Bliver man virkelig googlet?
Efterhånden læser jeg færre og færre artikler eller blogs der indeholder alle de gode jobsøgnings råd. Jeg har valgt at jeg gør de ting som jeg tror på, og sorterer resten fra. En af grundene til at jeg efterhånder har valgt jobsøgnings artikler fra er, at der stort set står det samme i dem alle sammen og jeg tror heller ikke det er alle rådene der holder vand. Et af rådene er det som jeg vil skrive om i dag.
Det handler om hvorvidt man bliver googlet af sin forhåbentligt kommende arbejdsgiver eller ej.
Rådet man får mange steder er, gå i gang med at ryd så godt op på nettet som du overhovedet kan, for dem du søger job hos googler dig helt sikkert.
Rådet er sådan set fint nok, altså det med oprydningen, men det med man bliver googlet er lidt en sandhed med modifikationer. Da jeg for nogle måneder siden startede med at blogge valgte jeg at, lave min egen hjemmeside.
En af det ting der i denne sammenhæng er godt ved sådan en hjemmeside er, at jeg kan se hvem der komme på besøg. Og jeg vil mene, at jeg kan komme med nogle temmelig kvalificerede gæt på hvem af dem jeg har søgt job hos, har været på besøg på min hjemmeside. Nogle gange skal der gættes andre gange er informationen tilgængelig via deres ISP information.
Hvis man googler mit navn vil min hjemmeside dukke op på den først resultat side, og jeg vil derfor også mene, at hvis man laver research på mig bør man også besøge min hjemmeside. Jeg går altså ud fra at dem der googler mig ender på min hjemmeside. Enten kommer de ind via google eller via min twitter konto, som oftest er et af de første resultater der på søgeresultatlisten.
Ifølge mine iagttagelser er det de færreste der tager sig tiden til at researche via en søgning på nettet. Jeg vil skyde på at det drejer sig omkring 2-3 % af dem jeg har sendt ansøgninger til, der har været forbi min hjemmeside. Og det er omkring 5% af dem jeg har været til samtale hos der har slået mig op på nettet.
Endvidere kan jeg tilføje at tiden de bruge på min hjemmeside sjældent overstiger mere end et par minutter. Det kan selvfølgelig skyldes flere forskellige ting, måske er min hjemmeside ikke særlig god, eller også indeholder den måske ikke de informationer som, en der laver research gerne vil se. Det kan måske også bare være at dem der laver research bare er ude for, at se om der skulle ligge noget på nettet som ville få de røde alarm klokker til at ringe.
Min konklusion er derfor, det er altid en god ide at holder styr på hvad man ligger på nettet. Man skal opføre sig pænt også på nettet, om ikke andet bare fordi det er det høfligste. Man skal som udgangspunkt gå udfra, at det der komme på nettet, vil ligge der forevigt. Når det så er sagt synes jeg at man skal tage det der med at man bliver googlet af alle med en gran salt, og stoppe med at råbe ulven kommer.
På den anden side kan man jo godt løbe ind i en situation, hvor den arbejdsgiver der har ens drømmejob, vælger at google en på nettet, og i det tilfælde kan det selvfølgelig være ærligt, hvis man ikke får et job på grund at noget der ligger på nettet.
Så er rådet er sådan set ok, jeg tror bare ikke man skal vægte det så tungt, som der er blevet lagt op til, i de artikler og blogs jeg har læst.
Hvorfor får jeg flest afslag på torsdage?
Jeg kan jo lige så godt sige det med det samme, jeg ved det ikke, men jeg har tænkt lidt over det.
Jeg har et excelark, hvor jeg skriver alle de job ind jeg søger, for at kunne holde styr på dem, og for at hurtigt at kunne finde et job opslag hvis der er nogen der ringer for at invitere mig til jobsamtale.
Men min jobregnark som jeg kalder det, kan også bruges til at lave lidt statistik, noget brugbart og andet mindre brugbart.
Her er en af det mindre brugbare ting. Jeg sad og var ved at taste noget data ind i mit regneark, og jeg kom til at tænke på, gadvide hvilken ugedag jeg for flest afslag. Så jeg lavede mig et kagediagram / piechart, og resultatet fik mig til at tænke lidt.

Jeg kan ikke sige jeg blev overrasket, for jeg havde ikke rigtigt forventet noget, men på den anden side havde jeg måske nogle ideer om hvordan det kunne se ud. Jeg havde nok en ide om at det ville være rimlig ligeligt fordelt. Det viste sig ikke at være tilfældet.
Men det jeg så kom til at tænke på var om min lille statistik kunne være et billede af produktivitet, jeg tror det ikke, men hvad nu hvis det var.
Kan man så nå halvdelen af en onsdags arbejde i weekenden?
Det var ikke overraskkende for mig at mandag og fredag ville ligge lidt lavere, men ikke så meget lavere som i dette tilfælde, det er vel meget menneskeligt at man måske lige skal i gang med ugen mandag, og hjernen er ved at gå weekend fredag, og der er måske også lidt fredagsbar.
Det jeg synes var mest spændende var, at onsdag lå så lavt, da jeg selv arbejdede huskeer jeg ikke ondsdagene som et stor sort hul, produktivitetsmæssigt.
Det ville godt nok være spændende, at se hvordan ens egen produktivitets fordeling ville være.
Hvis min lille statistik så ikke har noget med produktivitet at gøre, så kunne det måske være et billede på hvornår beslutningerne bliver taget rundt omkring i virksomhederne. Kan det være at beslutningerne bliver taget mandag og onsdag også sender man afslagene ud dagen efter. Eller bliver de fleste beslutninger taget tirsdag og torsdag og så går man i gang med at sende afslagene afsted.
Hver enten min data tegner et billede hvornår der tages beslutninger eller produktivitet, hvornår er det så bedst at ringe til en virksomhed, hvis man gør det. Er det når de er ved at tage beslutningerne eller når de har mest/mindst at lave?
Jeg ved det ikke og jeg vil heller ikke gætte, fordelingen af min data kan jo lige så godt være helt tilfældig.
Men jeg kom også til at tænke på en helt anden ting, hvis man nu tog udgangspunkt i at, mine data tegnende et retvisende billede af produktiviteten i Danmark. Hvad så med Thomas Blachmans ide om en firedages arbejdsuge?
Man kan sige meget om Thomas Blachman og han ideer, men en af dem har jeg haft i baghovedet siden jeg så den første sæson af X-factor. Ideen om en fire dages arbejdsuge hvor den femte ugedag så skulle bruges til obligatorisk undervisning, for at få rettet op på det åndelige underskud, han mente vi har i Danmark eller verden.
Google bruger måske lidt den samme model bare uden den obligatoriske undervisning, men hvor google ansatte kan bruge 20 % af deres arbejdstid på projekter det synes er spændende.
Da jeg hørte Thomas Blachmans ide første gang, talte min indre økonom strakts til mig.
Gør den obligatoriske undervisning folk så glade, så de vil kunne øge deres produktivitet så meget at det vil kunne gå lige op eller at man evt. vil kunne se en øget produktivitet.
Ideen synes jeg er spændende, spørgsmålet har jeg stadig svært ved at svare på. For lad os forstille os at man brugte onsdagen til den obligatoriske undervisning, ud fra forudsætningen af at, det er den dag på ugen hvor man er mindst produktiv. Og så kunne man fordele ondsdagens arbejde ud på mandag og fredag, så ville man stadig producere mindre mandage og fredage end tirsdage og torsdage, det ville måske kunne lade sig gøre.
På den anden side risikerende man måske at, tirsdage og torsdage ville blive ligesom mandag og fredage, fordi tirsdage og torsdage nu også ville være slutning og start af de nye mini uger.
Det ville måske heller ikke være optimalt at bruge onsdage på undervisning, hvis onsdag er en kollektiv zombie dag.
Som sagt jeg har ikke svaret på ret meget lige i denne sammenhæng, men jeg synes det er nogle sjove tanker. Og Google har da i hvertfald haft succes med deres 20% projekt de har blandet andet fået Gmail, Google news ud af det.
Efterlad gerne ideer, kommentarer, forslag etc.