Bliver man virkelig googlet?
Published July 16, 2009 | 
Efterhånden læser jeg færre og færre artikler eller blogs der indeholder alle de gode jobsøgnings råd. Jeg har valgt at jeg gør de ting som jeg tror på, og sorterer resten fra. En af grundene til at jeg efterhånder har valgt jobsøgnings artikler fra er, at der stort set står det samme i dem alle sammen og jeg tror heller ikke det er alle rådene der holder vand. Et af rådene er det som jeg vil skrive om i dag.
Det handler om hvorvidt man bliver googlet af sin forhåbentligt kommende arbejdsgiver eller ej.
Rådet man får mange steder er, gå i gang med at ryd så godt op på nettet som du overhovedet kan, for dem du søger job hos googler dig helt sikkert.
Rådet er sådan set fint nok, altså det med oprydningen, men det med man bliver googlet er lidt en sandhed med modifikationer. Da jeg for nogle måneder siden startede med at blogge valgte jeg at, lave min egen hjemmeside.
En af det ting der i denne sammenhæng er godt ved sådan en hjemmeside er, at jeg kan se hvem der komme på besøg. Og jeg vil mene, at jeg kan komme med nogle temmelig kvalificerede gæt på hvem af dem jeg har søgt job hos, har været på besøg på min hjemmeside. Nogle gange skal der gættes andre gange er informationen tilgængelig via deres ISP information.
Hvis man googler mit navn vil min hjemmeside dukke op på den først resultat side, og jeg vil derfor også mene, at hvis man laver research på mig bør man også besøge min hjemmeside. Jeg går altså ud fra at dem der googler mig ender på min hjemmeside. Enten kommer de ind via google eller via min twitter konto, som oftest er et af de første resultater der på søgeresultatlisten.
Ifølge mine iagttagelser er det de færreste der tager sig tiden til at researche via en søgning på nettet. Jeg vil skyde på at det drejer sig omkring 2-3 % af dem jeg har sendt ansøgninger til, der har været forbi min hjemmeside. Og det er omkring 5% af dem jeg har været til samtale hos der har slået mig op på nettet.
Endvidere kan jeg tilføje at tiden de bruge på min hjemmeside sjældent overstiger mere end et par minutter. Det kan selvfølgelig skyldes flere forskellige ting, måske er min hjemmeside ikke særlig god, eller også indeholder den måske ikke de informationer som, en der laver research gerne vil se. Det kan måske også bare være at dem der laver research bare er ude for, at se om der skulle ligge noget på nettet som ville få de røde alarm klokker til at ringe.
Min konklusion er derfor, det er altid en god ide at holder styr på hvad man ligger på nettet. Man skal opføre sig pænt også på nettet, om ikke andet bare fordi det er det høfligste. Man skal som udgangspunkt gå udfra, at det der komme på nettet, vil ligge der forevigt. Når det så er sagt synes jeg at man skal tage det der med at man bliver googlet af alle med en gran salt, og stoppe med at råbe ulven kommer.
På den anden side kan man jo godt løbe ind i en situation, hvor den arbejdsgiver der har ens drømmejob, vælger at google en på nettet, og i det tilfælde kan det selvfølgelig være ærligt, hvis man ikke får et job på grund at noget der ligger på nettet.
Så er rådet er sådan set ok, jeg tror bare ikke man skal vægte det så tungt, som der er blevet lagt op til, i de artikler og blogs jeg har læst.
Min blog kan også læses på
Miracles Fest For de Fyrede – jeg var med
Published June 13, 2009 | For et stykke tid siden så jeg en artikel om, at IT firmaet Miracle, ville holde en fest for de fyrede. Jeg tænkte at det var da en sjov ide og melde mig til med det samme. Jeg så også direktørens Mogens Nørgaards film på youtube, og synes at han så ud til at være en spændende person, så selv om der var lagt op til at arrangementet hovedsageligt var for IT folk, så tænkte jeg, at møde ham og snakke lidt med ham ville være det hele værd ,hvis det var det eneste jeg fik ud af festen.
Som sagt vidste jeg godt at det var IT arrangement, men jeg tog også med for at se om jeg kunne få et indblik i hvordan sådan nogle IT folk er, og hvordan de tænker. Jeg tror at den dag jeg bliver økonomi direktør vil et af mine største aktiver være, at jeg til en vis grad er at jeg forstår hvad der foregår i de forskellige afdelinger.
Og jeg tror at det vigtigt især at forstå hvad der sker i IT afdelingen, det er trods alt den der står for meget af infrastrukturen i virksomheden.
Af en Civiløkonom af være vil jeg mene at jeg er pænt nørded når det kommer til IT, jeg ved en lille smugle om det, og jeg interessere mig for det. Men igår var jeg ikke tæt på at være IT nørden, ikke i forhold til dem der ellers var med til festen.
Jeg skal nok også lige for en god ordens skyld fortælle, at i min optik er ordet nørd ikke negativt, det er mere en beskrivelse af en person der ved meget om et felt, og virkelig lever for at at arbejde med det.
Sådan gik dagen
Jeg kom ca 13:15 der var godt nok lagt op til at arrangementet startede kl 13. Men da de blev kaldt en fest, holdt jeg fast i reglen om at så kommer man 15 min forsent. Det jeg desværre gik glip af, var Mogenses oplæg og hans forklaring af hvad der ville ske resten af dagen. Så da jeg kom, kom alle dem der havde været oppe, at høre ham ned fra det lokale hvor han havde snakket, og var så på vej hen til det lokale hvor det første ”rigtige” oplag skulle holdes. Jeg var dog på vej ind i receptionen for, at melde min ankomst og få et navne skilt. Og så var det ellers at stille sig i køen der gik ned til det lokale, hvor det næste oplæg skulle holdes. Det var helt klart at der var mødt flere op end de lige havde regnet med, og der var i første omgang ikke plads til os alle sammen, men så fik de fjernet lidt borde og stole, og så var der plads dem der havde lyst til at høre på.
Det første oplag kom fra rekrutteringsbureauet HAYS, de fortalte lidt om hvordan de arbejde, og om hvilke muligheder der var for IT folk. Selv om jeg ikke kunne bruge det til så meget, var det sjovt at høre hvilke muligheder IT folk har, og lidt om hvordan deres jobmarked fungere.
Næste oplæg kom fra nogen der hed Edvantage group, de fortalte lidt om deres e-leaning osv. Der var blevet rigtig varmt og fugtigt lokalet, sådan er det jo når 100 mennesker kommer indenfor når det styrt regner udenfor. Så jeg valgte at gå ud på gangen for at få mig en cola og høre hvad folk snakkede om. Der fik jeg lyttet lidt på hvad IT folkene snakkede om, og det var også sjovt at se hvordan supernetværkerene arbejdede. De to fra HAYS stod også der ude, så jeg fik raget deres visit kort til mig, og hørt hvilke råd de gav til IT folkene.
Da jeg kunne høre at damen fra Edvantage var færdig med at snakke gik jeg tilbage i lokalet for, at høre hvad den næsten oplægsholder havde at fortælle om. Det var en gut fra ATIVE der fortalte lidt om processerne og forløbet i forbindelse med udvikling af software. Det var meget spændende at høre hvordan der arbejdes i sådan nogle miljøer. Så selv om jeg ikke fik meget ud af selve de faglige, så lærte jeg noget af at høre om processerne, og se hvordan folk rystede på hovedet og nikkede genkendene til problemstillingerene.
Det var under dette oplæg at jeg fik min største øjenåbner på hele dagen. Da IT folkene begyndte at snakke forretning og organisation. Det blev helt klart for mig at de tænkte på en helt anden måde end man gør hvis man har solgt sin sjæl inde på Handelshøjskolen. Nogle ting havde de efter min mening ikke helt forstand på og om andre ting havde de nogle gode pointer. Men under der her oplæg begyndte jeg at forstå, hvorfor der er så mange IT projekter der løber af sporet.
På det her tidspunkt havde jeg fået nok af oplæg for en tid, og jeg havde fundet ud af at det var virkelig interessant, at høre om IT folkenes syn på hvordan systemer er sat op, og hvordan de skal tilpasses eller ikke tilpasses i virksomheder.
Den næste time brugte jeg så på at snakke med folk, og høre hvad de havde at sige. Jeg fik da også skabt en enkelt kontakt som meget muligt kunne blive til at spændende projekt.
Omkring kl 16 var det så tid til job speeddating. Der var tre omgange, hvor man så rundt i 3 forskellige rum. Den første omgang sprang jeg over, fordi jeg havde gang i en spændende samtale. Så jeg hoppede på i anden runde. Der kom jeg så ind i det rum hvor de to fra Hays var, man fik 2 min til ligesom at præsentere sig selv. Jeg hader at snakke om mig selv, og endnu mere at ”sælge mig selv”, men det var virkelig spændende at høre, hvad de andre havde lavet, og hvad de brander for. Der var ikke det store pay off for mig, ham fra hays sagde at han havde lidt svært ved lige at huske hvem jeg var efter alle præsentationerne, men senere viste det sig at nu kan han i hvertfald huske mig så ham han ikke rigtig kunne huske.
Min næste omgang af speeddatingen var hos Mogens, direktøren fra miracle. Jeg kunne forstå at Mogens er sådan hate him or love him fyr, og det kan jeg godt forestille mig. Jeg høre så til en af dem der synes han og hans ideer er vildt spændende. Jeg kan også godt lide den afslappede måde han tager tingene på.
Og han afslappethed kunne man virkelig se, og mærke til denne omgang af speeddatingen. Mogens sad tilbage lænet på sin stol, lidt som en slasket teenager som man kan finde på enhver folkeskole. Og så havde han og lyttede med en Øl stående på bordet – det var jo en fest. Folk fortalte og Mogens lyttede, mere er der ikke sådan set ikke at fortælle om den omgang af speeddatingen.
Så var der lidt pause igen hvor man kunne tage sig en øl eller vand. På det her tidspunkt holdt jeg mig stadig til colaerne. Igen var det tid til at høre på hvad IT folkene synes om verden.
Så var det blevet tid til at Kaare Danielsen fra jobindex skulle holde et oplæg. Jeg havde ikke forventet mig meget af oplæget, men jeg synes det er spændende, at se og høre folk der har succes og gode ideer. Der er altid et guldkorn eller to. Så jeg gik mest ind for at høre Kaare, og ikke så meget for at høre hvad han havde at sige. Det hele startede med at Kaare og Mogens som åbenbart kender hinanden, stod og underholdt lidt, og så gik Kaare i gang med at fortælle om da han søgte job i USA. Det var en historie jeg allerede havde læst før, men jeg blev alligevel. De fleste af de råd han kom med var det sædvanelige HR BS som jeg kalder det. Det kan godt være det virker, men derfor kan jeg jo godt synes det er noget pjat.
Det gik efterhånden også op for mig, hvorfor Kaare måske havde haft held med sin jobsøgning som han fortalte om. Den mand har så meget karisma så man tror det er løgn, når man ser billeder af ham har man ingen ide om det, men selv om man står i bagerst i et propfyldt rum sammen med 100 andre mennesker, så kan man bare mærke ham. Så selv om jeg igen ikke rigtig synes jeg kunne bruge det rent faglige til noget, var det utrolig spændende at høre, og af en eller anden grund var det også meget inspirerende.
Efter Kaares oplæg var der hygge, mingling og networking på programmet. Jeg havde taget mig en cola til, og stillet mig sammen med omkring 15 ølkasser uden i forhallen. Der stod også et par andre og snakkede, jeg tænkte at sådan en stavl ølkasse nok skulle kunne tiltrække nogle folk, og der fik jeg ret.
Imens jeg stod der, og smålyttede til hvad de andre snakkede om, så kom Mogens tilbage efter en smuttur ude i byen, jeg greb chancen og sagde tak fordi jeg måtte komme til hans/miracles fest. Han stoppede op og vi fik en lille snak på 5 min. Vi snakkede mest om selve feste og ideen osv. han startede med, at sige at alle jo bare kunne gøre, som de havde gjort det var jo nemt, billiget og sjovt. Jeg blev nød til at sige ham imod på det punkt, for det første er det de færreste der for ideen, og endnu færre det tør at føre den ud i livet. Jeg spurte ham om han måske kunne forstille sig en revisions firma gøre det samme, det fik ham til at grine og han blev nød til at give mig ret. Vi snakkede lidt videre, og jeg spurte så om hvad han havde tænkt han ville få ud af det. Ved ikke om det kun er økonomer der tænker på den måde, eller om det bare er meget menneskeligt. Men han fortalte at i første omgang havde han ikke tænkt så meget på hvad han kunne få ud af det, han gjorde det bare fordi han synes det var sjovt. Efter folk så kom og spurte ham om hvad han forventede at få ud af det, så var han begyndt at tænke over det, og så kunne han da godt se alle de ting han fik ud af det.
Jeg må indrømme at jeg først ikke helt troede på ham, og jeg tror da også at vi ligesom kom frem til at han godt vidste, at det ville kaste et eller andet af sig. Det er i hvertfald det indtryk man for hvis man læser lidt på deres hjemmeside, det gav han mig da også til dels ret i, at når man gør noget for andre, så får man det også igen på et eller andet tidspunkt.
Det kan godt være at jeg er naiv når jeg tror på mogens, når han siger at han ikke havde tænkt på alle de ting han har fået ud af festen. Men med den opfattelse jeg har og fik af Mogens så tror jeg bare han er sådan en person der for en masse ideer, og dem føre han så ud i livet, fordi han synes det er sjovt, og fordi han godt kan lide at gøre noget for andre mennesker, så kan man tænke på alt det andet bagefter.
Det var super spændende og indspirende at snakke med Mogens, ham kunne jeg godt tænke mig at snakke med et stykke tid over en kasse øl. Det kan jo være at muligheden byder sig en dag.
Så var det ved at være tid til aftensmad, og der blev serveret chili con carne i tre versioner. Stærk, ufattelig stærk og nuklear. Jeg startede med ufattelig stærk og så tog jeg mig et krus med Miracles egen Micrale øl, de har deres eget bryggeri nede på fyn, hvor der i øvrigt var bustur til dagen efter festen. Jeg ved ikke om os gæster kunne melde os til, men det fik jeg et indtryk af. Eller så kunne man sikkert bare have spurt Mogens om man måtte komme med, og så fik man sikkert lov. Jeg hørte også en historie om, at når nye medarbejdere fik deres ansættelseskontrakt af Mogens så fik de også lige afvide, at de var altså ikke rigtig fast ansat før de havde været nede og brygge øl.
Men både øl og Chili con carne smagte i hvertfald fantastisk. Chilien var ikke ufattelig stærk og jeg tog en portion af den med Nuklear som også smagte rigtig godt, og styrken passede mig bedre.
Resten af dagen gik med lidt flere øl og snak og så blev de få der var tilbage, sendt hjem omkring kl. 21. På vej ud af døren spurte Mogens om vi ikke lige ville have en håndbajer eller cola med til turen hjem. Det var sku meget friskt.
En god dag
Det var faktisk en rigtig god dag. Jeg havde ikke forventet at få så meget ud af dagen, andet end det sikkert kunne blive hyggeligt, og at det ville være et afbræk fra hverdagen foran computeren med jobopslag og ansøgninger.
Men jeg fik meget mere ud af dagen. For det første kom jeg jo til at snakke med dem fra Hays og jeg snakkede også lidt med dem lige inden de gik, hvor de kom med gode råd og sagde at jeg bare kunne sende et CV, og så ville de da se om de kunne hjælpe mig videre, og om ikke andet komme med gode råd til den videre jobsøgning.
Så fik jeg også snakket med en gut som godt kunne bruge en med min baggrund til at kigge på nogle opensource ERP systemer, for at se om de kunne bruges til noget. Han kunne jo sagtens se på det rent IT messige men når det kom til om man kunne bruge det til noget når man skulle bruge det til økonomi styring, så vidste han så ikke så meget om det. Så vi kunne måske hjælpe hinanden lidt på den måde, ved at hjælpe hinanden med det. Og det kunne måske blive til en forretning en dag.
Han var også i gang med at starte en netværksgruppe hvor man kunne mødes og udveksle ideer og kompetancer og så videre. Så jeg fik måske skabt en kontakt her, det ved man aldrig, men jeg er jo nød til at prøve det for, at finde ud af det. Det lød i hverfald spændende.
En af de vigtigste ting jeg fik ud af dagen var indbliket i hvordan IT folk tænker og hvordan deres verden ser ud. Helt klart viden jeg sikkert vil komme til at bruge i mine fremtidige job. Hvis man skal drage nogle konklusioner af det, så er det helt klart at IT folk og økonomi folk skal blive bedre til at tale sammen, og prøve at komme til at snakke bedre sammen. Det kan kun komme til at gå helt galt hvis man enten slipper IT folkene eller økonomi folkene løs. IT folkene ved ikke helt hvad økonomifolkene skal bruge og hvorfor tingene skal være som de er. På den anden side ved økonomi folkene heller ikke hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i IT. Så begge verdener skal blive bedre til at snakke med hinanden.
Men det var en fantastisk dag, jeg kunne ikke have ønsket mig noget andet end det jeg blev tilbudt. Så tak til alle fra Miracle for en rigtig god dag.
Det eneste ærgerlige ved at være til festen var, at se alle de gode hoveder der går rundt som virksomhederne ikke bruger lige for tiden.
Min blog kan også læses på
Rekrutteringsbranchen
Published May 21, 2009 | Sjældent har jeg mødt en branche der er så fuld af hundhoveder, hængerrøve, lusede amatører, skvatpissere, grødbønder …. (tak for hjælpen med formulering til Egon Olsen).
En ting er at de ikke kan hjælpe mig med at finde et job, det kan jeg leve med, og til en hvis grad har jeg også fin forståelse for, at de ikke kan gå tilbage til deres kunder med en joker som de nok vil betegne mig. Det er fair nok, det er ikke derfor jeg ikke bryder mig om branchen.
Det jeg ikke bryder mig om er at de ikke kan finde ud af at ringe og/eller skrive tilbage når de har lovet det. Jeg bryder mig heller ikke om at de spilder min tid.
Jeg ringer på fredag.
Efterhånden har jeg været i kontakt med de fleste i branchen tror jeg ihvertfald. Og det er ikke sjældent, at de ikke kan finde ud af at vende tilbage.
Jeg vil ikke mene det er er for meget at forlange, at man for et afslag når man har gjort sig umagen at sende en ansøgning, hvis de ikke vil have ansøgninger og ikke gider at snakke med folk - så lad være med at slå jobbet op.
Jeg søgte fx et job tilbage i januar fik en bekræftelse. Siden er jobbet slået op 3 gange og jeg har ikke fået et afslag. Det er da fair nok hvis rekrutteringsbureauet ikke vil tage mig med tilbage til deres kunde, men så send mig da et afslag, det andet er bare dårlig stil.
Lad os kalde bueruet grofil gartner.
Næste eksempel på næsten lige så dårlig stil var hos et rekrutteringsbureauet – lad os kalde det Goolia. Her var jeg blevet inviteret til en jobsamtale til et specifikt job, hos en navngiven arbejdsgiver. Inden samtalen havde jeg forberedt mig som jeg plejer, og i det her tilfælde tog det vel et par timer, inklusiv den personligheds test jeg var blevet bedt om at udfylde via nettet. Jeg tog til samtalen og det gik ok, men sikkert ikke godt nok til at jeg blæste rekruterings damen bagover. I slutningen af samtalen blev jeg lovet at hun ville give mig et svar ugen efter. Der er nu gået en måned og jeg har ikke hørt fra hende.
Nogle vil så mene at jeg skulle ringe tilbage til hende, og jeg er så helt uenig. For det første er det ikke mit job at lave hendes arbejde, for det andet så ville det være en virkelig dårlig start på et nyt job, forstået på den måde at hvis virksomheden vælger at arbejde den slags virksomheder så er det ikke et sted for mig.
Det her er bare et par af de ting jeg har været ude for i forbindelse med rekrutteringsbureauer der ikke kan finde ud af at vende tilbage, hvis der er nogen der vil høre mere, så fortæller jeg gerne. Eller måske gør jeg de selv senere.
Spild af tid
Det kan godt være at jeg har meget tid nu hvor jeg er arbejdsløs, men det betyder ikke at jeg gider at spilde den på noget der ikke fører nogle steder hen.
Jeg var blevet inviteret til samtale et sted, som hvor man havde fået til opgave at ansætte 2 økonomi folk fra en større dansk virksomhed – lad os kalde rekrutteringsbureauet Bacuri murval.
Jeg var måske lidt overrasket over at blive kaldt til denne samtale, fordi jeg måske fagligt lå lige et niveau under det som de søgte, på den anden side så ville jeg hurtigt kunne komme op på niveau hvis man spørger mig. Samtidigt tror jeg at min personlige profilpassede rigtig godt til virksomheden. Det var i hvertfald det indtryk jeg fik da jeg tidligere havde været til samtale i virksomheden, i forbindelse med et andet job. Samtalen gik faktisk godt, eller det havde den gjort hvis rekrutterings damen havde forstået hvad jeg snakkede om, det gjorde hun ikke, så jeg blev nød til at gøre mine forklaringer om hvad jeg havde lavet før meget simple. Det er ikke noget problem for mig når jeg har styr på mine ting. Efter lidt tid antyder hun så at min viden på området virkede lidt simpel. Her var jeg ved at tage mine ting og gå, helt ærligt er det for meget at forlange, at en medarbejder i et rekrutteringsbureauer laver lidt research om de områder vedkommende skal rekrutterer inden for. For at blive lidt nørdet for et en enkelt linje eller to, er det for meget at forlange at når man snakker proceser og interne kontroller, at man ved hvad COSO er? Nå men vi snakker lidt videre og så sige damen ”nu håber jeg ikke at du føler jeg har spildt din tid”.
HVIS DU OVERHOVEDET STILLER SPØRGSMÅLET, SÅ HAR DU NOK SPILDT MIN TID.
Havde det bare været et par spørgsmål, så kunne du have taget telefonen og ringet, så kunne vi have klaret det i løbet af 10 min i stedet for, at jeg skulle forberede mig og tage afsted til jobsamtale.
Et andet eksempel på en der spilde min tid.
Jeg var blevet inviteret til at job interview til et job der ikke var vildt krævende, iforhold til min uddannelses baggrund, og den lille erfaring jeg har. Så jeg var rimlig positiv før jeg tog afsted til samtalen. Samtidigt var det et lille rekrutteringsbureaue der stod for processen, så jeg tænkte hun har sku nok ikke råd til at være useriøs. Da jeg så fandt ud af til samtalen at hun selv havde arbejdet for virksomheden før, og at det måske nok var en halv venne tjeneste, så kunne jeg godt se, at vedkommende ikke var så afhængig af succes som, hvis vedkommende skulle ud og sælge sig selv igen en anden gang. Samtidigt beskæftigende hun sig nu med medarbejderudvikling istedet for rekruttering, og så kunne jeg igen se at behovet for at være super seriøs ikke var blevet større.
Samtalen gik ok, men jeg var nok godt klar over, at de nok ville vælge en med mere erfaring, og som sagt det kan jeg godt forstå, og det er jeg helt afklaret med.
Det der pissede mig af i denne her sammenhæng var, at jeg til sidst spurte hvor mange hun havde inde til samtale. Hendes svar var noget i retning af, er det så vigtigt? Hvis jeg ikke mente det var vigtigt så havde jeg ikke spurt. Hun sad så og tænkte lidt, og jeg argumenterede for at det vel ikke var nogen hemmeligthed. Men da svaret kom kunne jeg så både på den måde hun sagde det, og svaret forstå at hun ikke var helt stolt af at hun havde kaldt 12 til samtale.
Helt ærligt – hvorfor skulle jeg spilde 3 af mine timer og 1 af hendes (regner ikke med hun havde den store forberedelse) på at hive mig ind til samtale når jeg måske lå et eller andet sted imellem midten og bunden.
Et tredje eksempel på tid jeg har spildt
Lige da jeg begyndte at søge jobs lagde jeg mit CV på sider som jobindex og stepstone, og jeg blev kontaktet af en god håndfuld rekrutteringsbureauer der lovede guld og grønneskove, samtidigt inviterede de mig til en indledende samtale. Naiv som jeg var tog jeg afsted til flere af disse samtaler. Efter samtalen blev der også givet løfter om, at jeg snart ville høre fra dem og at de nok hurtigt skulle finde nogle spændende samtaler til mig, om ikke andet ville de lige ringe om et stykke tid, og lige høre hvordan det gik. Jeg har ikke hørt fra nogle af dem. At den økonomisks situation har ændret sig markant siden er ikke nogen undskyldning, de kunne i det mindste så lige have sendt en lille mail.
Jeg må gå udfra at disse møder var totalt spild af tid. Det handlede åbenbart kun om at få fyldt så meget i deres database som muligt, så de kunne bruge deres fylde databaser til at sælge sig selv til nye kunder eller projekter. Et argument i mod dette ville være at det ville være alt for omkostningstungt, at kalde folk ind til samtaler for kun at få gode tal, og den køber jeg ikke helt. For dem jeg snakkede med kan ikke været alt for dyre i drift, deres uddannelses baggrund virkede i hverfald meget begrænset.
Jeg blev faktisk også inviteret til disse database samtaler et par gange i forbindelse med ansøgninger jeg havde sendt til et specifikt job. Da jeg på det her tidspunkt havde regnet ud hvad det var de var ud på fik de en mail tilbage, hvor jeg skrev hvad jeg troede de var ude på, på baggrund af mine tidligere oplevelser. De tre gange det skete hørte jeg sjovt nok ikke fra rekrutteringsbureauet efterfølgende, ihvertflad ikke med hensyn til jobbet . To af stederne blev de faktisk pænt fornærmede og jeg fik nogle mails som ikke var skrevet i det mest imødekommende sprog.
Afslutning
Nu er der måske nogen der kunne finde på at sige at jeg måske bare var bitter, fordi jeg ikke har fået noget job via rekrutteringsbureauer, og der kan jeg sige at det ikke er tilfældet. Jeg er fint klar over hvilke præferencer de her virksomheder har, og hvorfor de vælger kandidater som de gør, og det har jeg ikke noget problem med, det er den dårlige stil, og kun den dårlige stil der irritere mig.
Her til sidst er jeg nok også lige nød til at nævne, at hvis man skulle finde på at inviterer mig til jobsamtale så ender man automatisk på min blog. Sådan forholder tingene sig ikke. Hvis man bare opfører sig nogenlunde anstændigt så holder jeg gallen for mig selv. Jeg syntes heller ikke at det er for meget at forlange at man lige ringer tilbage, og ikke spilder min tid.
Som nogle måske har regnet ud så er jeg begyndt at vælge de her rekrutteringsbureauer fra når jeg søger jobs. Det er simpelthen for frostrende at have kontakt med dem. Jeg er også begyndt at oprette min egen lille datebase, med en blacklist over virksomheder der bruger rekrutteringsbureauer, over rekrutteringsbureauer og medarbejdere jeg ikke har lyst til at have kontakt med. Grunden til at jeg har taget virksomhedderne med er, at jeg mener det fortæller noget om deres karakter at de vælger at bruge disse rekrutteringsbureauer. En af de vigtigste ting når man skal ansætte er vel at man selv har lidt føling med, hvem der søger og hvad man godt kunne tænke sig at ansætte. Og fra min side af bordet har jeg svært ved at se hvor værdiskabende disse rekrutteringsbureauer kan være.
Hvis der er nogen der har gode historier om gode eller dårlige oplevelser med rekrutteringsbureauer vil jeg meget gerne høre dem. Og hvis der er et rekrutteringsbureaue der vil bevise at de har en eksistensberettigelse, er de også meget velkommen (i kan finde kontakt info på min hjemmeside) .
Det jeg syntes er virkelig spændende i denne forbindelse, med hensyn til at vende tilbage, seriøsitet osv er, at når virksomhederne selv står for hele processen så kan de godt finde ud af at vende tilbage.
De ved selvfølgelig også hvad man snakker om når man er inde til selve samtalen, fordi at der som regel deltager en der ved noget om fagområdete.
Kort sagt så er der ikke så meget pis. Man for som regel en bekræftelse på sin ansøgning med det samme, og hvis de lover at ringe tilbage så gør de det. Det er i hvertfald ganske få gange at jeg har oplevet at virksomheden lige på det område har været nogle hundehoveder.
Min blog kan også læses på
Lav et eller andet!
Published May 15, 2009 | Lige da jeg var begyndt at læse på handelshøjskolen, tog jeg på en karrieremesse der hed SICEF, inden i øksnehallen. Jeg var rundt og snakke med virksomhedder, og samle gratis kuglepenne osv. Helt tilfældigt fandt jeg også ud af at der var nogle fordrag derinde, og jeg valgte blandt andet at høre et, hvor 2 rekrutterings folk snakkede om, hvad de lagde vægt på når de skulle ansætte folk, og så fortalte de også om dos and don’ts. Ud over at foredraget var relativt luftigt var der en ting der virkelig irriterende mig, og allerede dengang gav det ikke mening for mig.
De sagde at de lagde stor vægt på at der ikke var huller i CV’et, så selv om man måske ikke kunne få det job man gerne ville have så var det vigtigt at lave et eller andet. Også selv om det ikke nødvendigvis var relevant for det man gerne ville lave.
Og det var her kæden knækkede for mig, jeg er næsten så uenig som man kan være med det udsagn. Hvis jeg var den der skulle ansætte nogle, ville jeg heller have at de havde lidt tålmodighed og drive i stedet for at de var villige til at sælge sig selv for enhver pris.
Hvis jeg sad, og fik en ind af døren, som havde fulgt deres råd ville det fortælle mig mere om deres karakter end om deres drive.
For mig ville det fortælle at vedkommende kunne man få til at gøre. hvad som helst og at de ikke havde specielt meget selvrespekt, og at de ikke var parat til at stå ved deres meninger og holdninger.
Det kan selvfølgelig være en fordel hvis man har en organisation som er topstyret. og man ikke vil have stillet for mange spørgsmål. Men hvis man har læst på handelshøjskolen og er blevet færdig, er ens job så i virkeligheden ikke, at stille spørgsmål ved næsten alt? Er det ikke de virksomhedder der har medarbejdere der tør at stille spørgsmål og gøre ting anderledes der har chancen for at have en fordel i forhold til deres konkurrenter?
Hvis man ikke vil have sådan nogle medarbejdere er det så ikke bedre at ansætte folk uden uddannelse, og med de ”rigtige” karaktertræk og så træne dem i meget specifikke opgaver og så lade ganske få i toppen af have overblikket.
Hvis der er nogen der kan forklare mig hvordan jeg kommer tættere på at få et job, eller en fantastisk karriere som økonom, ved at sætte sig i kassen i netto, så må de meget gerne forklare mig det.
Jeg bør nok lige nævne at jeg ikke har noget problem med folk der tager jobs, fordi de har brug for penge imens de søger efter andre jobs.
Jeg kan også sagtens se fordelene i at man fx har siddet i kassen i netto, hvis man kan bruge den viden man har fået ved at sidde der. Fx så skulle Walmarts ledelse bruge meget tid ude i selve butikkerne for at samle viden og information om kunderne.
Men argumentet for at man skal gøre det for, at fylde CV’et synes jeg ikke holder.
Jeg har selv valgt at lade være med at søge job i fx netto imens jeg har været arbejdsløs, fordi jeg tror på at de ting jeg kan lære mig selv imens jeg er ledig, vil være væsentlig mere værdifulde hvis jeg kan kommunikere dem til min kommende arbejdsgiver. Jeg har valgt bruge tiden på at blive bedre til Excel, læse ting jeg normalt ikke ville læse, og hjælpe en studiekammarat med at fortælle om twitter og hvordan virksomheden vedkommende arbejder for måske kunne bruge det.
Det er ting jeg aldrig ville sætte på mit CV, men jeg mener at jeg har været ok til at fylde hullet alligevel.
Alt det her det her fik mig faktisk til at tænke lidt på det program der hedder The apprentice med donald trump, på dansk tv var der to kopiprogrammer det ene med Don Ø som hed kontrakten med Don Ø og det andet hed Hyret eller fyret og havde Klause Riskær pedersen som vært.
Jeg så aldrig de danske programmer men jeg så The apprentice.
Programmet gik ud på at en gruppe mennesker skulle dyste i forskellige opgaver hovedsageligt inden for salg, og som i andre reality programer var der så en der blev stemt en hjem hver uge. Den der så stod tilbage, til sidsts, havde så vundet i job, og fik lov til at arbejde for Donald Trump. Vinderen af den første sæson skulle fx stå i spidsen for udviklingen af trump tower i Chicago.
Det kan meget vel være, at vinderen Bill Rancic, var den rigtige kandidat, men jeg forstår ikke at man igennem de opgaver de skulle løse kunne udlede at han var den rigtige kandidat. Opgaverne var blandet andet at
- Sælge, Lemonade på manhatten
- Lave en reklame kampagne for et flyselskab
- Skattejagt i new york, hvor der skulle købes ting til lavst mulige pris
- Sælge shots, mad, t-shirts etc. på planet hollywood
- Fundraising
- Istandsætning af en lejlighed og udlejning af den.
- Sælge vand
- etc.
Det eneste der måske havde noget at gøre med det endelige job var afsnittet med lejligheden. Men jeg vil nu stadig mene der er et stykke vej fra opgaverne i showet til at skulle stå i spidsen for Trump Tower i Chicago.
Jeg er godt klar over at tv showet blev lavet for at underholde, men overdrivelse fremmer forståelsen.
På den anden side kunne det være at man skulle gå igang med rekruttering, hvad med at jeg giver dig dit drømmejob hvis du kan hoppe rundt på rådhuspladsen på en kængurustylte imens du piller hårdkogte æg.
Det giver ikke meget mening men det er nu engang sådan verden åbenbart hænger sammen.
Min blog kan også læses på