Miracles Fest For de Fyrede – jeg var med
Published June 13, 2009 | 
For et stykke tid siden så jeg en artikel om, at IT firmaet Miracle, ville holde en fest for de fyrede. Jeg tænkte at det var da en sjov ide og melde mig til med det samme. Jeg så også direktørens Mogens Nørgaards film på youtube, og synes at han så ud til at være en spændende person, så selv om der var lagt op til at arrangementet hovedsageligt var for IT folk, så tænkte jeg, at møde ham og snakke lidt med ham ville være det hele værd ,hvis det var det eneste jeg fik ud af festen.
Som sagt vidste jeg godt at det var IT arrangement, men jeg tog også med for at se om jeg kunne få et indblik i hvordan sådan nogle IT folk er, og hvordan de tænker. Jeg tror at den dag jeg bliver økonomi direktør vil et af mine største aktiver være, at jeg til en vis grad er at jeg forstår hvad der foregår i de forskellige afdelinger.
Og jeg tror at det vigtigt især at forstå hvad der sker i IT afdelingen, det er trods alt den der står for meget af infrastrukturen i virksomheden.
Af en Civiløkonom af være vil jeg mene at jeg er pænt nørded når det kommer til IT, jeg ved en lille smugle om det, og jeg interessere mig for det. Men igår var jeg ikke tæt på at være IT nørden, ikke i forhold til dem der ellers var med til festen.
Jeg skal nok også lige for en god ordens skyld fortælle, at i min optik er ordet nørd ikke negativt, det er mere en beskrivelse af en person der ved meget om et felt, og virkelig lever for at at arbejde med det.
Sådan gik dagen
Jeg kom ca 13:15 der var godt nok lagt op til at arrangementet startede kl 13. Men da de blev kaldt en fest, holdt jeg fast i reglen om at så kommer man 15 min forsent. Det jeg desværre gik glip af, var Mogenses oplæg og hans forklaring af hvad der ville ske resten af dagen. Så da jeg kom, kom alle dem der havde været oppe, at høre ham ned fra det lokale hvor han havde snakket, og var så på vej hen til det lokale hvor det første ”rigtige” oplag skulle holdes. Jeg var dog på vej ind i receptionen for, at melde min ankomst og få et navne skilt. Og så var det ellers at stille sig i køen der gik ned til det lokale, hvor det næste oplæg skulle holdes. Det var helt klart at der var mødt flere op end de lige havde regnet med, og der var i første omgang ikke plads til os alle sammen, men så fik de fjernet lidt borde og stole, og så var der plads dem der havde lyst til at høre på.
Det første oplag kom fra rekrutteringsbureauet HAYS, de fortalte lidt om hvordan de arbejde, og om hvilke muligheder der var for IT folk. Selv om jeg ikke kunne bruge det til så meget, var det sjovt at høre hvilke muligheder IT folk har, og lidt om hvordan deres jobmarked fungere.
Næste oplæg kom fra nogen der hed Edvantage group, de fortalte lidt om deres e-leaning osv. Der var blevet rigtig varmt og fugtigt lokalet, sådan er det jo når 100 mennesker kommer indenfor når det styrt regner udenfor. Så jeg valgte at gå ud på gangen for at få mig en cola og høre hvad folk snakkede om. Der fik jeg lyttet lidt på hvad IT folkene snakkede om, og det var også sjovt at se hvordan supernetværkerene arbejdede. De to fra HAYS stod også der ude, så jeg fik raget deres visit kort til mig, og hørt hvilke råd de gav til IT folkene.
Da jeg kunne høre at damen fra Edvantage var færdig med at snakke gik jeg tilbage i lokalet for, at høre hvad den næsten oplægsholder havde at fortælle om. Det var en gut fra ATIVE der fortalte lidt om processerne og forløbet i forbindelse med udvikling af software. Det var meget spændende at høre hvordan der arbejdes i sådan nogle miljøer. Så selv om jeg ikke fik meget ud af selve de faglige, så lærte jeg noget af at høre om processerne, og se hvordan folk rystede på hovedet og nikkede genkendene til problemstillingerene.
Det var under dette oplæg at jeg fik min største øjenåbner på hele dagen. Da IT folkene begyndte at snakke forretning og organisation. Det blev helt klart for mig at de tænkte på en helt anden måde end man gør hvis man har solgt sin sjæl inde på Handelshøjskolen. Nogle ting havde de efter min mening ikke helt forstand på og om andre ting havde de nogle gode pointer. Men under der her oplæg begyndte jeg at forstå, hvorfor der er så mange IT projekter der løber af sporet.
På det her tidspunkt havde jeg fået nok af oplæg for en tid, og jeg havde fundet ud af at det var virkelig interessant, at høre om IT folkenes syn på hvordan systemer er sat op, og hvordan de skal tilpasses eller ikke tilpasses i virksomheder.
Den næste time brugte jeg så på at snakke med folk, og høre hvad de havde at sige. Jeg fik da også skabt en enkelt kontakt som meget muligt kunne blive til at spændende projekt.
Omkring kl 16 var det så tid til job speeddating. Der var tre omgange, hvor man så rundt i 3 forskellige rum. Den første omgang sprang jeg over, fordi jeg havde gang i en spændende samtale. Så jeg hoppede på i anden runde. Der kom jeg så ind i det rum hvor de to fra Hays var, man fik 2 min til ligesom at præsentere sig selv. Jeg hader at snakke om mig selv, og endnu mere at ”sælge mig selv”, men det var virkelig spændende at høre, hvad de andre havde lavet, og hvad de brander for. Der var ikke det store pay off for mig, ham fra hays sagde at han havde lidt svært ved lige at huske hvem jeg var efter alle præsentationerne, men senere viste det sig at nu kan han i hvertfald huske mig så ham han ikke rigtig kunne huske.
Min næste omgang af speeddatingen var hos Mogens, direktøren fra miracle. Jeg kunne forstå at Mogens er sådan hate him or love him fyr, og det kan jeg godt forestille mig. Jeg høre så til en af dem der synes han og hans ideer er vildt spændende. Jeg kan også godt lide den afslappede måde han tager tingene på.
Og han afslappethed kunne man virkelig se, og mærke til denne omgang af speeddatingen. Mogens sad tilbage lænet på sin stol, lidt som en slasket teenager som man kan finde på enhver folkeskole. Og så havde han og lyttede med en Øl stående på bordet – det var jo en fest. Folk fortalte og Mogens lyttede, mere er der ikke sådan set ikke at fortælle om den omgang af speeddatingen.
Så var der lidt pause igen hvor man kunne tage sig en øl eller vand. På det her tidspunkt holdt jeg mig stadig til colaerne. Igen var det tid til at høre på hvad IT folkene synes om verden.
Så var det blevet tid til at Kaare Danielsen fra jobindex skulle holde et oplæg. Jeg havde ikke forventet mig meget af oplæget, men jeg synes det er spændende, at se og høre folk der har succes og gode ideer. Der er altid et guldkorn eller to. Så jeg gik mest ind for at høre Kaare, og ikke så meget for at høre hvad han havde at sige. Det hele startede med at Kaare og Mogens som åbenbart kender hinanden, stod og underholdt lidt, og så gik Kaare i gang med at fortælle om da han søgte job i USA. Det var en historie jeg allerede havde læst før, men jeg blev alligevel. De fleste af de råd han kom med var det sædvanelige HR BS som jeg kalder det. Det kan godt være det virker, men derfor kan jeg jo godt synes det er noget pjat.
Det gik efterhånden også op for mig, hvorfor Kaare måske havde haft held med sin jobsøgning som han fortalte om. Den mand har så meget karisma så man tror det er løgn, når man ser billeder af ham har man ingen ide om det, men selv om man står i bagerst i et propfyldt rum sammen med 100 andre mennesker, så kan man bare mærke ham. Så selv om jeg igen ikke rigtig synes jeg kunne bruge det rent faglige til noget, var det utrolig spændende at høre, og af en eller anden grund var det også meget inspirerende.
Efter Kaares oplæg var der hygge, mingling og networking på programmet. Jeg havde taget mig en cola til, og stillet mig sammen med omkring 15 ølkasser uden i forhallen. Der stod også et par andre og snakkede, jeg tænkte at sådan en stavl ølkasse nok skulle kunne tiltrække nogle folk, og der fik jeg ret.
Imens jeg stod der, og smålyttede til hvad de andre snakkede om, så kom Mogens tilbage efter en smuttur ude i byen, jeg greb chancen og sagde tak fordi jeg måtte komme til hans/miracles fest. Han stoppede op og vi fik en lille snak på 5 min. Vi snakkede mest om selve feste og ideen osv. han startede med, at sige at alle jo bare kunne gøre, som de havde gjort det var jo nemt, billiget og sjovt. Jeg blev nød til at sige ham imod på det punkt, for det første er det de færreste der for ideen, og endnu færre det tør at føre den ud i livet. Jeg spurte ham om han måske kunne forstille sig en revisions firma gøre det samme, det fik ham til at grine og han blev nød til at give mig ret. Vi snakkede lidt videre, og jeg spurte så om hvad han havde tænkt han ville få ud af det. Ved ikke om det kun er økonomer der tænker på den måde, eller om det bare er meget menneskeligt. Men han fortalte at i første omgang havde han ikke tænkt så meget på hvad han kunne få ud af det, han gjorde det bare fordi han synes det var sjovt. Efter folk så kom og spurte ham om hvad han forventede at få ud af det, så var han begyndt at tænke over det, og så kunne han da godt se alle de ting han fik ud af det.
Jeg må indrømme at jeg først ikke helt troede på ham, og jeg tror da også at vi ligesom kom frem til at han godt vidste, at det ville kaste et eller andet af sig. Det er i hvertfald det indtryk man for hvis man læser lidt på deres hjemmeside, det gav han mig da også til dels ret i, at når man gør noget for andre, så får man det også igen på et eller andet tidspunkt.
Det kan godt være at jeg er naiv når jeg tror på mogens, når han siger at han ikke havde tænkt på alle de ting han har fået ud af festen. Men med den opfattelse jeg har og fik af Mogens så tror jeg bare han er sådan en person der for en masse ideer, og dem føre han så ud i livet, fordi han synes det er sjovt, og fordi han godt kan lide at gøre noget for andre mennesker, så kan man tænke på alt det andet bagefter.
Det var super spændende og indspirende at snakke med Mogens, ham kunne jeg godt tænke mig at snakke med et stykke tid over en kasse øl. Det kan jo være at muligheden byder sig en dag.
Så var det ved at være tid til aftensmad, og der blev serveret chili con carne i tre versioner. Stærk, ufattelig stærk og nuklear. Jeg startede med ufattelig stærk og så tog jeg mig et krus med Miracles egen Micrale øl, de har deres eget bryggeri nede på fyn, hvor der i øvrigt var bustur til dagen efter festen. Jeg ved ikke om os gæster kunne melde os til, men det fik jeg et indtryk af. Eller så kunne man sikkert bare have spurt Mogens om man måtte komme med, og så fik man sikkert lov. Jeg hørte også en historie om, at når nye medarbejdere fik deres ansættelseskontrakt af Mogens så fik de også lige afvide, at de var altså ikke rigtig fast ansat før de havde været nede og brygge øl.
Men både øl og Chili con carne smagte i hvertfald fantastisk. Chilien var ikke ufattelig stærk og jeg tog en portion af den med Nuklear som også smagte rigtig godt, og styrken passede mig bedre.
Resten af dagen gik med lidt flere øl og snak og så blev de få der var tilbage, sendt hjem omkring kl. 21. På vej ud af døren spurte Mogens om vi ikke lige ville have en håndbajer eller cola med til turen hjem. Det var sku meget friskt.
En god dag
Det var faktisk en rigtig god dag. Jeg havde ikke forventet at få så meget ud af dagen, andet end det sikkert kunne blive hyggeligt, og at det ville være et afbræk fra hverdagen foran computeren med jobopslag og ansøgninger.
Men jeg fik meget mere ud af dagen. For det første kom jeg jo til at snakke med dem fra Hays og jeg snakkede også lidt med dem lige inden de gik, hvor de kom med gode råd og sagde at jeg bare kunne sende et CV, og så ville de da se om de kunne hjælpe mig videre, og om ikke andet komme med gode råd til den videre jobsøgning.
Så fik jeg også snakket med en gut som godt kunne bruge en med min baggrund til at kigge på nogle opensource ERP systemer, for at se om de kunne bruges til noget. Han kunne jo sagtens se på det rent IT messige men når det kom til om man kunne bruge det til noget når man skulle bruge det til økonomi styring, så vidste han så ikke så meget om det. Så vi kunne måske hjælpe hinanden lidt på den måde, ved at hjælpe hinanden med det. Og det kunne måske blive til en forretning en dag.
Han var også i gang med at starte en netværksgruppe hvor man kunne mødes og udveksle ideer og kompetancer og så videre. Så jeg fik måske skabt en kontakt her, det ved man aldrig, men jeg er jo nød til at prøve det for, at finde ud af det. Det lød i hverfald spændende.
En af de vigtigste ting jeg fik ud af dagen var indbliket i hvordan IT folk tænker og hvordan deres verden ser ud. Helt klart viden jeg sikkert vil komme til at bruge i mine fremtidige job. Hvis man skal drage nogle konklusioner af det, så er det helt klart at IT folk og økonomi folk skal blive bedre til at tale sammen, og prøve at komme til at snakke bedre sammen. Det kan kun komme til at gå helt galt hvis man enten slipper IT folkene eller økonomi folkene løs. IT folkene ved ikke helt hvad økonomifolkene skal bruge og hvorfor tingene skal være som de er. På den anden side ved økonomi folkene heller ikke hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i IT. Så begge verdener skal blive bedre til at snakke med hinanden.
Men det var en fantastisk dag, jeg kunne ikke have ønsket mig noget andet end det jeg blev tilbudt. Så tak til alle fra Miracle for en rigtig god dag.
Det eneste ærgerlige ved at være til festen var, at se alle de gode hoveder der går rundt som virksomhederne ikke bruger lige for tiden.
Min blog kan også læses på
Ting jeg ellers ikke ville gøre.
Published June 7, 2009 | Her er et par ting som jeg enten er begyndt at gøre eller tænke, i forbindelse med at jeg er blevet arbejdsløs.
Spam mails
Jeg er begyndt at kigge i mine spam mails, det har jeg aldrig gjort før. Det har nu også været sjældent at jeg har ventet på vigtige mails. Men nu kigger jeg altid min spam mails igennem, og det er da sket en gang eller to, at der er røget et afslag i spam filteret. Så imens jeg er arbejdsløs kunne jeg godt tænke mig, at dem der sender spam, kunne sende nogle mails med lidt bedre underholdning. Jeg må da også indrømme at jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke behøver at kigge spam mails igennem mere.
Få dig dog et arbejde
Den sætning har jeg tit tænk eller udtalt når jeg har siddet og set TV. Men jeg er begyndt at sige det mindre og mindre, efter jeg selv har haft svært ved at finde arbejde. Det er som regel noget jeg har sagt eller tænk, om personer der har udtalt sig om et eller andet de ikke har haft forstand på, og i nogle tilfælde har min tanke eller kommentar været fuldt berettiget. Men nu er jeg blevet klar over at det i virkeligheden ikke er så let at finde sig et arbejde. Jeg vil dog stadig mene at der er nogen der burde finde sig et rigtigt arbejde, men det er en helt anden snak. Denne mørke side af mig, synes jeg nu heller ikke er specielt interessant i sig selv. For selv om jeg stadig tænker det engang imellem, selv om jeg ved hvor svært det kan være at finde et job. Så er jeg kommet til at tænke på, gad vide hvor hurtigt man glemmer hvordan der er, efter man for arbejde. Jeg kunne forstille mig, at det fungere lidt på samme måde som når man har haft en forstuvet ankel. Man mærker virkelig hvor ondt den gør imens den heler, men når den er rask igen, glemmer man hvor ondt det har gjort, og man sætter ikke meget pris på at den nu virker.
Det er godt, det er nemt at blive fyret.
Efter jeg blev fyret er jeg stødt på folk, som har gjort udtryk for at de ikke synes det er fair at man bare sådan kan fyre folk. Og det er jeg særdeles uenig i, det kan godt været det er svært at glæde sig over det er let at fyre folk når man er blevet fyret. Men når man tænker lidt over det, så er det i virkeligheden nogle fantastiske regler vi har for vores arbejdsmarked her i Danmark, ihverfald hvis man spørger mig.
Det kan godt være at det her er stof fra side 1 i økonomi bøger, men her kommer det alligevel.
Når det er let at blive fyret, bliver det tilsvarende nemmere at blive ansat igen. Fordi når virksomhederne har den fleksibilitet at de bare kan fyre folk, så behøver de ikke bekymre sig så meget om de virkelig har brug for at ansætte folk. De kan ansætte folk når de har brug for dem, og de kan så skille sig af med dem, hvis det begynder at gå dårligt eller hvis de kan få billigere arbejdskraft andre steder. Det giver et flexibelt arbejdsmarked, og det betyder også at virksomheder kan begrænse deres underskud i dårlige tider, og de penge kan de så bruge på udvikling og på den måde komme hurtigere ud af en krise, og så igen ansætte folk. I andre lande er det utroligt svært at fyre folk, og det gør at virksomhederne er meget tilbage holdene med at ansætte folk. Det gør også at ting som studiejob ikke eksisterer. Da jeg boede i sverige få nogle år siden, snakkede jeg med en rimlig stor virksomhed om jeg ikke kunne få et studie job hos dem. De var meget positive over for mine kvalifikationer osv, men forklarede mig, at studiejobs ikke eksisterede, og at de ikke ville ansætte mig fordi, de ikke selv ville kunne bestemme hvornår de kunne komme af med mig, hvis det blev aktuelt en dag. Så hvis de valgte at ansætte mig ville de i prensipet kunne komme til, at hænge på mig indtil jeg selv valgte at sige op. Og hvis de endelig valgte at skulle sige mig op på et tidspunkt, ville det blive lige så dyrt som hvis de skulle sige en fuldtidsansat op, og det var meget dyrt i forvejen.
Så selv om det er noget møj at blive fyret eller ikke at have noget arbejde, så kan vi i det mindste glæde os over vores gode regler på arbejdsmarkedet.
Smålighed.
Det er måske de færreste mennesker der vil indrømme deres smålighed, og jeg er normalt heller ikke meget for det, og normalt vil jeg heller ikke betegne mig selv som smålig, men nærmere som tolerant.
Men nu vil jeg krybe til bekendelse og fortælle lidt, om den smålighed der kan snige sig ind i hovedet på en når man går og er arbejdsløs, og der har været et par dårlige dage i træk. Det her er ikke noget jeg er stolt af, men når man en gang imellem møder en på sin vej, som er utrolig dårlig til at udføre sit job, eller som man ikke mener har for mange brikker at flytte rundt med. Kan jeg ikke lade være med at tænke hvordan kan den knude få et job når jeg ikke kan. Det er så utroligt frustrerende at stå et eller andet sted, og se en tumbe klokke rundt idet, og så kan man ikke selv finde et job.
Det kan godt være at jeg sammenligner æble og pærer når det sker. Det kan også godt være at det ikke er særligt sødt eller rationelt, for man bliver mere sur bagefter. Men sådan er min virkelighed altså, men kun en gang imellem. Og det går som regel også hurtigt over, og så kan man glæde sig over, at der også er plads til andre mennesker end en selv her i verden.
Til slut.
Det kan godt være, at det her kan fremstå lidt negativt, men man skal kende sine fejl og dårlige vaner for at kunne lave om på dem. Så jeg glæder mig over, at jeg i det mindste er klar over nogle af mine fejl og mangler. Det vil jeg glæde mig over, ligesom jeg også glæder mig lidt over at det er nemt at blive fyret.
Min blog kan også læses på
IT, formater og Easycruit
Published May 17, 2009 | Jeg ved ikke om jeg er specielt picky når det kommer til hvordan mine ansøgninger ser ud. Men jeg bruger ihvertfald tid på at de ser ud som jeg gerne vil have, før jeg sender dem af sted. Derfor sender jeg også kun mine ansøgninger ud i PDF-format. Så ved jeg at de har det format de skal have når de bliver modtaget i den virksomhed jeg har søgt hos. Derfor kan det også irritere mig grænseløst når nogle virksomhedder skriver at ansøgningen skal sendes i word format.
For det første så har jeg ingen kontrol over hvordan min ansøgning kommer til at se ud, når de åbner den. Jeg kan faktisk være næsten sikker på, at den ikke ser ud som jeg gerne vil have den skal se ud. Jeg anvender fx en skrifttype der ikke er med i en stadart windows installation, jeg bruger også en tabel og nogle tabulatorer. Og mine erfaringer siger mig, at der ikke skal så meget til før at formatet bliver ødelagt, og det hele kommer til at ligene en dårlig stilas reklame.
Jeg har også lagt mærke til at når man bliver bedt om at sende sin ansøgning i word format, undlader de at fortælle hvilken version af word de bruger. Hvilket igen kan komme til at betyde noget for layoutet, men det kan også betyde at de slet ikke kan åbne filen. Mit gæt er at de fleste virksomhedder bruger office 2003 så hvis jeg sender en fil i docx format så kan de ikke læse den. Det kan selvfølgelig klares ved at sende filen i doc format.
Jeg kunne selvfølgelig også bare sende min fil i et eller andet format txt eller rtf.
Men istedet for at jeg skal gætte og tage chancer så sender jeg mine ansøgninger i PDF format.
Det er sket en enkelt gang at jeg er blevet bedt om at sende en ny fil fordi vedkommende ikke kunne læse min pdf fil. Jeg afviste at sende filen i wordformatet, og forklarede det med at det ikke var mit problem at de ikke havde styr på deres IT.
Gad vide hvad der sker hvis man nu sender en fil i wordformat med noget VBA i? Jeg er sikker på at den nok skulle blive åbnet, og måske med VBA enabled, stakkels IT gut i virksomheden. Nå det var bare en lille ting jeg kom til at tænke på.
Easycruit
Dette er et af de meste irreterende stykker software, jeg er stødt på i forbindelse med min jobsøgning. Som udgangspunkt synes jeg det er ok hvis man skal hoppe ind på en hjemmeside og skrive navn adresse og få andre detaljer, og så uploade ens ansøgning. Men med easycruit skal man igennem op til flere trin hvor man skal fylde næsten hele sit CV ind igen og skrive bemærkning til diverse ting. Jeg vil påstå at min ansøgning og CV er rimlig forstålig og, at den information der skal bruges er fint tilgængelig i det dokument jeg sender. Det er måske ikke normen, men jeg ved det ikke, og jeg tror det heller ikke.
I forbindelse med en easycruit session kan man også komme ud for at man skal uploade ens CV et sted og ansøgningen et andet sted.
Der har jeg det bare sådan, at jeg godt ved at det måske ikke er en IT haj der modtager min ansøgning, derfor har jeg både ansøgning og CV i samme dokument, og jeg har siderne nummeret dokumentet med fx side 1/3. Så hvis man skal udskrive dokumentet så for man det hele ud på en gang og man kan se om man har alle siderne.
Så det irritere mig at jeg komme til at ligne en idiot fordi jeg har uploaded det samme dokument to gange – for det er det jeg gør.
Men det der irritere mig allermest er at alle de ting man skal taste ind. Jeg mener ikke det er mit job, at fylde deres database med info. Det burde virksomhederne selv gøre, både for at have styr på den information de så anvender senere, og for at sikre en ensartet indtastning – det mener jeg er i alles interesse i sidste ende.
Her forleden fik jeg så et par mails om at hvis jeg ikke opdaterede mine data i deres databaser ville jeg blive slettet. Igen mener jeg ikke det er mit job at skulle hjælpe dem med hvor up to date deres database er. Det må de altså selv sørge for.
Det kunne godt være at der var kommet nye ting til, som de selvfølelig ikke kan vide noget om. Man kan altså ikke side og opdaterer mine data i databaser hos flere virksomhedder, nej hvis de mener at mit CV og min profil er spændende, så er det deres job at sørge for at de for øje mit CV. Ellers mener jeg at de er lige lovligt dovne i deres HR afdeling. Til syvende og sidst er det, det jeg mener om virksomhedder der bruger easycruit. Og hvis jeg skulle blive tilbudt et job i en virksomhed der bruger det, vil jeg overveje om jeg vil tage jobbet en ekstra gang, ikke fordi de bruger et eller andet dårligt program til at håndterer deres data, men på grund af at jeg er nød til at overveje og vægte den information jeg for fra virksomheden før jeg træder ind og går igang. Hvis virksomheden ikke gider at holde står på deres informationer på en ordenlig måde kan man nemt forstille sig at det også gør sig gældene andre steder i virksomheden.
Da flere virksomhedder ikke har fundet mig spændene nok endnu til, at tilbyde mig et job, så er det måske ikke mig de skal bekymre sig så meget om, men hvad nu hvis nogle af de kandidater de finder spændende tænker lige som mig på det her område, og vælger virksomheden fra på grund den første kontakt med virksomheden.
Jeg har i hvertfald valgt at lade være med at sende ansøgninger til virksomhedder der bruger blandt andet Easycruit.
Konklusionen må være at jeg dømmer virksomheden på de få informationer jeg for fra dem, ligesom de dømmer mig på dem jeg sender til dem. Og alt efter hvordan arbejdsmarkedet ser ud er det noget både ansøger og virksomhed bør tænke over.
Jeg prøver at gøre det nemt for virksomhederne at komme i kontakt med mig, hvad med at virksomhederne også gjorde det samme for mig.
Min blog kan også læses på