Miracles Fest For de Fyrede – jeg var med
For et stykke tid siden så jeg en artikel om, at IT firmaet Miracle, ville holde en fest for de fyrede. Jeg tænkte at det var da en sjov ide og melde mig til med det samme. Jeg så også direktørens Mogens Nørgaards film på youtube, og synes at han så ud til at være en spændende person, så selv om der var lagt op til at arrangementet hovedsageligt var for IT folk, så tænkte jeg, at møde ham og snakke lidt med ham ville være det hele værd ,hvis det var det eneste jeg fik ud af festen.
Som sagt vidste jeg godt at det var IT arrangement, men jeg tog også med for at se om jeg kunne få et indblik i hvordan sådan nogle IT folk er, og hvordan de tænker. Jeg tror at den dag jeg bliver økonomi direktør vil et af mine største aktiver være, at jeg til en vis grad er at jeg forstår hvad der foregår i de forskellige afdelinger.
Og jeg tror at det vigtigt især at forstå hvad der sker i IT afdelingen, det er trods alt den der står for meget af infrastrukturen i virksomheden.
Af en Civiløkonom af være vil jeg mene at jeg er pænt nørded når det kommer til IT, jeg ved en lille smugle om det, og jeg interessere mig for det. Men igår var jeg ikke tæt på at være IT nørden, ikke i forhold til dem der ellers var med til festen.
Jeg skal nok også lige for en god ordens skyld fortælle, at i min optik er ordet nørd ikke negativt, det er mere en beskrivelse af en person der ved meget om et felt, og virkelig lever for at at arbejde med det.
Sådan gik dagen
Jeg kom ca 13:15 der var godt nok lagt op til at arrangementet startede kl 13. Men da de blev kaldt en fest, holdt jeg fast i reglen om at så kommer man 15 min forsent. Det jeg desværre gik glip af, var Mogenses oplæg og hans forklaring af hvad der ville ske resten af dagen. Så da jeg kom, kom alle dem der havde været oppe, at høre ham ned fra det lokale hvor han havde snakket, og var så på vej hen til det lokale hvor det første ”rigtige” oplag skulle holdes. Jeg var dog på vej ind i receptionen for, at melde min ankomst og få et navne skilt. Og så var det ellers at stille sig i køen der gik ned til det lokale, hvor det næste oplæg skulle holdes. Det var helt klart at der var mødt flere op end de lige havde regnet med, og der var i første omgang ikke plads til os alle sammen, men så fik de fjernet lidt borde og stole, og så var der plads dem der havde lyst til at høre på.
Det første oplag kom fra rekrutteringsbureauet HAYS, de fortalte lidt om hvordan de arbejde, og om hvilke muligheder der var for IT folk. Selv om jeg ikke kunne bruge det til så meget, var det sjovt at høre hvilke muligheder IT folk har, og lidt om hvordan deres jobmarked fungere.
Næste oplæg kom fra nogen der hed Edvantage group, de fortalte lidt om deres e-leaning osv. Der var blevet rigtig varmt og fugtigt lokalet, sådan er det jo når 100 mennesker kommer indenfor når det styrt regner udenfor. Så jeg valgte at gå ud på gangen for at få mig en cola og høre hvad folk snakkede om. Der fik jeg lyttet lidt på hvad IT folkene snakkede om, og det var også sjovt at se hvordan supernetværkerene arbejdede. De to fra HAYS stod også der ude, så jeg fik raget deres visit kort til mig, og hørt hvilke råd de gav til IT folkene.
Da jeg kunne høre at damen fra Edvantage var færdig med at snakke gik jeg tilbage i lokalet for, at høre hvad den næsten oplægsholder havde at fortælle om. Det var en gut fra ATIVE der fortalte lidt om processerne og forløbet i forbindelse med udvikling af software. Det var meget spændende at høre hvordan der arbejdes i sådan nogle miljøer. Så selv om jeg ikke fik meget ud af selve de faglige, så lærte jeg noget af at høre om processerne, og se hvordan folk rystede på hovedet og nikkede genkendene til problemstillingerene.
Det var under dette oplæg at jeg fik min største øjenåbner på hele dagen. Da IT folkene begyndte at snakke forretning og organisation. Det blev helt klart for mig at de tænkte på en helt anden måde end man gør hvis man har solgt sin sjæl inde på Handelshøjskolen. Nogle ting havde de efter min mening ikke helt forstand på og om andre ting havde de nogle gode pointer. Men under der her oplæg begyndte jeg at forstå, hvorfor der er så mange IT projekter der løber af sporet.
På det her tidspunkt havde jeg fået nok af oplæg for en tid, og jeg havde fundet ud af at det var virkelig interessant, at høre om IT folkenes syn på hvordan systemer er sat op, og hvordan de skal tilpasses eller ikke tilpasses i virksomheder.
Den næste time brugte jeg så på at snakke med folk, og høre hvad de havde at sige. Jeg fik da også skabt en enkelt kontakt som meget muligt kunne blive til at spændende projekt.
Omkring kl 16 var det så tid til job speeddating. Der var tre omgange, hvor man så rundt i 3 forskellige rum. Den første omgang sprang jeg over, fordi jeg havde gang i en spændende samtale. Så jeg hoppede på i anden runde. Der kom jeg så ind i det rum hvor de to fra Hays var, man fik 2 min til ligesom at præsentere sig selv. Jeg hader at snakke om mig selv, og endnu mere at ”sælge mig selv”, men det var virkelig spændende at høre, hvad de andre havde lavet, og hvad de brander for. Der var ikke det store pay off for mig, ham fra hays sagde at han havde lidt svært ved lige at huske hvem jeg var efter alle præsentationerne, men senere viste det sig at nu kan han i hvertfald huske mig så ham han ikke rigtig kunne huske.
Min næste omgang af speeddatingen var hos Mogens, direktøren fra miracle. Jeg kunne forstå at Mogens er sådan hate him or love him fyr, og det kan jeg godt forestille mig. Jeg høre så til en af dem der synes han og hans ideer er vildt spændende. Jeg kan også godt lide den afslappede måde han tager tingene på.
Og han afslappethed kunne man virkelig se, og mærke til denne omgang af speeddatingen. Mogens sad tilbage lænet på sin stol, lidt som en slasket teenager som man kan finde på enhver folkeskole. Og så havde han og lyttede med en Øl stående på bordet – det var jo en fest. Folk fortalte og Mogens lyttede, mere er der ikke sådan set ikke at fortælle om den omgang af speeddatingen.
Så var der lidt pause igen hvor man kunne tage sig en øl eller vand. På det her tidspunkt holdt jeg mig stadig til colaerne. Igen var det tid til at høre på hvad IT folkene synes om verden.
Så var det blevet tid til at Kaare Danielsen fra jobindex skulle holde et oplæg. Jeg havde ikke forventet mig meget af oplæget, men jeg synes det er spændende, at se og høre folk der har succes og gode ideer. Der er altid et guldkorn eller to. Så jeg gik mest ind for at høre Kaare, og ikke så meget for at høre hvad han havde at sige. Det hele startede med at Kaare og Mogens som åbenbart kender hinanden, stod og underholdt lidt, og så gik Kaare i gang med at fortælle om da han søgte job i USA. Det var en historie jeg allerede havde læst før, men jeg blev alligevel. De fleste af de råd han kom med var det sædvanelige HR BS som jeg kalder det. Det kan godt være det virker, men derfor kan jeg jo godt synes det er noget pjat.
Det gik efterhånden også op for mig, hvorfor Kaare måske havde haft held med sin jobsøgning som han fortalte om. Den mand har så meget karisma så man tror det er løgn, når man ser billeder af ham har man ingen ide om det, men selv om man står i bagerst i et propfyldt rum sammen med 100 andre mennesker, så kan man bare mærke ham. Så selv om jeg igen ikke rigtig synes jeg kunne bruge det rent faglige til noget, var det utrolig spændende at høre, og af en eller anden grund var det også meget inspirerende.
Efter Kaares oplæg var der hygge, mingling og networking på programmet. Jeg havde taget mig en cola til, og stillet mig sammen med omkring 15 ølkasser uden i forhallen. Der stod også et par andre og snakkede, jeg tænkte at sådan en stavl ølkasse nok skulle kunne tiltrække nogle folk, og der fik jeg ret.
Imens jeg stod der, og smålyttede til hvad de andre snakkede om, så kom Mogens tilbage efter en smuttur ude i byen, jeg greb chancen og sagde tak fordi jeg måtte komme til hans/miracles fest. Han stoppede op og vi fik en lille snak på 5 min. Vi snakkede mest om selve feste og ideen osv. han startede med, at sige at alle jo bare kunne gøre, som de havde gjort det var jo nemt, billiget og sjovt. Jeg blev nød til at sige ham imod på det punkt, for det første er det de færreste der for ideen, og endnu færre det tør at føre den ud i livet. Jeg spurte ham om han måske kunne forstille sig en revisions firma gøre det samme, det fik ham til at grine og han blev nød til at give mig ret. Vi snakkede lidt videre, og jeg spurte så om hvad han havde tænkt han ville få ud af det. Ved ikke om det kun er økonomer der tænker på den måde, eller om det bare er meget menneskeligt. Men han fortalte at i første omgang havde han ikke tænkt så meget på hvad han kunne få ud af det, han gjorde det bare fordi han synes det var sjovt. Efter folk så kom og spurte ham om hvad han forventede at få ud af det, så var han begyndt at tænke over det, og så kunne han da godt se alle de ting han fik ud af det.
Jeg må indrømme at jeg først ikke helt troede på ham, og jeg tror da også at vi ligesom kom frem til at han godt vidste, at det ville kaste et eller andet af sig. Det er i hvertfald det indtryk man for hvis man læser lidt på deres hjemmeside, det gav han mig da også til dels ret i, at når man gør noget for andre, så får man det også igen på et eller andet tidspunkt.
Det kan godt være at jeg er naiv når jeg tror på mogens, når han siger at han ikke havde tænkt på alle de ting han har fået ud af festen. Men med den opfattelse jeg har og fik af Mogens så tror jeg bare han er sådan en person der for en masse ideer, og dem føre han så ud i livet, fordi han synes det er sjovt, og fordi han godt kan lide at gøre noget for andre mennesker, så kan man tænke på alt det andet bagefter.
Det var super spændende og indspirende at snakke med Mogens, ham kunne jeg godt tænke mig at snakke med et stykke tid over en kasse øl. Det kan jo være at muligheden byder sig en dag.
Så var det ved at være tid til aftensmad, og der blev serveret chili con carne i tre versioner. Stærk, ufattelig stærk og nuklear. Jeg startede med ufattelig stærk og så tog jeg mig et krus med Miracles egen Micrale øl, de har deres eget bryggeri nede på fyn, hvor der i øvrigt var bustur til dagen efter festen. Jeg ved ikke om os gæster kunne melde os til, men det fik jeg et indtryk af. Eller så kunne man sikkert bare have spurt Mogens om man måtte komme med, og så fik man sikkert lov. Jeg hørte også en historie om, at når nye medarbejdere fik deres ansættelseskontrakt af Mogens så fik de også lige afvide, at de var altså ikke rigtig fast ansat før de havde været nede og brygge øl.
Men både øl og Chili con carne smagte i hvertfald fantastisk. Chilien var ikke ufattelig stærk og jeg tog en portion af den med Nuklear som også smagte rigtig godt, og styrken passede mig bedre.
Resten af dagen gik med lidt flere øl og snak og så blev de få der var tilbage, sendt hjem omkring kl. 21. På vej ud af døren spurte Mogens om vi ikke lige ville have en håndbajer eller cola med til turen hjem. Det var sku meget friskt.
En god dag
Det var faktisk en rigtig god dag. Jeg havde ikke forventet at få så meget ud af dagen, andet end det sikkert kunne blive hyggeligt, og at det ville være et afbræk fra hverdagen foran computeren med jobopslag og ansøgninger.
Men jeg fik meget mere ud af dagen. For det første kom jeg jo til at snakke med dem fra Hays og jeg snakkede også lidt med dem lige inden de gik, hvor de kom med gode råd og sagde at jeg bare kunne sende et CV, og så ville de da se om de kunne hjælpe mig videre, og om ikke andet komme med gode råd til den videre jobsøgning.
Så fik jeg også snakket med en gut som godt kunne bruge en med min baggrund til at kigge på nogle opensource ERP systemer, for at se om de kunne bruges til noget. Han kunne jo sagtens se på det rent IT messige men når det kom til om man kunne bruge det til noget når man skulle bruge det til økonomi styring, så vidste han så ikke så meget om det. Så vi kunne måske hjælpe hinanden lidt på den måde, ved at hjælpe hinanden med det. Og det kunne måske blive til en forretning en dag.
Han var også i gang med at starte en netværksgruppe hvor man kunne mødes og udveksle ideer og kompetancer og så videre. Så jeg fik måske skabt en kontakt her, det ved man aldrig, men jeg er jo nød til at prøve det for, at finde ud af det. Det lød i hverfald spændende.
En af de vigtigste ting jeg fik ud af dagen var indbliket i hvordan IT folk tænker og hvordan deres verden ser ud. Helt klart viden jeg sikkert vil komme til at bruge i mine fremtidige job. Hvis man skal drage nogle konklusioner af det, så er det helt klart at IT folk og økonomi folk skal blive bedre til at tale sammen, og prøve at komme til at snakke bedre sammen. Det kan kun komme til at gå helt galt hvis man enten slipper IT folkene eller økonomi folkene løs. IT folkene ved ikke helt hvad økonomifolkene skal bruge og hvorfor tingene skal være som de er. På den anden side ved økonomi folkene heller ikke hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i IT. Så begge verdener skal blive bedre til at snakke med hinanden.
Men det var en fantastisk dag, jeg kunne ikke have ønsket mig noget andet end det jeg blev tilbudt. Så tak til alle fra Miracle for en rigtig god dag.
Det eneste ærgerlige ved at være til festen var, at se alle de gode hoveder der går rundt som virksomhederne ikke bruger lige for tiden.