Sådan skal det gøres
Published January 17, 2010 | 
Jeg har et par gange her på bloggen fortalt hvordan jeg mener man ikke skal gøre, når det kommer til rekruttering, jeg har også gerne villet fortælle hvordan det ser ud når jeg mener den sidder lige i skabet. Og det har jeg heldigvis fået mulighed for i denne omgang. Denne her gang vil jeg nemlig gerne vise et rigtig flot afslag jeg har fået, hvis ikke det er det flotteste så ligger der i hvertfald i top 3. Og når nu vi er i gang med kategorierne så er det helt klart på en første plads fra et sted, hvor jeg ikke har været til samtale.
Afslaget ser sådan her ud.
Hej Thor,
Tak for din ansøgning
Det er min vurdering at det vi kan tilbyde ligger et stykke fra det som du måtte have interesse i at beskæftige dig med, omend jeg godt er klar over at du i en situation uden arbejde kan være motiveret for mindre:-)
Vil vil finde vores nye medarbejder blandt andre kandidater
Tak for interessen, og held og lykke fremover
SÅDAN skal det gøres.
Jeg synes det her afslag er så flot, fordi der ikke er noget sniksnak i, det kommer lige til sagen med det samme, der er noget empati, samt et (føler jeg) oprigtigt held og lykke fremover.
En anden ting som jeg også synes det her afslag kan er, at det tager mig seriøst som jobansøger. Imens jeg har søgt job har selværdet ligget et eller andet sted imellem nul og middel. Men det her afsalg fik faktisk hevet mig lidt op, da jeg fik det, fordi det fortæller mig at ”du er sådan set dygtig nok, men vi passer bare ikke sammen, i denne her omgang”
Efter min mening er der et par ting at lære fra det her afslag og det er selvfølgelig også derfor jeg skriver om det udover at jeg gerne vil vise et pragteksempel frem.
Den første ting har jeg været inde på før, det er nemt at rekruttere nu, men tiderne kommer helt sikkert til at skifte på et eller andet tidspunkt og så er der nogen der får det virkelig svært.
Den anden ting man kan tage med sig, eller som man skal huske på er, at Danmark er et virkelig lille land med en endnu mindre arbejdstyrke så sandsynligheden for at man ser folk igen er faktisk ret høj, men på det tidspunkt kan det jo være at styrke og( magtforholdet ) er helt anderleders. Det er en ting som Martin Thorborg har snakket om i sin julekalender så det vil jeg helt sikkert anbefale at man lige bruger tre minutter på http://thorborg.tv/thorborgs-jul-16-december.html
Nu er der så måske nogen der tænker, det der er jo ikke et standardafslag og vi har simpelthen ikke tid til at sidde og skrive individuelle afslag når vi nogle gang får 150 ansøgninger. Fair nok, det med ansøgningerne det har jeg givet en løsning på tidligere.
Så er problematikken med standardafslagene, her er mit løsningsforslag. I stedet for at have et standardafslag, så har man en håndfuld at vælge i mellem. Når man så vælger ansøgere fra, så kategorisere man dem og så har man et standardafslag, der passe til dem.
Det kan godt være at det komme til at tage lidt ekstra tid, men hvad nu hvis det betyder at man også selv bliver behandlet ordenligt på et senere tidspunkt jf. Martin Thorborgs julekalender .
For en god ordenskyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg har fået lov til at kopiere afslaget og lægge det på min blog. Og at jeg i samme mail hvor jeg spurgte om lov også gav vedkommende den velfortjente ros.
Min blog kan også læses på
Status opdatering
Published October 20, 2009 | Det er ved at være lidt mere end en måned siden, at jeg sidst opdaterede på hvordan det går med min jobsøgning. På den ene side er der ikke sket så meget, forstået på den måde, at jeg ikke har fået job endnu, og jeg har heller ikke været til nogen samtaler siden sidst. På den anden side så har jeg sendt masser af ansøgninger, og pt. har jeg 28 ansøgninger ude, som jeg burde kunne forvente at få svar på.
Uopfordrede ansøgninger
Det jeg så har forsøgt mig lidt med her den senere tid er, at sende et nogle uopfordrede ansøgninger. Et sted fik jeg et tip om, at de måske snart kunne få brug for sådan en som mig. Et par af de andre er skud I tågen. Der har jeg simpelt hen været på jagt på google.
Rekrutterings virksomheder
Jeg har også valgt at give nogle af de rekrutterings virksomheder som har været igennem en konkurs en ekstra chance – de havde nogle spændende job. Og så synes jeg også det ville være lidt spændende, at se om de havde lært noget af det de har været igennem.
Krohns.dk og selvtillid
Som jeg også skrev i min sidste status opdatering så har jeg en lille tjans hos Krohns.dk . Og det har været rigtig godt for mig. Det er rigtig godt for mig, at komme lidt ud og lave noget fornuftigt eller hvad man nu skal kalde det. Og samtidigt med at jeg har noget, at lave så sørger jeg også for at jeg lære noget af det hele tiden.
Nu hvor jeg har fået noget at lave hos krohns.dk har jeg også fået lidt selvtillid igen. Jeg har det sådan, at jeg skal helst kunne se/bevise, at jeg kan det jeg mener jeg kan. Og der har jeg fået syn for sagen. Og det har givet noget selvtillid, som jeg er rigtig glad for. Det er selvfølelig skønt alt sammen, men jeg kunne godt tænke mig snart at komme til en samtale for, at se om noget af den genfundne selvtillid vil forbedre min præstation til samtaler.
Lidt fred og ro
Det der også er sket for mig den seneste tid er, at jeg er begyndt at affinde mig med at jeg er arbejdsløs. Indtil nu har jeg haft rigtig svært ved at ”accepterer” det. Det skal ikke forstås som om jeg har accepteret, at jeg er arbejdsløs jeg kæmper stadig videre. Men nu kan jeg finde lidt ro engang imellem, hvor jeg enten kan slappe af eller få set nogle mennesker, og også være til stede. Det har taget lang tid, og jeg er i virkeligheden helst fri for det.
Nyt Billede på CV’et
Mine forældre og mine kone har været efter mig et stykke tid for, at taget et nyt billede til mit CV og det har jeg også fået gjort. Men det var godt nok noget af et projekt, og det tog en hel dag. For det første er jeg ikke vildt god på billeder, og jeg er endnu dårlige til at tage billeder af mig selv. Det lykkedes mig faktisk ikke, at få taget bare et brugbart billede af mig selv, hvor jeg lignede en som man kunne have lyst til at ansætte. Hvis jeg havde været lidt mindre blufærdig, havde jeg nok lagt et par stykker af dem på bloggen så i andre, i det mindste kunne få lidt at grine af. På den måde havde min tid så ikke været helt spildt.
Jeg gjorde godt nok gjort det bedste jeg kunne for, at få nogle gode billeder. Jeg havde prøvet, at tage forskellige billeder med forskelligt tøj med forskelligt lys osv. Der var bare ingenting der virkede, da min kone så kom hjem og så mig sidde helt udmattet i køkkenet trådte hun til og hjalp, og hun måtte også indrømme, at jeg er fjols til at blive fotograferet. Men det hele ende dog med at vi fik taget noget brugbart som så er kommet på mit CV.
Opdatering af hjemmesiden
Jeg har også brugt lidt tid på, at opdatere mit CV på min hjemmeside. Der er ikke sket noget markant siden jeg lavede mit CV til hjemmesiden. Men jeg har fået lagt lidt ekstra ting på mit online CV, som hele tiden har været på mit ”rigtige” CV. Jeg har bare ikke fået opdateret mit online CV i samme tempo som mit rigtige CV.
Besøg hos virksomheder
I min sidste status opdatering tilbød jeg også min hjælp til virksomheder der havde lyst til, at få en arbejdsløs til at fortælle om, hvordan det var at køre igennem deres rekrutterings maskine. Og hvad de evt. kunne gøre bedre.
Det har jeg ikke fået nogen henvendelser på. Hvilket kan skyldes mange ting, jeg synes jo det var et godt tilbud. Men det kan være, at der bare ikke er nogen der har set det, eller også så synes dem der har set det, bare ikke at det var et godt tilbud.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | 
Ansøgning, CV, hjemmeside, HR, job, Jobfisk, Krohns.dk, rekruttering, rekrutteringsbureauer, status opdatering | 
1 CommentHvad betyder det?
Published October 12, 2009 | I sidste uge sende jeg nogle ansøgninger ud, og nu har jeg så modtaget bekræftelser. Der er et par ting der undre mig, og som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tyde, og som jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg synes om.
Her er ordlyden i de mails jeg modtog – jep du læste rigtigt. Præsis samme tekst i forskellige mails fra forskellige steder.
”Vi bekræfter, at din ansøgning om stillingen xx er modtaget. Vi vil tage videre kontakt til dig, hvis det viser sig, at du skulle komme i betragtning til stillingen.”
Det første jeg ikke rigtigt kan finde ud af er om det her er det sidste jeg høre fra virksomheden, hvis jeg ikke bliver inviteret til samtale. For hvis det forholder sig sådan, så synes jeg ikke den er helt fin i kanten. På den anden side har jeg forståelse for, at der fortiden kommer rigtig mange ansøgninger til de jobs der bliver slået op.
Men så alligevel, det der vel er mindst tidskrævende i en rekrutterings proces er vel, at indsamle email adresser og sende en mail med et afslag.
Hvis man skulle bruge den metode, at sende bekræftelse og potentielt afslag afsted i samme mail synes jeg, at man burde kommunikere det lidt mere klart. Noget i retning af
”hvis du ikke har hørt fra os inden for 2 uger (evt. dato), er du ikke kommet i betragtning til stillingen. Og vi takker hermed for din interesse.”
Den anden ting som jeg så godt kunne tænke mig afvide er, hvilken HR konsulent der har holdt kurser den seneste tid, og har fundet på denne tekst. Jeg synes i hvert fald det er lidt spændende, at præsis den samme tekst bliver sendt til mig fra to forskellige virksomheder.
Giv mig endelig en kommentar hvis du har noget at tilføje, eller kan få mig til at forstå det her bedre.
Min blog kan også læses på
De store bunker
Published October 7, 2009 | I sidste uge kunne man på Berlingske Tidendes hjemmeside stemme, og læse om et dilemma i en fiktiv virksomhed der havde fået 175 ansøgninger til et job de havde slået op.
Dilemmaet var så beskrevet sådan at chefen ikke kunne magte alle de ansøgninger der var kommet ind.
Der var så fire valgmuligheder man kunne stemme på, om hvordan man mente at chefen bedst løste sit problem.
Og det jeg har jeg en mening om, og jeg har også tænkt lidt videre over det.
Læs evt selv på berlingskes hjemmeside
http://www.business.dk/article/20090930/karriere/709290051/
http://www.business.dk/article/20090925/karriere/90922080/
Det senarie der var stillet op omkring virksomheden var efter min mening ikke detaljeret nok til at man kunne give et ordenligt svar (derfor har jeg heller ikke refereret så meget fra artiklen.). For som resten af verden, så er en del ting rimelige komplekse, så man kan ikke bare stille et simpelt senarie op, og så give det rigtige svar til sådan et spørgsmål. Det hele kommer jo an på virksomheden, og hvordan den er placeret i verden.
Hvordan er chefen, hvordan fungerer vedkommende sammen med sine medarbejdere osv. der er en del ting man skal tage stilling til, og hensyn til før man kan svare på sådanne spørgsmål, og det “rigtige” svar vil variere både for virksomhed til virksomhed, og fra afdeling til afdeling.
Hvis der skal sammenlignes med, hvordan resten af verden fungere, så er der kun ganske få produkter der sælges i samme udgave over hele verden. Det kunne være produkter som whisky, parfume og legoklodser. Hvor imod Big Macs, Coca Cola og I-phones er forskellige fra land til land, endda fra region til region. Så at tro, at man bare kan give opskrift der bare virker over det hele, altid, er at være blind over for virkeligheden. Så det kunne man måske lære af når man skal lede, rekrutterer – der skal altid tilpasses, og man kan ikke gøre ligesom sidste gang eller lige som alle de andre, og få et godt resultat eller det samme resultat, for verden har ændret sig siden sidst, og ens placering i universet er helt sikkert forskellig.
Nu tillader jeg mig så at antage, at den virksomhed jeg lige har skrevet lidt om i starten har fået løst sit problem, og har ansat den rigtige medarbejder, også selv om jeg ikke har givet dem en genial løsning på, hvordan de skulle løse sit problem :-).
Så er tiden nok kommet til at lære af det man lige har været igennem, så man ikke løber ind i det samme problem igen.
Her er et par af mine løsningsforslag som kunne gøre, at en virksomhed fik færre ansøgninger eller, at det ville være nemmere at sortere i dem.
Ansøgnings frist
De jobopslag jeg ser i dag har en relativt lang ansøgningsfrist, det er måske et levn fra da økonomien så anderledes ud. Men hvis man ikke vil have så mange ansøgninger så var det måske værd, at kigge på de kandidater man synes var interessante i den rekrutteringsprocess man lige havde være igennem, og se hvornår de søgte. For med mindre at alle de gode kandidater valgte, at søge til sidst så kunne man jo sagtens vælge, at lave en rigtig kort ansøgningsfrist. Man kunne skære den ned fra de nogle gang seks uger jeg til tider støder på, ned til en uge eller måske en 3-4 dage.
Søg pr. Brev
En anden måde man måske kan sikre sig, at kun dem der er allermest interesseret i jobbet søger er, at man lader være med at lade folk søge pr. email eller nettet. Jeg så faktisk sådan et stillingsopslag i sidste uge. Stillingen lød sådan set fin nok, men da jeg så, at man kun kunne søge pr. brev, og jeg ikke regnede med, at jeg havde en særlig god chance for, at få jobbet lod jeg være med at søge det. Havde der været en email man kunne sende sin ansøgning til, så havde jeg nok gjort det.
Ansøgnings skema
Efter hvad jeg har hørt så laver man en profil af den som man gerne vil ansætte, og så skriver man stillings opslaget. Men hvis man bliver badet i ansøgninger, så kunne man jo lave et lille skema med afkrydsnings bokse, der bare skulle besvares for at komme i betragtning til stillingen. Det skema kunne man så bruge til at grovsortere i bunkerne. Grunden til jeg foreslår et skema er, at jeg går udfra at CV’er som ellers skulle have den funktion ser vidt forskellige ud, så lige denne opgave vil CV’er ikke være brugbare.
Hvis man skulle vælge at bruge denne løsning skal man nok være opmærksom på at alt for mange felter i et ansøgningsskema ikke er en god ide.
Skriv bedre stillings opslag.
I min tid som jobsøgende har jeg stødt på så mange dårlige stillingsopslag, hvor det ikke er helt klart hvad virksomheden egentlig søger efter. Og til en del af de samtaler jeg har været til, har jeg været lidt overrasket over, at jeg blev kaldt til samtale netop det sted. Men det har så vist sig når jeg har snakket lidt med virksomheden, at deres jobopslag ikke har været særligt godt til, at kommunikere hvad det egentlig var virksomheden søgte efter. Og det kan sådan som jeg ser det, næsten kun udmønte sig i, at virksomheden for en masser ansøgninger som den i virkeligheden ikke er interesseret i. På den anden side så kan det jo været at virksomheden får en øjenåbner, fordi der er en virkelig spændende profil der har søgt jobbet som de ikke havde tænkt over kunne løse deres problemer.
Jeg siger ikke her at det er de bedste ideer eller, at det kan løse problemet. Det der i virkeligheden er min pointe er at man skal lære at sine fejl og sine succeser. Og det var det jeg synes der manglede i berlingske tidendes dilemma. Hvordan kommer vi videre herfra.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | Ansøgning, Berlingske Business, Berlingske Tidende, en tanke, gode råd, HR, job, Jobfisk, Problemløser, rekruttering | 1 CommentEndnu en virkelig historie fra en mærkelig verden.
Published October 4, 2009 | Det ser desværre ud til, at så længe jeg er jobsøgende kommer jeg ikke til, at løbe tør for dårlige/gode historier om rekrutteringsbranchen. Selvom jeg efterhånden vælger dem fra når jeg søger job, kan jeg åbenbart ikke helt slippe for, at være i kontakt med dem.
Her er den nyeste historie.
Jeg bliver ringet op en eftermiddag af en dame fra et rekrutterings firma. Hun ligger ud med, at spørge om jeg har mulighed for at tale, der hvor jeg nu er (den ros skal hun da have). Jeg fortæller, at det kan jeg sagtens. Hun spørger så om jeg stadig er jobsøgende, og om jeg kunne være interesseret i et job som kreditorbogholder. Jeg svare hende, at som udgangspunkt er jeg interesseret i næsten hvad som helst, men på den anden side kan jeg ikke ubetinget sige ja til hvad som helst, for jeg vil gerne vide hvad jeg går indtil.
Men hun spørger så lidt ind til mine kvalifikationer, og jeg prøver så at sælger mig selv så godt som en økonomimand nu kan. Til sidst spørger hun så om jeg kender noget til SAP. Det gør jeg ikke, og det var desværre for mig et krav for at skulle kunne få stillingen. Fair nok, så langt så godt.
Men nu bliver historien så spændende for alvor, jeg spørger hende så hvor hun har fået mit nummer fra – bare sådan af ren interesse. Og hun fortæller, at hun har fået fadt i nogle oplysninger fra et af de rekruttering firmaer der er gået konkurs her for nylig (hun oplyste mig navnet). Jeg husker ganske udemærket da jeg var på besøg i det nævnte firma og, at jeg skrev under på et stykke papir der omhandlede personlige oplysninger. Så vidt jeg husker var der ikke nævnt noget om man måtte videregive mine data til tredje mand, så med mindre at persondataloven giver mulighed for det, så er der et eller andet der er lidt speget her.
Hvis jeg er helt gal på så giv mig endelig en kommentar – jeg kan sagtens være helt gal på den her.
Men der er mere endnu, lige inden vi skulle til at afslutte vores samtale tilbød jeg hende, at jeg gerne lige ville sende hende mit CV hvis hun var interesseret. Det synes hun var en god ide, og jeg gav hende min email, så hun kunne sende mig email, så jeg vidste hvor jeg skulle sende mit CV til (jeg havde ikke mulighed for at skrive noget ned da hun ringede – derfor valgte jeg den løsning). Hun sagde, at hun ville få sin studentermedhjælper til at sende mig en mail. I skrivende stund har jeg endnu ikke fået en mail fra hende. Men i hendes forsvar så kan det jo være at hun ikke selv kan finde ud af at sende mig en email, eller at hendes studentermedhjælper har været syge eller været forhindret i at komme ind og hjælpe hende siden vi snakkede sammen. Jeg kan også have sagt min email forkert eller hun kan have hørt eller skrevet den forkert. Der er mange muligheder, og det er hvad der kan ske.
Nå det var så forhistorien nu kommer så det, der fik kæden til at hoppe af for mig. En 3-4 arbejdsdage efter vi snakkede sammen sidst, ringer hun så igen til mig, og spørger om præsis de samme ting som sidst, og det lød ærligt talt som om hun ikke kunne huskem at vi havde snakket sammen før.
Helt ærlig det er da ikke for meget at forlange at man lige holder lidt styr på hvem man ringer til.
Jeg ved ikke om det bare er mig der efterhånden har set mig sur på rekrutteringsfolk, eller om det her bare er dårlig stil.
Eller det ved jeg faktisk godt – det er dårlig stil – og når jeg snakker med rekrutterings folk for første gang for de også en fair chance for vise hvad de har at byde på.
Så skulle den historie så være ud af systemet. Og samtidigt skal man også huske at der findes rigtig dygtige rekrutterings folk derude – dem kunne jeg godt tænke mig at snakke med nogle flere af.
Min blog kan også læses på
Hjemmeside og Twitter
Published September 29, 2009 | Sideløbende med at svare på jobopslag, har jeg også valgt at prøve at få et job ved at have en hjemmeside og være på twitter. Da jeg startede med det regnede jeg ikke med at få noget ud af det, men på den anden side tænkte jeg, at hvis det gav pote så ville det jo være helt perfekt.
Så i denne omgang vil jeg fortælle om to episoder, hvor jeg kom til at tale med nogen om potentielt, at få et job. En snakkede jeg med på twitter, og en ringede fordi vedkommende havde været inde på min hjemmeside.
Twitter
For et stykke tid siden skrev Morten Lund (ham med nyhedsavisen) på sin twitter, at han ville gøre noget, ingen andre havde gjort før. For sjov skrev jeg så tilbage, at hvis han ville gøre noget ingen andre havde gjort før, så kunne han ansætte mig og give mig en alt for høj løn. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Men så skete der det, at der var en der kommenenterede på min besked (retweetede) og jeg sagde tak for kommentaren.
Vedkommende spurgte så hvilken slags arbejde jeg søgte, og vi snakkede lidt frem og tilbage. Han skulle måske til at ansætte en/nogle tal mennesker, og det kunne godt være han kunne bruge mig.
Det hele ende med, at jeg sende et par ord om mig selv og mit CV, og vi snakkede så i telefon dagen efter. Det var en spændende samtale men vi fik ikke snakket så meget job, men mere om hvad han spændende nye produkt kan og skal komme til at kunne. Men lidt job fik vi da snakket. Vi aftalte at vi lige skulle snakke sammen et par dage senere, og hvis han glemte at vende tilbage til mig, om jeg så ikke var sød at ringe til ham i stedet.
Dagen kom hvor vi skulle snakke sammen igen, og jeg hørte ikke fra ham, siden har jeg ringet en håndfuld gange, lagt besked på hans telefonsvarer, skrevet en mail, og en besked på twitter. Og har ikke hørt fra ham igen, og det er jo så også en slags svar.
Selv med det sidste her i mente, så var det faktisk en god oplevelse, og det er ok han ikke har vendt tilbage fordi jeg ved vedkommende har virkelig travlt med at få sin nye forretning i luften.
Det jeg synes var sjovt, og pointen ved den historie, som jeg gerne vil fortælle er, at der opstår spændende ting ud af det uventede engang imellem, og man får nogle spændende oplevelser når man griber chancen.
Kontakt pga. af hjemmesiden
Da jeg sad og var ved at ligge sidste hånd på mit sidste blog indlæg ringede telefonen, fra et ukendt nummer, og det viste sig at det var en fra et rekrutteringsbureau, som var stødt på min hjemmeside.
Allerede tidligt i vores samtale kunne jeg godt mærke at hun nok ikke havde fundet den helt rigtige til det job hun skulle besætte, selv om hun var meget sparsom med oplysninger om det potentielle job og arbejdsgiver.
Efter vi havde talt sammen i telefonen sende hun mig et link til selve stillingsopslaget, og selv om jobbet lød virkelig spændende, så valgte jeg at skrive tilbage til vedkommende, at jeg nok ikke lige var den rigtige til den stilling men, at jeg måske nok ville passe rigtig godt til en assistent stilling på et team der skulle i gang med det projekt. Jeg sende også mit rigtige CV med i håb om det ville vække interesse.
Vedkommende var helt enig i det jeg havde skrevet og lovede, at vende tilbage om en månedstid når de regnede med, at der var assistent stillinger der skulle besættes. For der mente vedkommende også at jeg nok ville passe bedre ind.
Om vedkommende bare var høflig efter at have læst mit CV igennem kan jeg jo ikke vide, men jeg må jo vende tilbage om en måned eller to som vi aftalte, og se hvad der sker.
Igen kom der jo ikke et job ud af denne kontakt, men i første omgang var jeg bare glad for, at der var nogen der havde valgt at kontakte mig fordi de havde set mit hjemmeside. Da jeg lavede den, lavede jeg den jo både for at give mig en ekstra chance, men også fordi jeg synes det ville være sjovt. Når den så til dels virker, så bliver jeg glad.
Nå ja, og så måtte der gerne være nogle flere rekruteringsfolk, lige som vedkommende fra historien her. Jeg blev behandlet med respekt og jeg blev ikke lovet mere end der kunne holdes – sværere er det faktisk ikke.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | Ansøgning, CV, hjemmeside, HR, job, Jobfisk, kontakt, rekruttering, rekrutteringsbureauer, Thoronline.dk, twitter | 6 CommentsFacebook – set to private
Published May 24, 2009 | Da jeg begyndte min jobsøgning for et stykke tid siden brugte jeg en del tid på, at overveje hvorvidt jeg skulle sætte min facebook profil så privat som muligt. Et eller andet sted mener jeg ikke at jeg har så meget at skjule, på den anden side så afdækker min facebook profil en af mine private sider som en arbejdsgiver sjældent kommer i kontakt med.
Privat profil – hvad har du at skjule.
Man kan sige hvis man vælger at have sin profil lukket så kan en kommende arbejdsgiver muligvis tænke – er der så mange ting jeg ikke må se, at han er blevet nød til at gøre den privat.
I virkeligheden er der ikke så meget spændende på mine facebook så det ville nok ikke gøre den store forskel hvad jeg har gjort med min facebook. Den eneste forbehold jeg har haft med hensyn til facebook er, at jeg ikke ved hvem der kigger, hvilket humør de er i, og hvad de lægger vægt på. Jeg vil have lov til at være mig selv på facebook, og ikke tænke på hvad jeg skriver og hvad jeg ikke skriver.
Til gengæld har jeg så lavet mig en hjemmeside, hvor man kan se lidt mere om mig, men den er stadig også rimlig kontrolleret, i forhold til hvad jeg skriver, men der er ihvertfald en ekstra mulighed for at finde lidt information om mig. Det samme har gjort sig gældene med hensyn til twitter. Jeg har en konto hvor jeg tweeter om min status med hensyn til jobsøgning, og så har jeg en ”privat” konto.
Historien
Men for at komme tilbage på sporet så vil jeg nu fortælle historien om hvorfor jeg valgte at ”lukke” min facebook.
Jeg havde set et jobopslag hvor et revisions kontor brugte det meste af deres opslag på, at fortælle hvor godt deres arbejdsmiljø var, hvor dynamisk deres virksomhed var, at der var plads alle personer, at de virkelig satte en ære i at deres medarbejdere havde det godt og, at de havde virkelig meget humor.
Jeg har selv læst revision og min kone er revisor, og jeg mener at jeg har fået bekræftet de fleste fordomme jeg har haft om revisorer, der er selvfølgelig undtagelser der bekræfter regelen. Men som oftest så passer fordommene fint på revisorer.
Jeg ville sådan set godt have jobbet på revisor kontoret, det passede fint med hvor jeg var, og jeg havde også de kvalifikationer og ambitioner der passede til stillingen.
Men et eller andet sted var jeg mere interesseret i at finde ud af om der virkelig var et revisionskontor med humor og sjæl.
Derfor lød indledningen på min ansøgning også noget i retning af.
Jeg så jeres opslag på job….dk, og jeg syntes at stillingen lyder spændende og passer rigtig godt til mig. Derud over ville jeg synes at det var spændende at arbejde på Danmarks eneste revisionskontor, med humor og sjæl.
Der gik mindre end en time og så fik jeg afslaget. Jeg havde ikke regnet med at det ville gå så hurtigt, men det var jo sådan set fint nok, at der ikke var så meget pis med dem.
Om min lille bemærkning, med hensyn til humor og sjæl, er god eller dårlig humor, det kan man diskuterer, jeg syntes det var god humor. Og jeg tror de fleste der har lidt humor eller er revisor, og som er klar over hvilke fordomme folk har om revisorer, ville kunne trække lidt på smilebåndet.
Og hvis revisionskontoret havde haft lidt humor. kunne de jo have vendt tilbage med en lille kommentar om at vi nok ikke havde den samme humor.
Afslutning
Det jeg vil frem til er at jeg ikke ved hvem der læser min facebook, og hvor de kommer fra. Derfor vil jeg ikke sorteres fra på grund af at den der er inde og læse på facebook og ingen humor har, eller ikke kan forstå hvor mine tanker og kommentarer kommer fra. Derfor valgte jeg at kun mine venner kunne se min facebook profil.
Min blog kan også læses på
De gode rekrutterings oplevelser trods dårligt udfald
Published May 21, 2009 | De gode oplevelser i forbindelse med at søge arbejde, har for mig været meget få. Men i dette blog, indlæg vil jeg fortælle om begge de gang jeg rent faktisk har haft en god oplevelse. Jeg har godt nok ikke fået nogle af de job jeg søgte, men jeg er blevet behandlet rigtig godt. Et eller andet sted burde alle forløb måske være sådan her, og man burde måske bide mærke i dem.
Men da jeg kun har haft to, vil jeg fortælle om dem her, måske nærmere for at understrege hvor skidt det ellers står til ude på jobsøgnings markedet.
Oplevelse nr. 1
Jeg havde sendt en ansøgning til et rekrutteringsbureau, noget som jeg efterhånden gør mindre og mindre. Men jobbet var superspændene, jeg regnede ikke med at få det, men det skal nogle gange prøves alligevel.
Jeg fik en bekræftelse med det samme, og godt en uge efter var der en dame der ringede fra rekrutteringsbureauet, hun spurte om hun måtte stille mig nogle spørgsmål til mit CV og min ansøgning. Hun var ikke helt sikker på om hun ville gå videre til sin kunde med mig. Vi havde en fin snak og jeg tror også hun fik svar på sine spørgsmål.
Efter hun havde fået svar på sin spørgsmål forklarede hun at hun stadig var i tvivl, men hun ville alligevel gerne tænke lidt over det, så spurte hun om jeg var interesseret i at komme ind, og snakke med dem. Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det med folk for den branche hun arbejde i, og at jeg havde haft dårlige oplevelser før, så jeg var faktisk lidt tilbageholdene med bare at sige ja til et møde med hende. Derefter fortalte jeg også, at jeg selvfølgelig heller ikke synes det var helt fair over for hende/dem, at andre i deres branche skulle ødeligge det for dem, hvis de virkelig ville snakke med mig. Det var hun alt sammen meget forstående overfor, og vi aftalte at jeg kunne ringe tilbage når jeg havde fundet ud af hvad jeg ville.
Jeg ringede tilbage dagen efter, og fortalte at jeg gerne ville tage et møde/samtale med hende om selve jobbet men, at jeg ikke var interesseret i, at skulle til sådan en generalt database optagelses møde. Sammen kom vi frem til, at vi kunne aftales at mødes om jobbet ugen efter, hvis det stadig var relevant at mødes – jeg lå jo på vippen til om hun ville præsentere mig for kunden. Det synes jeg var en rigtig god løsning. Vi havde altså givet hinanden en option på, at kunne aflyse mødet, hvis vi mente det ikke ville føre til noget.
Jeg tror vores sidste samtale havde været en onsdag, og vi skulle så møde onsdagen efter. Men hun ringede så om mandagen, og fortalte mig at hun ikke synes der var nogen grund til at vi tog det møde om onsdagen, for hun synes de havde fundet nogle gode kandidater og de havde allerede sendt en til samtale i virksomheden.
Det var jo ærligt for mig, men forhåbentlig godt for dem. Men hvor jeg dog glad for at møde en der lyttede på hvad jeg havde at sige, fortalte mig sandheden om hvor jeg lå i bunken og havde løgene til at være ærlig.
Oplevelse nr. 2
Her havde jeg sendt en ansøgning til en virksomhed, der havde slået mit drømmejob op. Igen havde jeg ikke regnet med, at overhovedet at komme til samtale, fordi jeg måske mangler lidt erfaring på området.
Men så ringede virksomhedens HR chef til mig for at invitere mig til samtale, jeg kunne med det samme mærke at der var noget specielt ved denne her virksomhed, der var et eller andet ved dem der bare virkede ægte, hun var også i besiddelse af humor og havde evnen til at tale med mennesker.
Når man kan mærke de ting igennem telefonen første gang man taler med en, så giver det ihvertfald mig et håb om at erfaringen ikke var super vigtig i dette tilfælde og at jeg faktisk havde en reel chance for at få jobbet.
Jeg kom så til samtale ude i virksomheden og jeg synes det gik rigtig godt, men havde alligevel en fornemmelse af at der manglede et eller andet, uden at jeg lige kunne sætte en finger på det. Samtalen var rigtig behagelig, at være til, fordi det var nogle dejlige mennesker, at være sammen med, og de tog tingene så seriøst som man skal tage dem – tit møder jeg folk til samtaler som tager der ting alt for seriøst.
Men til denne her samtaler var der plads til kunne grine lidt af hinanden. Jep, jeg skrev af hinanden, vi havde allerede tidligt i samtalen fundet ud af at vi alle sammen havde respekt for hinanden og vi havde en god ide om hvor vi stod i forhold til hinanden, og selv om vi var forskellige kunne vi stadig godt finde et sted at mødes. Hvilket gjorde at vi sagtens kunne grine af de forskelligheder der selvfølgelig også var.
Ved ikke hvor godt jeg fik forklaret det, men det var fedt at være til den samtale.
Der gik så et par dage og så kom afslaget, HR damen valgte at ringe til mig og fortælle hvorfor jeg ikke fik jobbet. Samtidigt forklarede hun at de var kede af ikke, at kunne gå videre med mig fordi jeg til tider ikke havde været konkret nok. Det kunne jeg godt forstå og jeg fortalte, at jeg håbede for dem at de havde truffet det rigtige valg, ellers var de meget velkommende til at ringe tilbage.
Som udgangspunkt synes jeg stadig der er noget pjat med alt det ringeri, men grunden til at jeg tager det her frem som et godt eksempel er det hun kunne i telefonen. Den selvtillid der altid falder lidt når man for et afslag, formåede hun at fylde op på en anden konto.
Men det gjorde selvfølgelig også mere ondt et eller andet sted, at jeg ikke i denne omgang kunne få lov til at arbejde sammen med så dejlige mennesker.
Min blog kan også læses på
Lav et eller andet!
Published May 15, 2009 | Lige da jeg var begyndt at læse på handelshøjskolen, tog jeg på en karrieremesse der hed SICEF, inden i øksnehallen. Jeg var rundt og snakke med virksomhedder, og samle gratis kuglepenne osv. Helt tilfældigt fandt jeg også ud af at der var nogle fordrag derinde, og jeg valgte blandt andet at høre et, hvor 2 rekrutterings folk snakkede om, hvad de lagde vægt på når de skulle ansætte folk, og så fortalte de også om dos and don’ts. Ud over at foredraget var relativt luftigt var der en ting der virkelig irriterende mig, og allerede dengang gav det ikke mening for mig.
De sagde at de lagde stor vægt på at der ikke var huller i CV’et, så selv om man måske ikke kunne få det job man gerne ville have så var det vigtigt at lave et eller andet. Også selv om det ikke nødvendigvis var relevant for det man gerne ville lave.
Og det var her kæden knækkede for mig, jeg er næsten så uenig som man kan være med det udsagn. Hvis jeg var den der skulle ansætte nogle, ville jeg heller have at de havde lidt tålmodighed og drive i stedet for at de var villige til at sælge sig selv for enhver pris.
Hvis jeg sad, og fik en ind af døren, som havde fulgt deres råd ville det fortælle mig mere om deres karakter end om deres drive.
For mig ville det fortælle at vedkommende kunne man få til at gøre. hvad som helst og at de ikke havde specielt meget selvrespekt, og at de ikke var parat til at stå ved deres meninger og holdninger.
Det kan selvfølgelig være en fordel hvis man har en organisation som er topstyret. og man ikke vil have stillet for mange spørgsmål. Men hvis man har læst på handelshøjskolen og er blevet færdig, er ens job så i virkeligheden ikke, at stille spørgsmål ved næsten alt? Er det ikke de virksomhedder der har medarbejdere der tør at stille spørgsmål og gøre ting anderledes der har chancen for at have en fordel i forhold til deres konkurrenter?
Hvis man ikke vil have sådan nogle medarbejdere er det så ikke bedre at ansætte folk uden uddannelse, og med de ”rigtige” karaktertræk og så træne dem i meget specifikke opgaver og så lade ganske få i toppen af have overblikket.
Hvis der er nogen der kan forklare mig hvordan jeg kommer tættere på at få et job, eller en fantastisk karriere som økonom, ved at sætte sig i kassen i netto, så må de meget gerne forklare mig det.
Jeg bør nok lige nævne at jeg ikke har noget problem med folk der tager jobs, fordi de har brug for penge imens de søger efter andre jobs.
Jeg kan også sagtens se fordelene i at man fx har siddet i kassen i netto, hvis man kan bruge den viden man har fået ved at sidde der. Fx så skulle Walmarts ledelse bruge meget tid ude i selve butikkerne for at samle viden og information om kunderne.
Men argumentet for at man skal gøre det for, at fylde CV’et synes jeg ikke holder.
Jeg har selv valgt at lade være med at søge job i fx netto imens jeg har været arbejdsløs, fordi jeg tror på at de ting jeg kan lære mig selv imens jeg er ledig, vil være væsentlig mere værdifulde hvis jeg kan kommunikere dem til min kommende arbejdsgiver. Jeg har valgt bruge tiden på at blive bedre til Excel, læse ting jeg normalt ikke ville læse, og hjælpe en studiekammarat med at fortælle om twitter og hvordan virksomheden vedkommende arbejder for måske kunne bruge det.
Det er ting jeg aldrig ville sætte på mit CV, men jeg mener at jeg har været ok til at fylde hullet alligevel.
Alt det her det her fik mig faktisk til at tænke lidt på det program der hedder The apprentice med donald trump, på dansk tv var der to kopiprogrammer det ene med Don Ø som hed kontrakten med Don Ø og det andet hed Hyret eller fyret og havde Klause Riskær pedersen som vært.
Jeg så aldrig de danske programmer men jeg så The apprentice.
Programmet gik ud på at en gruppe mennesker skulle dyste i forskellige opgaver hovedsageligt inden for salg, og som i andre reality programer var der så en der blev stemt en hjem hver uge. Den der så stod tilbage, til sidsts, havde så vundet i job, og fik lov til at arbejde for Donald Trump. Vinderen af den første sæson skulle fx stå i spidsen for udviklingen af trump tower i Chicago.
Det kan meget vel være, at vinderen Bill Rancic, var den rigtige kandidat, men jeg forstår ikke at man igennem de opgaver de skulle løse kunne udlede at han var den rigtige kandidat. Opgaverne var blandet andet at
- Sælge, Lemonade på manhatten
- Lave en reklame kampagne for et flyselskab
- Skattejagt i new york, hvor der skulle købes ting til lavst mulige pris
- Sælge shots, mad, t-shirts etc. på planet hollywood
- Fundraising
- Istandsætning af en lejlighed og udlejning af den.
- Sælge vand
- etc.
Det eneste der måske havde noget at gøre med det endelige job var afsnittet med lejligheden. Men jeg vil nu stadig mene der er et stykke vej fra opgaverne i showet til at skulle stå i spidsen for Trump Tower i Chicago.
Jeg er godt klar over at tv showet blev lavet for at underholde, men overdrivelse fremmer forståelsen.
På den anden side kunne det være at man skulle gå igang med rekruttering, hvad med at jeg giver dig dit drømmejob hvis du kan hoppe rundt på rådhuspladsen på en kængurustylte imens du piller hårdkogte æg.
Det giver ikke meget mening men det er nu engang sådan verden åbenbart hænger sammen.
Min blog kan også læses på