set nogle mennesker, og også være til stede. Det har taget lang tid, og jeg er i virkeligheden helst fri for det.
Nyt Billede på CV’et
Mine forældre og mine kone har været efter mig et stykke tid for, at taget et nyt billede til mit CV og det har jeg også fået gjort. Men det var godt nok noget af et projekt, og det tog en hel dag. For det første er jeg ikke vildt god på billeder, og jeg er endnu dårlige til at tage billeder af mig selv. Det lykkedes mig faktisk ikke, at få taget bare et brugbart billede af mig selv, hvor jeg lignede en som man kunne have lyst til at ansætte. Hvis jeg havde været lidt mindre blufærdig, havde jeg nok lagt et par stykker af dem på bloggen så i andre, i det mindste kunne få lidt at grine af. På den måde havde min tid så ikke været helt spildt.
Jeg gjorde godt nok gjort det bedste jeg kunne for, at få nogle gode billeder. Jeg havde prøvet, at tage forskellige billeder med forskelligt tøj med forskelligt lys osv. Der var bare ingenting der virkede, da min kone så kom hjem og så mig sidde helt udmattet i køkkenet trådte hun til og hjalp, og hun måtte også indrømme, at jeg er fjols til at blive fotograferet. Men det hele ende dog med at vi fik taget noget brugbart som så er kommet på mit CV.
Opdatering af hjemmesiden
Jeg har også brugt lidt tid på, at opdatere mit CV på min hjemmeside. Der er ikke sket noget markant siden jeg lavede mit CV til hjemmesiden. Men jeg har fået lagt lidt ekstra ting på mit online CV, som hele tiden har været på mit ”rigtige” CV. Jeg har bare ikke fået opdateret mit online CV i samme tempo som mit rigtige CV.
Besøg hos virksomheder
I min sidste status opdatering tilbød jeg også min hjælp til virksomheder der havde lyst til, at få en arbejdsløs til at fortælle om, hvordan det var at køre igennem deres rekrutterings maskine. Og hvad de evt. kunne gøre bedre.
Det har jeg ikke fået nogen henvendelser på. Hvilket kan skyldes mange ting, jeg synes jo det var et godt tilbud. Men det kan være, at der bare ikke er nogen der har set det, eller også så synes dem der har set det, bare ikke at det var et godt tilbud.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | 
Ansøgning, CV, hjemmeside, HR, job, Jobfisk, Krohns.dk, rekruttering, rekrutteringsbureauer, status opdatering | 
1 CommentHvad betyder det?
Published October 12, 2009 | I sidste uge sende jeg nogle ansøgninger ud, og nu har jeg så modtaget bekræftelser. Der er et par ting der undre mig, og som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tyde, og som jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg synes om.
Her er ordlyden i de mails jeg modtog – jep du læste rigtigt. Præsis samme tekst i forskellige mails fra forskellige steder.
”Vi bekræfter, at din ansøgning om stillingen xx er modtaget. Vi vil tage videre kontakt til dig, hvis det viser sig, at du skulle komme i betragtning til stillingen.”
Det første jeg ikke rigtigt kan finde ud af er om det her er det sidste jeg høre fra virksomheden, hvis jeg ikke bliver inviteret til samtale. For hvis det forholder sig sådan, så synes jeg ikke den er helt fin i kanten. På den anden side har jeg forståelse for, at der fortiden kommer rigtig mange ansøgninger til de jobs der bliver slået op.
Men så alligevel, det der vel er mindst tidskrævende i en rekrutterings proces er vel, at indsamle email adresser og sende en mail med et afslag.
Hvis man skulle bruge den metode, at sende bekræftelse og potentielt afslag afsted i samme mail synes jeg, at man burde kommunikere det lidt mere klart. Noget i retning af
”hvis du ikke har hørt fra os inden for 2 uger (evt. dato), er du ikke kommet i betragtning til stillingen. Og vi takker hermed for din interesse.”
Den anden ting som jeg så godt kunne tænke mig afvide er, hvilken HR konsulent der har holdt kurser den seneste tid, og har fundet på denne tekst. Jeg synes i hvert fald det er lidt spændende, at præsis den samme tekst bliver sendt til mig fra to forskellige virksomheder.
Giv mig endelig en kommentar hvis du har noget at tilføje, eller kan få mig til at forstå det her bedre.
Min blog kan også læses på
De store bunker
Published October 7, 2009 | I sidste uge kunne man på Berlingske Tidendes hjemmeside stemme, og læse om et dilemma i en fiktiv virksomhed der havde fået 175 ansøgninger til et job de havde slået op.
Dilemmaet var så beskrevet sådan at chefen ikke kunne magte alle de ansøgninger der var kommet ind.
Der var så fire valgmuligheder man kunne stemme på, om hvordan man mente at chefen bedst løste sit problem.
Og det jeg har jeg en mening om, og jeg har også tænkt lidt videre over det.
Læs evt selv på berlingskes hjemmeside
http://www.business.dk/article/20090930/karriere/709290051/
http://www.business.dk/article/20090925/karriere/90922080/
Det senarie der var stillet op omkring virksomheden var efter min mening ikke detaljeret nok til at man kunne give et ordenligt svar (derfor har jeg heller ikke refereret så meget fra artiklen.). For som resten af verden, så er en del ting rimelige komplekse, så man kan ikke bare stille et simpelt senarie op, og så give det rigtige svar til sådan et spørgsmål. Det hele kommer jo an på virksomheden, og hvordan den er placeret i verden.
Hvordan er chefen, hvordan fungerer vedkommende sammen med sine medarbejdere osv. der er en del ting man skal tage stilling til, og hensyn til før man kan svare på sådanne spørgsmål, og det “rigtige” svar vil variere både for virksomhed til virksomhed, og fra afdeling til afdeling.
Hvis der skal sammenlignes med, hvordan resten af verden fungere, så er der kun ganske få produkter der sælges i samme udgave over hele verden. Det kunne være produkter som whisky, parfume og legoklodser. Hvor imod Big Macs, Coca Cola og I-phones er forskellige fra land til land, endda fra region til region. Så at tro, at man bare kan give opskrift der bare virker over det hele, altid, er at være blind over for virkeligheden. Så det kunne man måske lære af når man skal lede, rekrutterer – der skal altid tilpasses, og man kan ikke gøre ligesom sidste gang eller lige som alle de andre, og få et godt resultat eller det samme resultat, for verden har ændret sig siden sidst, og ens placering i universet er helt sikkert forskellig.
Nu tillader jeg mig så at antage, at den virksomhed jeg lige har skrevet lidt om i starten har fået løst sit problem, og har ansat den rigtige medarbejder, også selv om jeg ikke har givet dem en genial løsning på, hvordan de skulle løse sit problem :-).
Så er tiden nok kommet til at lære af det man lige har været igennem, så man ikke løber ind i det samme problem igen.
Her er et par af mine løsningsforslag som kunne gøre, at en virksomhed fik færre ansøgninger eller, at det ville være nemmere at sortere i dem.
Ansøgnings frist
De jobopslag jeg ser i dag har en relativt lang ansøgningsfrist, det er måske et levn fra da økonomien så anderledes ud. Men hvis man ikke vil have så mange ansøgninger så var det måske værd, at kigge på de kandidater man synes var interessante i den rekrutteringsprocess man lige havde være igennem, og se hvornår de søgte. For med mindre at alle de gode kandidater valgte, at søge til sidst så kunne man jo sagtens vælge, at lave en rigtig kort ansøgningsfrist. Man kunne skære den ned fra de nogle gang seks uger jeg til tider støder på, ned til en uge eller måske en 3-4 dage.
Søg pr. Brev
En anden måde man måske kan sikre sig, at kun dem der er allermest interesseret i jobbet søger er, at man lader være med at lade folk søge pr. email eller nettet. Jeg så faktisk sådan et stillingsopslag i sidste uge. Stillingen lød sådan set fin nok, men da jeg så, at man kun kunne søge pr. brev, og jeg ikke regnede med, at jeg havde en særlig god chance for, at få jobbet lod jeg være med at søge det. Havde der været en email man kunne sende sin ansøgning til, så havde jeg nok gjort det.
Ansøgnings skema
Efter hvad jeg har hørt så laver man en profil af den som man gerne vil ansætte, og så skriver man stillings opslaget. Men hvis man bliver badet i ansøgninger, så kunne man jo lave et lille skema med afkrydsnings bokse, der bare skulle besvares for at komme i betragtning til stillingen. Det skema kunne man så bruge til at grovsortere i bunkerne. Grunden til jeg foreslår et skema er, at jeg går udfra at CV’er som ellers skulle have den funktion ser vidt forskellige ud, så lige denne opgave vil CV’er ikke være brugbare.
Hvis man skulle vælge at bruge denne løsning skal man nok være opmærksom på at alt for mange felter i et ansøgningsskema ikke er en god ide.
Skriv bedre stillings opslag.
I min tid som jobsøgende har jeg stødt på så mange dårlige stillingsopslag, hvor det ikke er helt klart hvad virksomheden egentlig søger efter. Og til en del af de samtaler jeg har været til, har jeg været lidt overrasket over, at jeg blev kaldt til samtale netop det sted. Men det har så vist sig når jeg har snakket lidt med virksomheden, at deres jobopslag ikke har været særligt godt til, at kommunikere hvad det egentlig var virksomheden søgte efter. Og det kan sådan som jeg ser det, næsten kun udmønte sig i, at virksomheden for en masser ansøgninger som den i virkeligheden ikke er interesseret i. På den anden side så kan det jo været at virksomheden får en øjenåbner, fordi der er en virkelig spændende profil der har søgt jobbet som de ikke havde tænkt over kunne løse deres problemer.
Jeg siger ikke her at det er de bedste ideer eller, at det kan løse problemet. Det der i virkeligheden er min pointe er at man skal lære at sine fejl og sine succeser. Og det var det jeg synes der manglede i berlingske tidendes dilemma. Hvordan kommer vi videre herfra.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | Ansøgning, Berlingske Business, Berlingske Tidende, en tanke, gode råd, HR, job, Jobfisk, Problemløser, rekruttering | 1 CommentEndnu en virkelig historie fra en mærkelig verden.
Published October 4, 2009 | Det ser desværre ud til, at så længe jeg er jobsøgende kommer jeg ikke til, at løbe tør for dårlige/gode historier om rekrutteringsbranchen. Selvom jeg efterhånden vælger dem fra når jeg søger job, kan jeg åbenbart ikke helt slippe for, at være i kontakt med dem.
Her er den nyeste historie.
Jeg bliver ringet op en eftermiddag af en dame fra et rekrutterings firma. Hun ligger ud med, at spørge om jeg har mulighed for at tale, der hvor jeg nu er (den ros skal hun da have). Jeg fortæller, at det kan jeg sagtens. Hun spørger så om jeg stadig er jobsøgende, og om jeg kunne være interesseret i et job som kreditorbogholder. Jeg svare hende, at som udgangspunkt er jeg interesseret i næsten hvad som helst, men på den anden side kan jeg ikke ubetinget sige ja til hvad som helst, for jeg vil gerne vide hvad jeg går indtil.
Men hun spørger så lidt ind til mine kvalifikationer, og jeg prøver så at sælger mig selv så godt som en økonomimand nu kan. Til sidst spørger hun så om jeg kender noget til SAP. Det gør jeg ikke, og det var desværre for mig et krav for at skulle kunne få stillingen. Fair nok, så langt så godt.
Men nu bliver historien så spændende for alvor, jeg spørger hende så hvor hun har fået mit nummer fra – bare sådan af ren interesse. Og hun fortæller, at hun har fået fadt i nogle oplysninger fra et af de rekruttering firmaer der er gået konkurs her for nylig (hun oplyste mig navnet). Jeg husker ganske udemærket da jeg var på besøg i det nævnte firma og, at jeg skrev under på et stykke papir der omhandlede personlige oplysninger. Så vidt jeg husker var der ikke nævnt noget om man måtte videregive mine data til tredje mand, så med mindre at persondataloven giver mulighed for det, så er der et eller andet der er lidt speget her.
Hvis jeg er helt gal på så giv mig endelig en kommentar – jeg kan sagtens være helt gal på den her.
Men der er mere endnu, lige inden vi skulle til at afslutte vores samtale tilbød jeg hende, at jeg gerne lige ville sende hende mit CV hvis hun var interesseret. Det synes hun var en god ide, og jeg gav hende min email, så hun kunne sende mig email, så jeg vidste hvor jeg skulle sende mit CV til (jeg havde ikke mulighed for at skrive noget ned da hun ringede – derfor valgte jeg den løsning). Hun sagde, at hun ville få sin studentermedhjælper til at sende mig en mail. I skrivende stund har jeg endnu ikke fået en mail fra hende. Men i hendes forsvar så kan det jo være at hun ikke selv kan finde ud af at sende mig en email, eller at hendes studentermedhjælper har været syge eller været forhindret i at komme ind og hjælpe hende siden vi snakkede sammen. Jeg kan også have sagt min email forkert eller hun kan have hørt eller skrevet den forkert. Der er mange muligheder, og det er hvad der kan ske.
Nå det var så forhistorien nu kommer så det, der fik kæden til at hoppe af for mig. En 3-4 arbejdsdage efter vi snakkede sammen sidst, ringer hun så igen til mig, og spørger om præsis de samme ting som sidst, og det lød ærligt talt som om hun ikke kunne huskem at vi havde snakket sammen før.
Helt ærlig det er da ikke for meget at forlange at man lige holder lidt styr på hvem man ringer til.
Jeg ved ikke om det bare er mig der efterhånden har set mig sur på rekrutteringsfolk, eller om det her bare er dårlig stil.
Eller det ved jeg faktisk godt – det er dårlig stil – og når jeg snakker med rekrutterings folk for første gang for de også en fair chance for vise hvad de har at byde på.
Så skulle den historie så være ud af systemet. Og samtidigt skal man også huske at der findes rigtig dygtige rekrutterings folk derude – dem kunne jeg godt tænke mig at snakke med nogle flere af.
Min blog kan også læses på
Hjemmeside og Twitter
Published September 29, 2009 | Sideløbende med at svare på jobopslag, har jeg også valgt at prøve at få et job ved at have en hjemmeside og være på twitter. Da jeg startede med det regnede jeg ikke med at få noget ud af det, men på den anden side tænkte jeg, at hvis det gav pote så ville det jo være helt perfekt.
Så i denne omgang vil jeg fortælle om to episoder, hvor jeg kom til at tale med nogen om potentielt, at få et job. En snakkede jeg med på twitter, og en ringede fordi vedkommende havde været inde på min hjemmeside.
Twitter
For et stykke tid siden skrev Morten Lund (ham med nyhedsavisen) på sin twitter, at han ville gøre noget, ingen andre havde gjort før. For sjov skrev jeg så tilbage, at hvis han ville gøre noget ingen andre havde gjort før, så kunne han ansætte mig og give mig en alt for høj løn. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Men så skete der det, at der var en der kommenenterede på min besked (retweetede) og jeg sagde tak for kommentaren.
Vedkommende spurgte så hvilken slags arbejde jeg søgte, og vi snakkede lidt frem og tilbage. Han skulle måske til at ansætte en/nogle tal mennesker, og det kunne godt være han kunne bruge mig.
Det hele ende med, at jeg sende et par ord om mig selv og mit CV, og vi snakkede så i telefon dagen efter. Det var en spændende samtale men vi fik ikke snakket så meget job, men mere om hvad han spændende nye produkt kan og skal komme til at kunne. Men lidt job fik vi da snakket. Vi aftalte at vi lige skulle snakke sammen et par dage senere, og hvis han glemte at vende tilbage til mig, om jeg så ikke var sød at ringe til ham i stedet.
Dagen kom hvor vi skulle snakke sammen igen, og jeg hørte ikke fra ham, siden har jeg ringet en håndfuld gange, lagt besked på hans telefonsvarer, skrevet en mail, og en besked på twitter. Og har ikke hørt fra ham igen, og det er jo så også en slags svar.
Selv med det sidste her i mente, så var det faktisk en god oplevelse, og det er ok han ikke har vendt tilbage fordi jeg ved vedkommende har virkelig travlt med at få sin nye forretning i luften.
Det jeg synes var sjovt, og pointen ved den historie, som jeg gerne vil fortælle er, at der opstår spændende ting ud af det uventede engang imellem, og man får nogle spændende oplevelser når man griber chancen.
Kontakt pga. af hjemmesiden
Da jeg sad og var ved at ligge sidste hånd på mit sidste blog indlæg ringede telefonen, fra et ukendt nummer, og det viste sig at det var en fra et rekrutteringsbureau, som var stødt på min hjemmeside.
Allerede tidligt i vores samtale kunne jeg godt mærke at hun nok ikke havde fundet den helt rigtige til det job hun skulle besætte, selv om hun var meget sparsom med oplysninger om det potentielle job og arbejdsgiver.
Efter vi havde talt sammen i telefonen sende hun mig et link til selve stillingsopslaget, og selv om jobbet lød virkelig spændende, så valgte jeg at skrive tilbage til vedkommende, at jeg nok ikke lige var den rigtige til den stilling men, at jeg måske nok ville passe rigtig godt til en assistent stilling på et team der skulle i gang med det projekt. Jeg sende også mit rigtige CV med i håb om det ville vække interesse.
Vedkommende var helt enig i det jeg havde skrevet og lovede, at vende tilbage om en månedstid når de regnede med, at der var assistent stillinger der skulle besættes. For der mente vedkommende også at jeg nok ville passe bedre ind.
Om vedkommende bare var høflig efter at have læst mit CV igennem kan jeg jo ikke vide, men jeg må jo vende tilbage om en måned eller to som vi aftalte, og se hvad der sker.
Igen kom der jo ikke et job ud af denne kontakt, men i første omgang var jeg bare glad for, at der var nogen der havde valgt at kontakte mig fordi de havde set mit hjemmeside. Da jeg lavede den, lavede jeg den jo både for at give mig en ekstra chance, men også fordi jeg synes det ville være sjovt. Når den så til dels virker, så bliver jeg glad.
Nå ja, og så måtte der gerne være nogle flere rekruteringsfolk, lige som vedkommende fra historien her. Jeg blev behandlet med respekt og jeg blev ikke lovet mere end der kunne holdes – sværere er det faktisk ikke.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | Ansøgning, CV, hjemmeside, HR, job, Jobfisk, kontakt, rekruttering, rekrutteringsbureauer, Thoronline.dk, twitter | 6 CommentsLidt at lave
Published September 18, 2009 | Hvis man har fulgt med på min twitter så skrev jeg forleden, at jeg ville cykle ud i byen for, at se om jeg kunne finde mig en tjans. Og det gjorde jeg så, men med til historien hører, at jeg vidste dog hvor jeg skulle cykle hen.
Så jeg har fået en lille bogførings tjans hos krohns.dk som er et supermarked på nettet, med økologiske bagtanker. Morten som har startet det har jeg arbejdet for før på Øllingegaard mejeri, dengang som mejeriarbejder.
Så jeg cyklede ud og snakkede med ham forleden og vi fandt ud af at vi kunne hjælpe hinanden, jeg kunne hjælpe ham med lidt bogføring, og han kunne give mig noget at lave. I første omgang får jeg dog ikke rigtig noget for det, fordi butikken lige skal op og køre.
Men i det mindste har jeg fået noget rigtigt at lave og det tror jeg bliver rigtig rart. Der er jo også nogen der siger det er vigtigt at man er i gang med et eller andet, og at det er nemmere at få job når man har job. Jeg har vist tidligere sagt hvad jeg mener om det.
Siden sidst
Der er jo gået lidt tid siden jeg har skrevet sidst, eller rettere lagt noget på bloggen. For jeg har faktisk fået skrevet lidt men det er ikke blevet rigtig godt. Udover det så har jeg slet ikke haft energien til noget som helst. Jeg har været nede i et af de huller man komme ned i engang imellem når man er arbejdsløs. Hvor man går og tænker, hvad nytter det hele, og jeg får aldrig et job. Heldigvis så går det som oftest fremad når man lige har været lidt nede, så det er ikke helt skidt alt sammen.
En af de ting jeg havde skrevet lidt om var hvordan jeg kunne fejre mit afslag nr. 100. Og jeg havde to ideer. Den ene var at jeg ville tilbyde min hjælp til virksomheder som gerne ville vide hvad en arbejdsløs tænker når vedkommende kommer i kontakt med deres rekrutterings process.
Virksomheder der lever af at sælge, og det gør de fleste jo. Prøver jo konstant at stikke en finger i jorden for, at finde ud af hvad deres kunder mener om dem og hvad de kan gøre bedre. Og de samme tanker burde de måske også, have når det kommer til deres rekrutterings funktion.
Nogen vil måske påstå, at det ikke er det virksomhederne har brug for nu, og der er jeg helt uenig. Det er nu virksomhedder skal øve sig, og polere deres rekrutterings funktioner, så de er klar til, når det igen bliver svært at rekruttere.
Tanken var så at jeg ville give nogle timer gratis og, hvis virksomheden så havde lyst til at give et måltid mad og en busbillet ville det være helt iorden. Og hvis virksomheden skulle få lyst til, at betale mig for det skal de selvfølgelig også have lov til det. Men som udgangspunkt skulle det bare være gratis og jeg ville så få det ud af det at jeg evt. fik skabt nogle kontakter men endnu vigtigere, at jeg kunne komme ud og snakke med nogle mennesker i stedet for at sidde hjemme foran min computer.
Jeg kan ikke fortælle hvordan virksomheden skal rekruttere, men jeg kan fortælle hvad der får en civiløkonom til at søge et andet sted. Og hvad han tænker igennem forløbet.
En anden ide jeg havde var, at jeg gerne ville komme ud og lave et begynder kursus i excel. Man kunne jo sagtens forstille sig at en virksomhed har fyret en af firmaets excel hajer, og vedkommende der er tilbage har så travlt at der ikke længere er tid til at hjælpe sine kollegaer med, at komme i gang med excel. Igen skulle det være gratis, og hvis virksomheden havde lyst skulle den igen have lov til at give en busbillet, et måltid mad og/eller lidt penge.
Så hvis der er nogen i københavns området der synes det er spændende så sig endelig til så finder vi ud af noget, såfremt jeg ikke lige pludseligt har fået meget travlt eller har fået job.
Har du lyst til at fortælle om mine ideer på twitter så klik på linket her:
Hvis der er nogen der har en super twitter besked ide til enten rekrutterings besøget eller excel kurset så skriv endelig på twitter eller her i kommentarerne så opdaterer jeg bloggen med et link så beskeden kan komme lige på twitter.
Tak for denne gang, håber vi ses.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | excel, job, Jobfisk, Krohns.dk, regneark, rekruttering, twitter | Leave a commentMiracles Fest For de Fyrede – jeg var med
Published June 13, 2009 | For et stykke tid siden så jeg en artikel om, at IT firmaet Miracle, ville holde en fest for de fyrede. Jeg tænkte at det var da en sjov ide og melde mig til med det samme. Jeg så også direktørens Mogens Nørgaards film på youtube, og synes at han så ud til at være en spændende person, så selv om der var lagt op til at arrangementet hovedsageligt var for IT folk, så tænkte jeg, at møde ham og snakke lidt med ham ville være det hele værd ,hvis det var det eneste jeg fik ud af festen.
Som sagt vidste jeg godt at det var IT arrangement, men jeg tog også med for at se om jeg kunne få et indblik i hvordan sådan nogle IT folk er, og hvordan de tænker. Jeg tror at den dag jeg bliver økonomi direktør vil et af mine største aktiver være, at jeg til en vis grad er at jeg forstår hvad der foregår i de forskellige afdelinger.
Og jeg tror at det vigtigt især at forstå hvad der sker i IT afdelingen, det er trods alt den der står for meget af infrastrukturen i virksomheden.
Af en Civiløkonom af være vil jeg mene at jeg er pænt nørded når det kommer til IT, jeg ved en lille smugle om det, og jeg interessere mig for det. Men igår var jeg ikke tæt på at være IT nørden, ikke i forhold til dem der ellers var med til festen.
Jeg skal nok også lige for en god ordens skyld fortælle, at i min optik er ordet nørd ikke negativt, det er mere en beskrivelse af en person der ved meget om et felt, og virkelig lever for at at arbejde med det.
Sådan gik dagen
Jeg kom ca 13:15 der var godt nok lagt op til at arrangementet startede kl 13. Men da de blev kaldt en fest, holdt jeg fast i reglen om at så kommer man 15 min forsent. Det jeg desværre gik glip af, var Mogenses oplæg og hans forklaring af hvad der ville ske resten af dagen. Så da jeg kom, kom alle dem der havde været oppe, at høre ham ned fra det lokale hvor han havde snakket, og var så på vej hen til det lokale hvor det første ”rigtige” oplag skulle holdes. Jeg var dog på vej ind i receptionen for, at melde min ankomst og få et navne skilt. Og så var det ellers at stille sig i køen der gik ned til det lokale, hvor det næste oplæg skulle holdes. Det var helt klart at der var mødt flere op end de lige havde regnet med, og der var i første omgang ikke plads til os alle sammen, men så fik de fjernet lidt borde og stole, og så var der plads dem der havde lyst til at høre på.
Det første oplag kom fra rekrutteringsbureauet HAYS, de fortalte lidt om hvordan de arbejde, og om hvilke muligheder der var for IT folk. Selv om jeg ikke kunne bruge det til så meget, var det sjovt at høre hvilke muligheder IT folk har, og lidt om hvordan deres jobmarked fungere.
Næste oplæg kom fra nogen der hed Edvantage group, de fortalte lidt om deres e-leaning osv. Der var blevet rigtig varmt og fugtigt lokalet, sådan er det jo når 100 mennesker kommer indenfor når det styrt regner udenfor. Så jeg valgte at gå ud på gangen for at få mig en cola og høre hvad folk snakkede om. Der fik jeg lyttet lidt på hvad IT folkene snakkede om, og det var også sjovt at se hvordan supernetværkerene arbejdede. De to fra HAYS stod også der ude, så jeg fik raget deres visit kort til mig, og hørt hvilke råd de gav til IT folkene.
Da jeg kunne høre at damen fra Edvantage var færdig med at snakke gik jeg tilbage i lokalet for, at høre hvad den næsten oplægsholder havde at fortælle om. Det var en gut fra ATIVE der fortalte lidt om processerne og forløbet i forbindelse med udvikling af software. Det var meget spændende at høre hvordan der arbejdes i sådan nogle miljøer. Så selv om jeg ikke fik meget ud af selve de faglige, så lærte jeg noget af at høre om processerne, og se hvordan folk rystede på hovedet og nikkede genkendene til problemstillingerene.
Det var under dette oplæg at jeg fik min største øjenåbner på hele dagen. Da IT folkene begyndte at snakke forretning og organisation. Det blev helt klart for mig at de tænkte på en helt anden måde end man gør hvis man har solgt sin sjæl inde på Handelshøjskolen. Nogle ting havde de efter min mening ikke helt forstand på og om andre ting havde de nogle gode pointer. Men under der her oplæg begyndte jeg at forstå, hvorfor der er så mange IT projekter der løber af sporet.
På det her tidspunkt havde jeg fået nok af oplæg for en tid, og jeg havde fundet ud af at det var virkelig interessant, at høre om IT folkenes syn på hvordan systemer er sat op, og hvordan de skal tilpasses eller ikke tilpasses i virksomheder.
Den næste time brugte jeg så på at snakke med folk, og høre hvad de havde at sige. Jeg fik da også skabt en enkelt kontakt som meget muligt kunne blive til at spændende projekt.
Omkring kl 16 var det så tid til job speeddating. Der var tre omgange, hvor man så rundt i 3 forskellige rum. Den første omgang sprang jeg over, fordi jeg havde gang i en spændende samtale. Så jeg hoppede på i anden runde. Der kom jeg så ind i det rum hvor de to fra Hays var, man fik 2 min til ligesom at præsentere sig selv. Jeg hader at snakke om mig selv, og endnu mere at ”sælge mig selv”, men det var virkelig spændende at høre, hvad de andre havde lavet, og hvad de brander for. Der var ikke det store pay off for mig, ham fra hays sagde at han havde lidt svært ved lige at huske hvem jeg var efter alle præsentationerne, men senere viste det sig at nu kan han i hvertfald huske mig så ham han ikke rigtig kunne huske.
Min næste omgang af speeddatingen var hos Mogens, direktøren fra miracle. Jeg kunne forstå at Mogens er sådan hate him or love him fyr, og det kan jeg godt forestille mig. Jeg høre så til en af dem der synes han og hans ideer er vildt spændende. Jeg kan også godt lide den afslappede måde han tager tingene på.
Og han afslappethed kunne man virkelig se, og mærke til denne omgang af speeddatingen. Mogens sad tilbage lænet på sin stol, lidt som en slasket teenager som man kan finde på enhver folkeskole. Og så havde han og lyttede med en Øl stående på bordet – det var jo en fest. Folk fortalte og Mogens lyttede, mere er der ikke sådan set ikke at fortælle om den omgang af speeddatingen.
Så var der lidt pause igen hvor man kunne tage sig en øl eller vand. På det her tidspunkt holdt jeg mig stadig til colaerne. Igen var det tid til at høre på hvad IT folkene synes om verden.
Så var det blevet tid til at Kaare Danielsen fra jobindex skulle holde et oplæg. Jeg havde ikke forventet mig meget af oplæget, men jeg synes det er spændende, at se og høre folk der har succes og gode ideer. Der er altid et guldkorn eller to. Så jeg gik mest ind for at høre Kaare, og ikke så meget for at høre hvad han havde at sige. Det hele startede med at Kaare og Mogens som åbenbart kender hinanden, stod og underholdt lidt, og så gik Kaare i gang med at fortælle om da han søgte job i USA. Det var en historie jeg allerede havde læst før, men jeg blev alligevel. De fleste af de råd han kom med var det sædvanelige HR BS som jeg kalder det. Det kan godt være det virker, men derfor kan jeg jo godt synes det er noget pjat.
Det gik efterhånden også op for mig, hvorfor Kaare måske havde haft held med sin jobsøgning som han fortalte om. Den mand har så meget karisma så man tror det er løgn, når man ser billeder af ham har man ingen ide om det, men selv om man står i bagerst i et propfyldt rum sammen med 100 andre mennesker, så kan man bare mærke ham. Så selv om jeg igen ikke rigtig synes jeg kunne bruge det rent faglige til noget, var det utrolig spændende at høre, og af en eller anden grund var det også meget inspirerende.
Efter Kaares oplæg var der hygge, mingling og networking på programmet. Jeg havde taget mig en cola til, og stillet mig sammen med omkring 15 ølkasser uden i forhallen. Der stod også et par andre og snakkede, jeg tænkte at sådan en stavl ølkasse nok skulle kunne tiltrække nogle folk, og der fik jeg ret.
Imens jeg stod der, og smålyttede til hvad de andre snakkede om, så kom Mogens tilbage efter en smuttur ude i byen, jeg greb chancen og sagde tak fordi jeg måtte komme til hans/miracles fest. Han stoppede op og vi fik en lille snak på 5 min. Vi snakkede mest om selve feste og ideen osv. han startede med, at sige at alle jo bare kunne gøre, som de havde gjort det var jo nemt, billiget og sjovt. Jeg blev nød til at sige ham imod på det punkt, for det første er det de færreste der for ideen, og endnu færre det tør at føre den ud i livet. Jeg spurte ham om han måske kunne forstille sig en revisions firma gøre det samme, det fik ham til at grine og han blev nød til at give mig ret. Vi snakkede lidt videre, og jeg spurte så om hvad han havde tænkt han ville få ud af det. Ved ikke om det kun er økonomer der tænker på den måde, eller om det bare er meget menneskeligt. Men han fortalte at i første omgang havde han ikke tænkt så meget på hvad han kunne få ud af det, han gjorde det bare fordi han synes det var sjovt. Efter folk så kom og spurte ham om hvad han forventede at få ud af det, så var han begyndt at tænke over det, og så kunne han da godt se alle de ting han fik ud af det.
Jeg må indrømme at jeg først ikke helt troede på ham, og jeg tror da også at vi ligesom kom frem til at han godt vidste, at det ville kaste et eller andet af sig. Det er i hvertfald det indtryk man for hvis man læser lidt på deres hjemmeside, det gav han mig da også til dels ret i, at når man gør noget for andre, så får man det også igen på et eller andet tidspunkt.
Det kan godt være at jeg er naiv når jeg tror på mogens, når han siger at han ikke havde tænkt på alle de ting han har fået ud af festen. Men med den opfattelse jeg har og fik af Mogens så tror jeg bare han er sådan en person der for en masse ideer, og dem føre han så ud i livet, fordi han synes det er sjovt, og fordi han godt kan lide at gøre noget for andre mennesker, så kan man tænke på alt det andet bagefter.
Det var super spændende og indspirende at snakke med Mogens, ham kunne jeg godt tænke mig at snakke med et stykke tid over en kasse øl. Det kan jo være at muligheden byder sig en dag.
Så var det ved at være tid til aftensmad, og der blev serveret chili con carne i tre versioner. Stærk, ufattelig stærk og nuklear. Jeg startede med ufattelig stærk og så tog jeg mig et krus med Miracles egen Micrale øl, de har deres eget bryggeri nede på fyn, hvor der i øvrigt var bustur til dagen efter festen. Jeg ved ikke om os gæster kunne melde os til, men det fik jeg et indtryk af. Eller så kunne man sikkert bare have spurt Mogens om man måtte komme med, og så fik man sikkert lov. Jeg hørte også en historie om, at når nye medarbejdere fik deres ansættelseskontrakt af Mogens så fik de også lige afvide, at de var altså ikke rigtig fast ansat før de havde været nede og brygge øl.
Men både øl og Chili con carne smagte i hvertfald fantastisk. Chilien var ikke ufattelig stærk og jeg tog en portion af den med Nuklear som også smagte rigtig godt, og styrken passede mig bedre.
Resten af dagen gik med lidt flere øl og snak og så blev de få der var tilbage, sendt hjem omkring kl. 21. På vej ud af døren spurte Mogens om vi ikke lige ville have en håndbajer eller cola med til turen hjem. Det var sku meget friskt.
En god dag
Det var faktisk en rigtig god dag. Jeg havde ikke forventet at få så meget ud af dagen, andet end det sikkert kunne blive hyggeligt, og at det ville være et afbræk fra hverdagen foran computeren med jobopslag og ansøgninger.
Men jeg fik meget mere ud af dagen. For det første kom jeg jo til at snakke med dem fra Hays og jeg snakkede også lidt med dem lige inden de gik, hvor de kom med gode råd og sagde at jeg bare kunne sende et CV, og så ville de da se om de kunne hjælpe mig videre, og om ikke andet komme med gode råd til den videre jobsøgning.
Så fik jeg også snakket med en gut som godt kunne bruge en med min baggrund til at kigge på nogle opensource ERP systemer, for at se om de kunne bruges til noget. Han kunne jo sagtens se på det rent IT messige men når det kom til om man kunne bruge det til noget når man skulle bruge det til økonomi styring, så vidste han så ikke så meget om det. Så vi kunne måske hjælpe hinanden lidt på den måde, ved at hjælpe hinanden med det. Og det kunne måske blive til en forretning en dag.
Han var også i gang med at starte en netværksgruppe hvor man kunne mødes og udveksle ideer og kompetancer og så videre. Så jeg fik måske skabt en kontakt her, det ved man aldrig, men jeg er jo nød til at prøve det for, at finde ud af det. Det lød i hverfald spændende.
En af de vigtigste ting jeg fik ud af dagen var indbliket i hvordan IT folk tænker og hvordan deres verden ser ud. Helt klart viden jeg sikkert vil komme til at bruge i mine fremtidige job. Hvis man skal drage nogle konklusioner af det, så er det helt klart at IT folk og økonomi folk skal blive bedre til at tale sammen, og prøve at komme til at snakke bedre sammen. Det kan kun komme til at gå helt galt hvis man enten slipper IT folkene eller økonomi folkene løs. IT folkene ved ikke helt hvad økonomifolkene skal bruge og hvorfor tingene skal være som de er. På den anden side ved økonomi folkene heller ikke hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i IT. Så begge verdener skal blive bedre til at snakke med hinanden.
Men det var en fantastisk dag, jeg kunne ikke have ønsket mig noget andet end det jeg blev tilbudt. Så tak til alle fra Miracle for en rigtig god dag.
Det eneste ærgerlige ved at være til festen var, at se alle de gode hoveder der går rundt som virksomhederne ikke bruger lige for tiden.
Min blog kan også læses på
Rekrutteringsbranchen
Published May 21, 2009 | Sjældent har jeg mødt en branche der er så fuld af hundhoveder, hængerrøve, lusede amatører, skvatpissere, grødbønder …. (tak for hjælpen med formulering til Egon Olsen).
En ting er at de ikke kan hjælpe mig med at finde et job, det kan jeg leve med, og til en hvis grad har jeg også fin forståelse for, at de ikke kan gå tilbage til deres kunder med en joker som de nok vil betegne mig. Det er fair nok, det er ikke derfor jeg ikke bryder mig om branchen.
Det jeg ikke bryder mig om er at de ikke kan finde ud af at ringe og/eller skrive tilbage når de har lovet det. Jeg bryder mig heller ikke om at de spilder min tid.
Jeg ringer på fredag.
Efterhånden har jeg været i kontakt med de fleste i branchen tror jeg ihvertfald. Og det er ikke sjældent, at de ikke kan finde ud af at vende tilbage.
Jeg vil ikke mene det er er for meget at forlange, at man for et afslag når man har gjort sig umagen at sende en ansøgning, hvis de ikke vil have ansøgninger og ikke gider at snakke med folk - så lad være med at slå jobbet op.
Jeg søgte fx et job tilbage i januar fik en bekræftelse. Siden er jobbet slået op 3 gange og jeg har ikke fået et afslag. Det er da fair nok hvis rekrutteringsbureauet ikke vil tage mig med tilbage til deres kunde, men så send mig da et afslag, det andet er bare dårlig stil.
Lad os kalde bueruet grofil gartner.
Næste eksempel på næsten lige så dårlig stil var hos et rekrutteringsbureauet – lad os kalde det Goolia. Her var jeg blevet inviteret til en jobsamtale til et specifikt job, hos en navngiven arbejdsgiver. Inden samtalen havde jeg forberedt mig som jeg plejer, og i det her tilfælde tog det vel et par timer, inklusiv den personligheds test jeg var blevet bedt om at udfylde via nettet. Jeg tog til samtalen og det gik ok, men sikkert ikke godt nok til at jeg blæste rekruterings damen bagover. I slutningen af samtalen blev jeg lovet at hun ville give mig et svar ugen efter. Der er nu gået en måned og jeg har ikke hørt fra hende.
Nogle vil så mene at jeg skulle ringe tilbage til hende, og jeg er så helt uenig. For det første er det ikke mit job at lave hendes arbejde, for det andet så ville det være en virkelig dårlig start på et nyt job, forstået på den måde at hvis virksomheden vælger at arbejde den slags virksomheder så er det ikke et sted for mig.
Det her er bare et par af de ting jeg har været ude for i forbindelse med rekrutteringsbureauer der ikke kan finde ud af at vende tilbage, hvis der er nogen der vil høre mere, så fortæller jeg gerne. Eller måske gør jeg de selv senere.
Spild af tid
Det kan godt være at jeg har meget tid nu hvor jeg er arbejdsløs, men det betyder ikke at jeg gider at spilde den på noget der ikke fører nogle steder hen.
Jeg var blevet inviteret til samtale et sted, som hvor man havde fået til opgave at ansætte 2 økonomi folk fra en større dansk virksomhed – lad os kalde rekrutteringsbureauet Bacuri murval.
Jeg var måske lidt overrasket over at blive kaldt til denne samtale, fordi jeg måske fagligt lå lige et niveau under det som de søgte, på den anden side så ville jeg hurtigt kunne komme op på niveau hvis man spørger mig. Samtidigt tror jeg at min personlige profilpassede rigtig godt til virksomheden. Det var i hvertfald det indtryk jeg fik da jeg tidligere havde været til samtale i virksomheden, i forbindelse med et andet job. Samtalen gik faktisk godt, eller det havde den gjort hvis rekrutterings damen havde forstået hvad jeg snakkede om, det gjorde hun ikke, så jeg blev nød til at gøre mine forklaringer om hvad jeg havde lavet før meget simple. Det er ikke noget problem for mig når jeg har styr på mine ting. Efter lidt tid antyder hun så at min viden på området virkede lidt simpel. Her var jeg ved at tage mine ting og gå, helt ærligt er det for meget at forlange, at en medarbejder i et rekrutteringsbureauer laver lidt research om de områder vedkommende skal rekrutterer inden for. For at blive lidt nørdet for et en enkelt linje eller to, er det for meget at forlange at når man snakker proceser og interne kontroller, at man ved hvad COSO er? Nå men vi snakker lidt videre og så sige damen ”nu håber jeg ikke at du føler jeg har spildt din tid”.
HVIS DU OVERHOVEDET STILLER SPØRGSMÅLET, SÅ HAR DU NOK SPILDT MIN TID.
Havde det bare været et par spørgsmål, så kunne du have taget telefonen og ringet, så kunne vi have klaret det i løbet af 10 min i stedet for, at jeg skulle forberede mig og tage afsted til jobsamtale.
Et andet eksempel på en der spilde min tid.
Jeg var blevet inviteret til at job interview til et job der ikke var vildt krævende, iforhold til min uddannelses baggrund, og den lille erfaring jeg har. Så jeg var rimlig positiv før jeg tog afsted til samtalen. Samtidigt var det et lille rekrutteringsbureaue der stod for processen, så jeg tænkte hun har sku nok ikke råd til at være useriøs. Da jeg så fandt ud af til samtalen at hun selv havde arbejdet for virksomheden før, og at det måske nok var en halv venne tjeneste, så kunne jeg godt se, at vedkommende ikke var så afhængig af succes som, hvis vedkommende skulle ud og sælge sig selv igen en anden gang. Samtidigt beskæftigende hun sig nu med medarbejderudvikling istedet for rekruttering, og så kunne jeg igen se at behovet for at være super seriøs ikke var blevet større.
Samtalen gik ok, men jeg var nok godt klar over, at de nok ville vælge en med mere erfaring, og som sagt det kan jeg godt forstå, og det er jeg helt afklaret med.
Det der pissede mig af i denne her sammenhæng var, at jeg til sidst spurte hvor mange hun havde inde til samtale. Hendes svar var noget i retning af, er det så vigtigt? Hvis jeg ikke mente det var vigtigt så havde jeg ikke spurt. Hun sad så og tænkte lidt, og jeg argumenterede for at det vel ikke var nogen hemmeligthed. Men da svaret kom kunne jeg så både på den måde hun sagde det, og svaret forstå at hun ikke var helt stolt af at hun havde kaldt 12 til samtale.
Helt ærligt – hvorfor skulle jeg spilde 3 af mine timer og 1 af hendes (regner ikke med hun havde den store forberedelse) på at hive mig ind til samtale når jeg måske lå et eller andet sted imellem midten og bunden.
Et tredje eksempel på tid jeg har spildt
Lige da jeg begyndte at søge jobs lagde jeg mit CV på sider som jobindex og stepstone, og jeg blev kontaktet af en god håndfuld rekrutteringsbureauer der lovede guld og grønneskove, samtidigt inviterede de mig til en indledende samtale. Naiv som jeg var tog jeg afsted til flere af disse samtaler. Efter samtalen blev der også givet løfter om, at jeg snart ville høre fra dem og at de nok hurtigt skulle finde nogle spændende samtaler til mig, om ikke andet ville de lige ringe om et stykke tid, og lige høre hvordan det gik. Jeg har ikke hørt fra nogle af dem. At den økonomisks situation har ændret sig markant siden er ikke nogen undskyldning, de kunne i det mindste så lige have sendt en lille mail.
Jeg må gå udfra at disse møder var totalt spild af tid. Det handlede åbenbart kun om at få fyldt så meget i deres database som muligt, så de kunne bruge deres fylde databaser til at sælge sig selv til nye kunder eller projekter. Et argument i mod dette ville være at det ville være alt for omkostningstungt, at kalde folk ind til samtaler for kun at få gode tal, og den køber jeg ikke helt. For dem jeg snakkede med kan ikke været alt for dyre i drift, deres uddannelses baggrund virkede i hverfald meget begrænset.
Jeg blev faktisk også inviteret til disse database samtaler et par gange i forbindelse med ansøgninger jeg havde sendt til et specifikt job. Da jeg på det her tidspunkt havde regnet ud hvad det var de var ud på fik de en mail tilbage, hvor jeg skrev hvad jeg troede de var ude på, på baggrund af mine tidligere oplevelser. De tre gange det skete hørte jeg sjovt nok ikke fra rekrutteringsbureauet efterfølgende, ihvertflad ikke med hensyn til jobbet . To af stederne blev de faktisk pænt fornærmede og jeg fik nogle mails som ikke var skrevet i det mest imødekommende sprog.
Afslutning
Nu er der måske nogen der kunne finde på at sige at jeg måske bare var bitter, fordi jeg ikke har fået noget job via rekrutteringsbureauer, og der kan jeg sige at det ikke er tilfældet. Jeg er fint klar over hvilke præferencer de her virksomheder har, og hvorfor de vælger kandidater som de gør, og det har jeg ikke noget problem med, det er den dårlige stil, og kun den dårlige stil der irritere mig.
Her til sidst er jeg nok også lige nød til at nævne, at hvis man skulle finde på at inviterer mig til jobsamtale så ender man automatisk på min blog. Sådan forholder tingene sig ikke. Hvis man bare opfører sig nogenlunde anstændigt så holder jeg gallen for mig selv. Jeg syntes heller ikke at det er for meget at forlange at man lige ringer tilbage, og ikke spilder min tid.
Som nogle måske har regnet ud så er jeg begyndt at vælge de her rekrutteringsbureauer fra når jeg søger jobs. Det er simpelthen for frostrende at have kontakt med dem. Jeg er også begyndt at oprette min egen lille datebase, med en blacklist over virksomheder der bruger rekrutteringsbureauer, over rekrutteringsbureauer og medarbejdere jeg ikke har lyst til at have kontakt med. Grunden til at jeg har taget virksomhedderne med er, at jeg mener det fortæller noget om deres karakter at de vælger at bruge disse rekrutteringsbureauer. En af de vigtigste ting når man skal ansætte er vel at man selv har lidt føling med, hvem der søger og hvad man godt kunne tænke sig at ansætte. Og fra min side af bordet har jeg svært ved at se hvor værdiskabende disse rekrutteringsbureauer kan være.
Hvis der er nogen der har gode historier om gode eller dårlige oplevelser med rekrutteringsbureauer vil jeg meget gerne høre dem. Og hvis der er et rekrutteringsbureaue der vil bevise at de har en eksistensberettigelse, er de også meget velkommen (i kan finde kontakt info på min hjemmeside) .
Det jeg syntes er virkelig spændende i denne forbindelse, med hensyn til at vende tilbage, seriøsitet osv er, at når virksomhederne selv står for hele processen så kan de godt finde ud af at vende tilbage.
De ved selvfølgelig også hvad man snakker om når man er inde til selve samtalen, fordi at der som regel deltager en der ved noget om fagområdete.
Kort sagt så er der ikke så meget pis. Man for som regel en bekræftelse på sin ansøgning med det samme, og hvis de lover at ringe tilbage så gør de det. Det er i hvertfald ganske få gange at jeg har oplevet at virksomheden lige på det område har været nogle hundehoveder.
Min blog kan også læses på
De gode rekrutterings oplevelser trods dårligt udfald
Published May 21, 2009 | De gode oplevelser i forbindelse med at søge arbejde, har for mig været meget få. Men i dette blog, indlæg vil jeg fortælle om begge de gang jeg rent faktisk har haft en god oplevelse. Jeg har godt nok ikke fået nogle af de job jeg søgte, men jeg er blevet behandlet rigtig godt. Et eller andet sted burde alle forløb måske være sådan her, og man burde måske bide mærke i dem.
Men da jeg kun har haft to, vil jeg fortælle om dem her, måske nærmere for at understrege hvor skidt det ellers står til ude på jobsøgnings markedet.
Oplevelse nr. 1
Jeg havde sendt en ansøgning til et rekrutteringsbureau, noget som jeg efterhånden gør mindre og mindre. Men jobbet var superspændene, jeg regnede ikke med at få det, men det skal nogle gange prøves alligevel.
Jeg fik en bekræftelse med det samme, og godt en uge efter var der en dame der ringede fra rekrutteringsbureauet, hun spurte om hun måtte stille mig nogle spørgsmål til mit CV og min ansøgning. Hun var ikke helt sikker på om hun ville gå videre til sin kunde med mig. Vi havde en fin snak og jeg tror også hun fik svar på sine spørgsmål.
Efter hun havde fået svar på sin spørgsmål forklarede hun at hun stadig var i tvivl, men hun ville alligevel gerne tænke lidt over det, så spurte hun om jeg var interesseret i at komme ind, og snakke med dem. Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det med folk for den branche hun arbejde i, og at jeg havde haft dårlige oplevelser før, så jeg var faktisk lidt tilbageholdene med bare at sige ja til et møde med hende. Derefter fortalte jeg også, at jeg selvfølgelig heller ikke synes det var helt fair over for hende/dem, at andre i deres branche skulle ødeligge det for dem, hvis de virkelig ville snakke med mig. Det var hun alt sammen meget forstående overfor, og vi aftalte at jeg kunne ringe tilbage når jeg havde fundet ud af hvad jeg ville.
Jeg ringede tilbage dagen efter, og fortalte at jeg gerne ville tage et møde/samtale med hende om selve jobbet men, at jeg ikke var interesseret i, at skulle til sådan en generalt database optagelses møde. Sammen kom vi frem til, at vi kunne aftales at mødes om jobbet ugen efter, hvis det stadig var relevant at mødes – jeg lå jo på vippen til om hun ville præsentere mig for kunden. Det synes jeg var en rigtig god løsning. Vi havde altså givet hinanden en option på, at kunne aflyse mødet, hvis vi mente det ikke ville føre til noget.
Jeg tror vores sidste samtale havde været en onsdag, og vi skulle så møde onsdagen efter. Men hun ringede så om mandagen, og fortalte mig at hun ikke synes der var nogen grund til at vi tog det møde om onsdagen, for hun synes de havde fundet nogle gode kandidater og de havde allerede sendt en til samtale i virksomheden.
Det var jo ærligt for mig, men forhåbentlig godt for dem. Men hvor jeg dog glad for at møde en der lyttede på hvad jeg havde at sige, fortalte mig sandheden om hvor jeg lå i bunken og havde løgene til at være ærlig.
Oplevelse nr. 2
Her havde jeg sendt en ansøgning til en virksomhed, der havde slået mit drømmejob op. Igen havde jeg ikke regnet med, at overhovedet at komme til samtale, fordi jeg måske mangler lidt erfaring på området.
Men så ringede virksomhedens HR chef til mig for at invitere mig til samtale, jeg kunne med det samme mærke at der var noget specielt ved denne her virksomhed, der var et eller andet ved dem der bare virkede ægte, hun var også i besiddelse af humor og havde evnen til at tale med mennesker.
Når man kan mærke de ting igennem telefonen første gang man taler med en, så giver det ihvertfald mig et håb om at erfaringen ikke var super vigtig i dette tilfælde og at jeg faktisk havde en reel chance for at få jobbet.
Jeg kom så til samtale ude i virksomheden og jeg synes det gik rigtig godt, men havde alligevel en fornemmelse af at der manglede et eller andet, uden at jeg lige kunne sætte en finger på det. Samtalen var rigtig behagelig, at være til, fordi det var nogle dejlige mennesker, at være sammen med, og de tog tingene så seriøst som man skal tage dem – tit møder jeg folk til samtaler som tager der ting alt for seriøst.
Men til denne her samtaler var der plads til kunne grine lidt af hinanden. Jep, jeg skrev af hinanden, vi havde allerede tidligt i samtalen fundet ud af at vi alle sammen havde respekt for hinanden og vi havde en god ide om hvor vi stod i forhold til hinanden, og selv om vi var forskellige kunne vi stadig godt finde et sted at mødes. Hvilket gjorde at vi sagtens kunne grine af de forskelligheder der selvfølgelig også var.
Ved ikke hvor godt jeg fik forklaret det, men det var fedt at være til den samtale.
Der gik så et par dage og så kom afslaget, HR damen valgte at ringe til mig og fortælle hvorfor jeg ikke fik jobbet. Samtidigt forklarede hun at de var kede af ikke, at kunne gå videre med mig fordi jeg til tider ikke havde været konkret nok. Det kunne jeg godt forstå og jeg fortalte, at jeg håbede for dem at de havde truffet det rigtige valg, ellers var de meget velkommende til at ringe tilbage.
Som udgangspunkt synes jeg stadig der er noget pjat med alt det ringeri, men grunden til at jeg tager det her frem som et godt eksempel er det hun kunne i telefonen. Den selvtillid der altid falder lidt når man for et afslag, formåede hun at fylde op på en anden konto.
Men det gjorde selvfølgelig også mere ondt et eller andet sted, at jeg ikke i denne omgang kunne få lov til at arbejde sammen med så dejlige mennesker.
Min blog kan også læses på