hjemmeside

Status opdatering – 18. november 2009

Så har jeg igen lidt at fortælle fra livet som arbejdsløs, og jeg har også et par ting som jeg lige vil følge helt til dørs.

Fik ikke jobbet
Jeg skrev for et stykke tid siden blog indlægget ”til jobsamtale med lidt selvtillid”, som handlede om at min tjans hos krohns.dk har givet mig lidt selvtillid tilbage, og det mente jeg så havde forbedret min præstation til den samtale jeg havde været til.

Og jeg vil holde fast i at min præstation var en lille smugle bedre, men desværre var den ikke god nok. Jeg fik nemlig ikke jobbet. Hvorvidt det skyldes at jeg var oppe imod et bedre match til stillingen eller, at min præstation ikke var god nok det finder jeg nok aldrig ud af.

Endnu engang kontakt via hjemmesiden
Så skete det igen, at der var nogen der valgte at kontakte mig fordi de havde fundet min hjemmeside på internettet. Desværre var denne henvendelse lidt lige som den sidste, der var ikke noget job til mig lige nu og her. Men dem der kontaktede mig synes bestemt at vi skulle holde kontakten, og se om der kom et job som kunne passe godt til mig på et senere tidspunkt.

Selvom om der ikke er kommet job ud af at have en hjemmeside, så har det været rart, at der er nogen der har kontaktet mig fordi de synes det fandt noget der var interessant. Det giver lidt energi til, at arbejde videre med jobsøgningen.

Hvad betyder det
Det her er også en opfølgning på et af mine blog indlæg som havde titlen ”hvad betyder det?”. Det handlede om formuleringen i et par mails jeg havde fået som bekræftelse på at have modtaget min ansøgning. Teksten i de mails lød

”Vi bekræfter, at din ansøgning om stillingen xx er modtaget. Vi vil tage videre kontakt til dig, hvis det viser sig, at du skulle komme i betragtning til stillingen.”

Jeg skrev dengang om, at jeg havde lidt svært ved, at stille skarpt på hvad denne formulering betød. Sådan som jeg læser den nu, så vil jeg forstå den på den måde, at hvis man ikke bliver kaldt til samtale, så er bekræftelsen samtidigt et afsalg.

Men sådan forholder det sig imidlertid ikke. Det som de mener med teksten er tak for din ansøgning vi vender tilbage.

For fra begge steder fik jeg nemlig et afslag som man for fra de fleste steder.

Er krisen slut?
Forleden fik jeg en mail der godt nok overraskede mig lidt, jeg havde ikke regnet med at jeg skulle have en sådan mail, taget jobmarkedet i betragtning.

Jeg har sendt en ansøgning til et sted som har vendt tilbage hvor de forklarer, at de ikke mener at ansøgnings feltet er bredt nok, jeg har lidt svært ved lige at tyde hvad det betyder, men det er sådan set sagen uvedkommende, de har i hvert fald valgt at udsætte ansøgningsfristen.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde ventet at skulle modtage en sådan mail nu eller inden for de næste par år.

Men det kan jo kun betyde en ting, krisen er slut og virksomhederne har igen svært ved at finde arbejdskraft. :-)

Min blog kan også læses på
Jobfisk

Bookmark and Share

Status opdatering

Det er ved at være lidt mere end en måned siden, at jeg sidst opdaterede på hvordan det går med min jobsøgning. På den ene side er der ikke sket så meget, forstået på den måde, at jeg ikke har fået job endnu, og jeg har heller ikke været til nogen samtaler siden sidst. På den anden side så har jeg sendt masser af ansøgninger, og pt. har jeg 28 ansøgninger ude, som jeg burde kunne forvente at få svar på.

Uopfordrede ansøgninger
Det jeg så har forsøgt mig lidt med her den senere tid er, at sende et nogle uopfordrede ansøgninger. Et sted fik jeg et tip om, at de måske snart kunne få brug for sådan en som mig. Et par af de andre er skud I tågen. Der har jeg simpelt hen været på jagt på google.

Rekrutterings virksomheder
Jeg har også valgt at give nogle af de rekrutterings virksomheder som har været igennem en konkurs en ekstra chance – de havde nogle spændende job. Og så synes jeg også det ville være lidt spændende, at se om de havde lært noget af det de har været igennem.

Krohns.dk og selvtillid
Som jeg også skrev i min sidste status opdatering så har jeg en lille tjans hos Krohns.dk . Og det har været rigtig godt for mig. Det er rigtig godt for mig, at komme lidt ud og lave noget fornuftigt eller hvad man nu skal kalde det. Og samtidigt med at jeg har noget, at lave så sørger jeg også for at jeg lære noget af det hele tiden.

Nu hvor jeg har fået noget at lave hos krohns.dk har jeg også fået lidt selvtillid igen. Jeg har det sådan, at jeg skal helst kunne se/bevise, at jeg kan det jeg mener jeg kan. Og der har jeg fået syn for sagen. Og det har givet noget selvtillid, som jeg er rigtig glad for. Det er selvfølelig skønt alt sammen, men jeg kunne godt tænke mig snart at komme til en samtale for, at se om noget af den genfundne selvtillid vil forbedre min præstation til samtaler.

Lidt fred og ro
Det der også er sket for mig den seneste tid er, at jeg er begyndt at affinde mig med at jeg er arbejdsløs. Indtil nu har jeg haft rigtig svært ved at ”accepterer” det. Det skal ikke forstås som om jeg har accepteret, at jeg er arbejdsløs jeg kæmper stadig videre. Men nu kan jeg finde lidt ro engang imellem, hvor jeg enten kan slappe af eller få set nogle mennesker, og også være til stede. Det har taget lang tid, og jeg er i virkeligheden helst fri for det.

Nyt Billede på CV’et
Mine forældre og mine kone har været efter mig et stykke tid for, at taget et nyt billede til mit CV og det har jeg også fået gjort. Men det var godt nok noget af et projekt, og det tog en hel dag. For det første er jeg ikke vildt god på billeder, og jeg er endnu dårlige til at tage billeder af mig selv. Det lykkedes mig faktisk ikke, at få taget bare et brugbart billede af mig selv, hvor jeg lignede en som man kunne have lyst til at ansætte. Hvis jeg havde været lidt mindre blufærdig, havde jeg nok lagt et par stykker af dem på bloggen så i andre, i det mindste kunne få lidt at grine af. På den måde havde min tid så ikke været helt spildt.

Jeg gjorde godt nok gjort det bedste jeg kunne for, at få nogle gode billeder. Jeg havde prøvet, at tage forskellige billeder med forskelligt tøj med forskelligt lys osv. Der var bare ingenting der virkede, da min kone så kom hjem og så mig sidde helt udmattet i køkkenet trådte hun til og hjalp, og hun måtte også indrømme, at jeg er fjols til at blive fotograferet. Men det hele ende dog med at vi fik taget noget brugbart som så er kommet på mit CV.

Opdatering af hjemmesiden
Jeg har også brugt lidt tid på, at opdatere mit CV på min hjemmeside. Der er ikke sket noget markant siden jeg lavede mit CV til hjemmesiden. Men jeg har fået lagt lidt ekstra ting på mit online CV, som hele tiden har været på mit ”rigtige” CV. Jeg har bare ikke fået opdateret mit online CV i samme tempo som mit rigtige CV.

Besøg hos virksomheder
I min sidste status opdatering tilbød jeg også min hjælp til virksomheder der havde lyst til, at få en arbejdsløs til at fortælle om, hvordan det var at køre igennem deres rekrutterings maskine. Og hvad de evt. kunne gøre bedre.

Det har jeg ikke fået nogen henvendelser på. Hvilket kan skyldes mange ting, jeg synes jo det var et godt tilbud. Men det kan være, at der bare ikke er nogen der har set det, eller også så synes dem der har set det, bare ikke at det var et godt tilbud.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

Bookmark and Share

Hjemmeside og Twitter

Sideløbende med at svare på jobopslag, har jeg også valgt at prøve at få et job ved at have en hjemmeside og være på twitter. Da jeg startede med det regnede jeg ikke med at få noget ud af det, men på den anden side tænkte jeg, at hvis det gav pote så ville det jo være helt perfekt.
Så i denne omgang vil jeg fortælle om to episoder, hvor jeg kom til at tale med nogen om potentielt, at få et job. En snakkede jeg med på twitter, og en ringede fordi vedkommende havde været inde på min hjemmeside.

Twitter
For et stykke tid siden skrev Morten Lund (ham med nyhedsavisen) på sin twitter, at han ville gøre noget, ingen andre havde gjort før. For sjov skrev jeg så tilbage, at hvis han ville gøre noget ingen andre havde gjort før, så kunne han ansætte mig og give mig en alt for høj løn. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Men så skete der det, at der var en der kommenenterede på min besked (retweetede) og jeg sagde tak for kommentaren.
Vedkommende spurgte så hvilken slags arbejde jeg søgte, og vi snakkede lidt frem og tilbage. Han skulle måske til at ansætte en/nogle tal mennesker, og det kunne godt være han kunne bruge mig.
Det hele ende med, at jeg sende et par ord om mig selv og mit CV, og vi snakkede så i telefon dagen efter. Det var en spændende samtale men vi fik ikke snakket så meget job, men mere om hvad han spændende nye produkt kan og skal komme til at kunne. Men lidt job fik vi da snakket. Vi aftalte at vi lige skulle snakke sammen et par dage senere, og hvis han glemte at vende tilbage til mig, om jeg så ikke var sød at ringe til ham i stedet.

Dagen kom hvor vi skulle snakke sammen igen, og jeg hørte ikke fra ham, siden har jeg ringet en håndfuld gange, lagt besked på hans telefonsvarer, skrevet en mail, og en besked på twitter. Og har ikke hørt fra ham igen, og det er jo så også en slags svar.
Selv med det sidste her i mente, så var det faktisk en god oplevelse, og det er ok han ikke har vendt tilbage fordi jeg ved vedkommende har virkelig travlt med at få sin nye forretning i luften.

Det jeg synes var sjovt, og pointen ved den historie, som jeg gerne vil fortælle er, at der opstår spændende ting ud af det uventede engang imellem, og man får nogle spændende oplevelser når man griber chancen.

Kontakt pga. af hjemmesiden
Da jeg sad og var ved at ligge sidste hånd på mit sidste blog indlæg ringede telefonen, fra et ukendt nummer, og det viste sig at det var en fra et rekrutteringsbureau, som var stødt på min hjemmeside.
Allerede tidligt i vores samtale kunne jeg godt mærke at hun nok ikke havde fundet den helt rigtige til det job hun skulle besætte, selv om hun var meget sparsom med oplysninger om det potentielle job og arbejdsgiver.
Efter vi havde talt sammen i telefonen sende hun mig et link til selve stillingsopslaget, og selv om jobbet lød virkelig spændende, så valgte jeg at skrive tilbage til vedkommende, at jeg nok ikke lige var den rigtige til den stilling men, at jeg måske nok ville passe rigtig godt til en assistent stilling på et team der skulle i gang med det projekt. Jeg sende også mit rigtige CV med i håb om det ville vække interesse.
Vedkommende var helt enig i det jeg havde skrevet og lovede, at vende tilbage om en månedstid når de regnede med, at der var assistent stillinger der skulle besættes. For der mente vedkommende også at jeg nok ville passe bedre ind.
Om vedkommende bare var høflig efter at have læst mit CV igennem kan jeg jo ikke vide, men jeg må jo vende tilbage om en måned eller to som vi aftalte, og se hvad der sker.

Igen kom der jo ikke et job ud af denne kontakt, men i første omgang var jeg bare glad for, at der var nogen der havde valgt at kontakte mig fordi de havde set mit hjemmeside. Da jeg lavede den, lavede jeg den jo både for at give mig en ekstra chance, men også fordi jeg synes det ville være sjovt. Når den så til dels virker, så bliver jeg glad.
Nå ja, og så måtte der gerne være nogle flere rekruteringsfolk, lige som vedkommende fra historien her. Jeg blev behandlet med respekt og jeg blev ikke lovet mere end der kunne holdes – sværere er det faktisk ikke.

Min blog kan også læses på
Jobfisk

Bookmark and Share