Opskrift på et jobopslag
Published December 2, 2009 | 
Nu skal det hele ikke altid handle om mig. Denne gang vil jeg bruge lidt tid på at fortælle, hvordan jeg synes et jobopslag skal se ud, og hvad der skal være med.
Det undrer mig nemlig, at der er så mange dårlige jobannoncer derude, når der bliver brugt så mange resurser på rekruttering og på, at finde den ”rigtige” medarbejder.
Inden jeg går igang vil jeg også lige nævne, at min opskrift her ikke er genial på nogen måde. Den er lidt lige som andre modeller man måske kender fx SWOT eller Porters Five Forces etc. Modellerne er ikke geniale, men dem der bruger dem kan blive det. Modellerne eller min opskrift skal mere ses som en hjælper til, at få det hele med.
Jeg synes et godt jobopslag har de ni-ti ting med, som jeg har listet her under. Nøgleordet her er indhold. Lad være med bare, at have dem med for, at have dem med, men lever noget reelt indhold.
Jeg tror, jeg læser et jobopslag som mange virksomheder læser min ansøgning – hver en lille information eller vending bliver bedømt og fortolket. Så et rodet jobopslag, der er dårligt formuleret vil ikke være det job, jeg søger aller først og med mest entusiasme.
Her er en liste over de ting, jeg mener skal være med i et jobopslag.
- Jobtitel
- Jobbet - arbejdsopgaver
- Kandidaten
- Beskrivelse af virksomheden
- Kontaktoplysninger
- Evt. Mærke
- Ansøgningsfrist
- Startdato
- Arbejdssted
- Vikariatets varighed (kun hvis det er et vikariat selvfølelig)
Jobtitel
Man kan mene om jobtitler, hvad man vil. Jobtitlen er lidt lige som udseendet hos mennesker, der er på udkig efter en partner. Det er her beslutningen træffes om det her er noget der skal arbejdes videre med, eller om man skal gå videre til næste emne.
Så sørg for, at titlen rent faktisk passer nogenlunde til det job der skal udføres. Som jobsøger kan man godt holde styr på de nuancer der kan være i brugen af forskellige titler.
Det er også rart at have en titel, når man skriver selve ansøgningen, på den måde kan man referere til jobbet med et ord i stedet for ”jobbet hos jer” eller, ”at være medarbejder hos jer”.
Et absolut no-go er, at skrive en hel sætning som overskrift, et eksempel på en jobtitel kunne være. ”Brænder du for, at lægge forsikringssager i alfabetisk orden – og er du god ved dyr – er det dig vi søger.”
Imens jeg skriver dette har jeg lige set en reklame i fjernsynet, hvor en virksomhed søger en nøglemedarbejder. Igen et rigtig godt eksempel på en dårlig jobtitel i et jobopslag. Det kan jo være alt fra en pedel til en direktør.
Jobbet – arbejdsopgaver
Det her er et af de punkter, hvor der generelt er mest plads til forbedring.
I en del af de jobopslag, jeg læser er der kun en punkt opstilling. Og til tider virker det som om, at forfatteren har tænkt jo flere punkter jo bedre.
Jeg har også engang imellem den mistanke, at vedkommende der skriver jobopslaget ikke har en god ide om, hvad jobbet indeholder. Hvis det forholder sig sådan, så spørg en der ved noget om området og bed vedkommende om at være kritisk.
Mit råd vil være, at man laver en punktopstilling på tre punkter og, hvis bølgerne går højt kan der måske bruges fem. Derefter skrives der fem gode sætninger med indhold som beskriver jobbet godt. Men husk at en punktopstilling ikke kan stå alene.
Så med en præcis jobtitel, og en kort jobbeskrivelse så har fagfolk en god ide om, hvad jobbet indeholder.
Ved at bruge fagtermer, kan man måske også skræmme nogle af de mindre kvalificerede fra at søge stillingen. Det kan der måske være brug for i disse tider.
Kandidaten
Skriv præcis, hvad det er I søger. Jeg er et par gange blevet overrasket over nogle af de steder jeg er blevet kaldt til samtale, fordi jeg måske ikke helt syntes, jeg passede til profilen.
Hvis man godt kunne forestille sig, at forskellige profiler kunne være interessante så skriv det endelig, men ikke blandet sammen.
Hvis en virksomhed søger en, der har en merkonom, cand.merc eller noget lignende. Så fortæller det mig, at virksomheden ikke helt ved, hvad den vil og, at den ikke har gjort sig de store overvejelser om, hvad det er man vil.
Det giver usikkerhed og det kan være, at det får ansøgeren til, at bruge tid på, at sende en ansøgning til et andet sted.
Nogle af de egenskaber der også tit bliver efterlyst er
- du kan lide, at have mange bolde i luften
- du holder hovedet koldt i pressede situationer
- du er dynamisk
- du har x antal års erfaring
- du har humor
- du er løsningsorienteret
Hvis du vælger, at bruge disse vendinger er der 3 ting du skal tænke over. Vil du spilde din plads på, at skrive disse klicheer – for de virker ikke på ansøgere. De samme vendinger bliver brugt i det ene opslag efter det andet. Og hvor mange vil sige at de ikke har humor eller er løsningsorienterede.
Den anden ting du skal tænke over er, hvad betyder de udsagn i virkeligheden. Hvis jeg skal tage de to første som eksempel, så vil jeg mene der er meget få jobs i Danmark, hvor man virkelig skal have de kvalifikationer. Der er ikke brug for, at kunne håndtere pressede situationer eller have mange bolde i luften. Som en tidligere kollega sagde til mig, de ting kan løses meget nemt ved, at få fingeren ud, og komme i gang.
Den tredje ting er om du er sikker på de ting her passer til den virksomhed, der søger medarbejderen.
Jeg tror jeg har fortalt denne her historie før, men jeg holder af at fortælle den, så jeg fortæller den igen. Jeg havde set et opslag fra et revisionsfirma, hvor de søgte en revisor med humor – den lader vi lige stå et øjeblik – til et revisionskontor, hvor man havde mennesket i fokus *kunst pause*
Jeg svarede så tilbage i min ansøgning, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde på verdens eneste revisionskontor med humor og sjæl.
Det er humor – om den er god eller dårlig det er en anden sag.
Svaret jeg fik tilbage et par timer efter jeg havde sendt ansøgning lød noget i retning af. Tak for din ansøgning, vi kan desværre ikke tilbyde dig ansættelse.
Min påstand vil være, at havde man haft humor havde man nok fundet på et lidt sjovere svar. Men det kan selvfølgelig være vedkommende der sendte afslaget største komiske talent lå inden for mimekunsten – nogle gange skal man jo lade tvivlen komme folk til gode.
Virksomheden
Lad mig gætte på, hvordan virksomheden er, når den skal beskrives.
Vi har et inspirerende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere er engagerede og brænder for det de laver. Samtidig har vi en uformel og humoristisk omgangstone….bla bla …. Der er mulighed for personlig og faglig udvikling….bla bla … konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring…. bla bla..
De linjer kan man finde i forskellige variationer i langt de fleste jobopslag, måske krydret med et dynamisk hist og her.
Mit råd vil være, at man her tager sin egen medicin, forstået på den måde, at man stiller samme krav til ens jobopslag som man stiller til de jobansøgninger, der kommer ind.
Påstande er ok, men beviser er bedre. Forklar hvorfor det er så inspirerende, at arbejde i virksomheden, forklar hvordan virksomheden er dynamisk, forklar hvorfor I har humor.
Og hvis I har humor og er kreative så lad det skinne igennem i jeres opslag. Der er ikke noget galt med at bryde reglerne, når man ved man bryder dem, og man får et bedre resultat ud af det.
Kontaktoplysninger
Ok den burde være nem den her. Husk, at skrive kontaktoplysninger i jeres jobopslag. Jeg har faktisk set jobopslag uden, hverken adresse, email adresse eller et link, hvor man kan søge jobbet.
Jeg har tidligere nævnt, hvad jeg mener om Easycruit, men skulle virksomheden bruge det eller noget der ligner så synes jeg alligevel det er rart, at der er en mail man kan sende en mail til, hvis man for brug for det.
Hvis virksomheder bruger Easycruit så får man godt nok en bekræftelses email, men i mange tilfælde er mailen sendt fra en noreply email.
Jeg vil allerhelst have, at der er en email i de jobopslag, jeg vælger at søge. Grunden til jeg godt kan lide, at der er en direkte email, er, at når jeg får et job, så sender jeg en email til alle de steder, hvor jeg har ansøgninger ude, og fortæller, at jeg har fået job, og, at de derfor godt må se bort fra min. Det synes jeg man bør, men hvis jeg ikke har muligheden for det, så får virksomheden ikke en mail fra mig.
Så er der det der med et telefonnummer, hvor man kan stille spørgsmål til stillingen. Det er også noget jeg har behandlet før her på bloggen. Og jeg mener sagtens man kan forsvare ikke at have et telefonnummer i jobopslaget, hvis man har skrevet en ordentlig jobannonce, men indtil da er det måske en god ide, at have et telefonnummer med.
Mærke
Hvis man søger stillingen ved at sende en email med en vedhæftet ansøgning, har jeg det bedst, hvis der er et mærke til ansøgningen, især når man søger hos større virksomheder. Der er et par gange, hvor jeg godt kunne være i tvivl om dem jeg sendte min ansøgning til var helt klar over, hvilken stilling det var jeg søgte.
Hvis virksomheden kan holde styr på det, så er et mærke ikke et krav. Med hensyn til mærke vil jeg mene der er valgfrihed. Det kan godt være det er lidt gammeldags, men hvis det virker så hold fast i det.
Ansøgningsfrist
Efter jobsøgningen er flyttet på nettet, er der åbenbart en del der mener, at det ikke længere er nødvendigt med en ansøgningsfrist, fordi man jo bare kan fjerne jobopslaget fra nettet, når man ikke vil have flere ansøgninger. Og her er jeg uenig, jeg mener, at en ansøgningsfrist har mindst to funktioner, den ene er, at have en deadline på, hvornår man ikke vil have flere ansøgninger, og den anden er, at give ansøgeren en ide om, hvornår man kan forvente, at høre fra virksomheden.
Personligt downloader jeg jobopslagene til min computer, hvis jeg nu ikke har mulighed for at søge jobbet lige når jeg ser det på nettet, og også for, at kunne tage en kopi med til jobsamtalen.
Og hvis man så vender tilbage til et jobopslag et stykke tid efter man har downloaded det. så er det rart hurtigt at kunne se, om ansøgningsfristen skulle være overskredet.
Fun fact – Det er kun 64,58% af de job jeg har søgt, hvor jobopslaget har haft en ansøgnings frist.
Arbejdssted
Selv om det er åbenlyst for den der skriver jobopslaget, hvor arbejdsstedet er, så skriv det på alligevel, så er alle helt sikre på, hvor det er. Jeg har selv været til et par samtaler, hvor det under samtalen kom frem, at arbejdsstedet var et helt andet sted end der, hvor samtalen blev afholdt, og hvor ansøgningen blev sendt til. Det kan være en ubehagelig overraskelse, og det kan gøre en som ansøger nervøs for hvad der ellers kan dukke op af overraskelser.
Mit råd vil også være, at skrive hele adressen i stedet for bare, at skrive en bydel eller et postnummer.
Vikariat
Hvis man søger folk til et vikariat så skriv, hvor lang tid vikariatet varer. Det burde være logik, men jeg har set et par håndfulde jobopslag, hvor man ikke havde valgt, at oplyse det.
Startdato
Er desværre noget jeg sjældent ser. Men der er stor forskel på hvornår virksomheder søger, i forhold til hvornår folk skal begynde. Så skriv det på, så kender alle spillereglerne. Og der er ikke nogen der bliver overrasket over at det ventes at kandidaten enten skal starte i morgen eller om fire måneder.
Ansøgningsmetode
Jeg har behandlet det før på min blog, men det er værd at tage med igen. Jeg har et par gange valgt at lade være at send en ansøgning fordi det simpelthen var for besværligt. Især rekrutterings systemet Easycruit har jeg set mig sur på. Det eneste tidspunkt, hvor det virker, er når man har skrabet alt det ubrugelig fra, og på det tidspunkt sidder man faktisk bare med en ganske simpel kontaktformular som en webmand kan lave på 5 min.
Jeg har det ok med kontakt formular, men jeg synes det er noget pjat, at jeg skal sidde og indtaste alle mulige og umulige oplysninger som alligevel står i min ansøgning.
Så mit råd til dem der skal tage imod ansøgninger er, at acceptere dem via en simpel kontakt formular på nettet, hvor man kan vedhæfte sin ansøgning (ikke noget med et tekstfelt, hvor man kan skrive sin ansøgning), eller en email adresse man kan sende en mail til og vedhæfte sin ansøgning.
En af mine ynglings historier med Easycruit er da jeg for noget tid siden søgte et job som controller, med fast arbejdssted. På vejen igennem Easycruit skulle jeg alligevel fortælle, hvilken slags kørekort jeg var i besiddelse af.
Kort sagt
Det blev til en god gang tekst denne gang, men de generelle råd er
- Vær kort og præcis
- Lad være med at skrive klicheer
- Få det hele med
Og til sidst men ikke mindst husk at behandle dem der søger pænt. Det kan være de er din kunde eller leverandør i morgen, eller de modtager måske din jobansøgning på et tids punkt.
PS. – Et tip til de virkelig ambitiøse
Hvis virksomheden er en af dem der er klar over at krisen ikke varer for evigt, eller bare gerne vil huskes for noget godt, så har jeg her et tip til hvordan i aldrig bliver glemt hos ansøgeren.
Det her er faktisk noget der skete for min far for mere end 10 år siden, men vi kan stadig huske det, og vi snakker stadig om det derhjemme.
Min far havde søgt job et sted, men fik et afslag. Men sammen med afslaget havde virksomheden sendt i vareprøve med.
Jeg er godt klar over at sådan at det kan være svært at sende en vareprøve med hvis man er en bank, men så kan man måske sende et stykke merchandise med (glem det hvis det bare er en kuglepen). Men igen lad være med at gøre det bare for at gøre det, gør det fordi i mener det.
Min blog kan også læses på
De store bunker
Published October 7, 2009 | I sidste uge kunne man på Berlingske Tidendes hjemmeside stemme, og læse om et dilemma i en fiktiv virksomhed der havde fået 175 ansøgninger til et job de havde slået op.
Dilemmaet var så beskrevet sådan at chefen ikke kunne magte alle de ansøgninger der var kommet ind.
Der var så fire valgmuligheder man kunne stemme på, om hvordan man mente at chefen bedst løste sit problem.
Og det jeg har jeg en mening om, og jeg har også tænkt lidt videre over det.
Læs evt selv på berlingskes hjemmeside
http://www.business.dk/article/20090930/karriere/709290051/
http://www.business.dk/article/20090925/karriere/90922080/
Det senarie der var stillet op omkring virksomheden var efter min mening ikke detaljeret nok til at man kunne give et ordenligt svar (derfor har jeg heller ikke refereret så meget fra artiklen.). For som resten af verden, så er en del ting rimelige komplekse, så man kan ikke bare stille et simpelt senarie op, og så give det rigtige svar til sådan et spørgsmål. Det hele kommer jo an på virksomheden, og hvordan den er placeret i verden.
Hvordan er chefen, hvordan fungerer vedkommende sammen med sine medarbejdere osv. der er en del ting man skal tage stilling til, og hensyn til før man kan svare på sådanne spørgsmål, og det “rigtige” svar vil variere både for virksomhed til virksomhed, og fra afdeling til afdeling.
Hvis der skal sammenlignes med, hvordan resten af verden fungere, så er der kun ganske få produkter der sælges i samme udgave over hele verden. Det kunne være produkter som whisky, parfume og legoklodser. Hvor imod Big Macs, Coca Cola og I-phones er forskellige fra land til land, endda fra region til region. Så at tro, at man bare kan give opskrift der bare virker over det hele, altid, er at være blind over for virkeligheden. Så det kunne man måske lære af når man skal lede, rekrutterer – der skal altid tilpasses, og man kan ikke gøre ligesom sidste gang eller lige som alle de andre, og få et godt resultat eller det samme resultat, for verden har ændret sig siden sidst, og ens placering i universet er helt sikkert forskellig.
Nu tillader jeg mig så at antage, at den virksomhed jeg lige har skrevet lidt om i starten har fået løst sit problem, og har ansat den rigtige medarbejder, også selv om jeg ikke har givet dem en genial løsning på, hvordan de skulle løse sit problem :-).
Så er tiden nok kommet til at lære af det man lige har været igennem, så man ikke løber ind i det samme problem igen.
Her er et par af mine løsningsforslag som kunne gøre, at en virksomhed fik færre ansøgninger eller, at det ville være nemmere at sortere i dem.
Ansøgnings frist
De jobopslag jeg ser i dag har en relativt lang ansøgningsfrist, det er måske et levn fra da økonomien så anderledes ud. Men hvis man ikke vil have så mange ansøgninger så var det måske værd, at kigge på de kandidater man synes var interessante i den rekrutteringsprocess man lige havde være igennem, og se hvornår de søgte. For med mindre at alle de gode kandidater valgte, at søge til sidst så kunne man jo sagtens vælge, at lave en rigtig kort ansøgningsfrist. Man kunne skære den ned fra de nogle gang seks uger jeg til tider støder på, ned til en uge eller måske en 3-4 dage.
Søg pr. Brev
En anden måde man måske kan sikre sig, at kun dem der er allermest interesseret i jobbet søger er, at man lader være med at lade folk søge pr. email eller nettet. Jeg så faktisk sådan et stillingsopslag i sidste uge. Stillingen lød sådan set fin nok, men da jeg så, at man kun kunne søge pr. brev, og jeg ikke regnede med, at jeg havde en særlig god chance for, at få jobbet lod jeg være med at søge det. Havde der været en email man kunne sende sin ansøgning til, så havde jeg nok gjort det.
Ansøgnings skema
Efter hvad jeg har hørt så laver man en profil af den som man gerne vil ansætte, og så skriver man stillings opslaget. Men hvis man bliver badet i ansøgninger, så kunne man jo lave et lille skema med afkrydsnings bokse, der bare skulle besvares for at komme i betragtning til stillingen. Det skema kunne man så bruge til at grovsortere i bunkerne. Grunden til jeg foreslår et skema er, at jeg går udfra at CV’er som ellers skulle have den funktion ser vidt forskellige ud, så lige denne opgave vil CV’er ikke være brugbare.
Hvis man skulle vælge at bruge denne løsning skal man nok være opmærksom på at alt for mange felter i et ansøgningsskema ikke er en god ide.
Skriv bedre stillings opslag.
I min tid som jobsøgende har jeg stødt på så mange dårlige stillingsopslag, hvor det ikke er helt klart hvad virksomheden egentlig søger efter. Og til en del af de samtaler jeg har været til, har jeg været lidt overrasket over, at jeg blev kaldt til samtale netop det sted. Men det har så vist sig når jeg har snakket lidt med virksomheden, at deres jobopslag ikke har været særligt godt til, at kommunikere hvad det egentlig var virksomheden søgte efter. Og det kan sådan som jeg ser det, næsten kun udmønte sig i, at virksomheden for en masser ansøgninger som den i virkeligheden ikke er interesseret i. På den anden side så kan det jo været at virksomheden får en øjenåbner, fordi der er en virkelig spændende profil der har søgt jobbet som de ikke havde tænkt over kunne løse deres problemer.
Jeg siger ikke her at det er de bedste ideer eller, at det kan løse problemet. Det der i virkeligheden er min pointe er at man skal lære at sine fejl og sine succeser. Og det var det jeg synes der manglede i berlingske tidendes dilemma. Hvordan kommer vi videre herfra.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | 
Ansøgning, Berlingske Business, Berlingske Tidende, en tanke, gode råd, HR, job, Jobfisk, Problemløser, rekruttering | 
1 CommentNetværk
Published August 5, 2009 | Igen vil jeg tage fat, på et af de råd man får når man er jobsøgende. Men denne her gang er det lidt anderledes, for denne gang må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstår hvorfor netværk er så fantastisk, når det kommer til jobsøgning. Så her er mine tanker, så håber jeg at der er andre der kan fortælle mig, hvor jeg er gået forkert.
Ok jeg forstår godt det der med at netværk, man kender nogen der kender nogen, og har man enten den stak tallerkener eller et tip om et drømmejob, som man stod og manglede. Så langt er jeg med.
Det jeg tilgengæld ikke forstår er hvordan folk tør, at bruge deres netværk til at søge arbejde. Eller at hjælpe andre ved at bruges deres netværk.
Sådan som jeg ser det, er der masser der kan gå galt, og det vil vel få konsekvenser for den relation man har til den man har brugt i sit netværk.
De ting der kan gå galt
Når jeg har siddet og tænkt senarier igennem. om hvad der kunne gå galt i forbindelse med at bruge sit netværk, synes jeg bare at senarierne er blevet ved med at udvide sig, nok fordi livet er som komplekst som det er.
En af de ting som jeg ikke helt forstår er, hvis man vælger at anbefale en ven eller bekendt. Man har måske et indtryk af, at vedkommende er dygtig, men hvem siger det er rigtigt. Det eneste man i virkeligheden har at dømme efter, er de historier der bliver fortalt til middagsselskaber og mavefornemmelser. Det kan jo godt være at man synes at vedkommende er en fremragende ven, men hvem siger at vedkommende er på samme måde på arbejdspladesen. Jeg tror der er stor forskel på hvordan vi agere når vi er sammen med venner eller bekendte, og når vi er på arbejde. Og hvad nu hvis at den afvigelse der er på ens ven eller bekendte er den der gør at vedkommende er totalt umulig at arbejde sammen med.
Så er der senariet, hvor man har en tidligere kollega. I det tilfælde har man nok en god ide om, hvordan vedkommende agerer på en arbejdsplads, og man har nok også en ide om hvor dygtig vedkommende er. Men de ting kommer vel også meget an på den kultur, der var på den arbejdsplads hvor man arbejdede. Hvad nu hvis der er en lille forskel på den fælles arbejdsplads man havde, og det sted man nu har anbefalet vedkommende til. Så kan det være, at vedkommende slet ikke passer ind det sted.
Jeg tror der er masser små nuancer der gør at man enten fungere godt eller dårligt forskellige steder. Og når man ændre ved nogle små ting, ændre det også den måde man kommer til at agere på. Så bare fordi man har en person til fælles i ens netværk, kan det jo godt være det eneste man kan blive enig om er godt. Bare tænkt på et selskab, hvor man på vejen hjem enten har snakket med nogen eller tænkt, hvordan kan min ven holde den der irreterende person ud.
Netværket
De 3 senarier jeg kan få øje på med hensyn til netværk er, at få anbefalet – at blive anbefalet og at anbefale. Hvis der nu går noget galt vil der så ikke ske det, at man brænder mindst en bro og potentielt alle broer i sit netværk, det sidste er selvfølgelig worst case senariet. Men hvis man får anbefalet en, og man vælger at ansætte vedkommende, og det så af en eller anden grund ikke kommer til at fungere, vil det så komme til at påvirke den der har anbefalet og den der har fået anbefalet, næsten uanset hvad der er sket, og hvem der evt. har skylden.
Hvis man har anbefalet en, og vedkommende ikke fungere der hvor vedkommende er kommet hen, ødeligger man så ikke med forholdet til både den man har anbefalet og den man har anbefalet til, hvis det skulle gå galt. Og gør det samme sig ikke gældene hvis der er nogen der anbefaler en til et sted hvor man ikke fungere, kan man så ikke risikere at ødeliggeforholdet til den der har anbefalet en?
Som tidligere nævt er der jo potentielt masser der kan gå galt, og risikere man så ikke at nogen fra ens netværk giver en skylden eller en del af skylden?
En af de gyldne regler inden for forretning eller iværksætteri om man vil, er jo ” Lav aldrig business med familie og med venner” For det kan næsten kun gå galt. Hvorfor er det anderledes når det kommer til netværk? For mig ligener det meget hinanden, forskellen er måske bare, at det er et bekendtskab man sælger videre (dog ikke for penge) i stedet for en ydelse eller en vare.
Og det sidste føre måske hen til det der er svaret, eller i hvert fald mit bud på et svar. Mennesker kan simpelthen godt lide at gøre gode gerninger, fordi det giver en god følelse inden i. Lidt i tråd med det afsnit af venner hvor Joey og Pheobe diskuterer om der findes nogle gode gerninger som ikke er egoistisk.
Er det så simpelt at vi er så egoistiske som mennesker, og derfor prøver at score point hos andre enten fordi det er rart for os selv, eller fordi man tror på, at man på en eller anden kan gemme på befriere – altså at gode gerninger kommer tilbage.
Til Slut
Jeg er godt klar over at det virker som om, jeg imens jeg har skrevet det her blog indlæg har siddet med en stor sort muggen nej hat på. Jeg er godt klar over at netværk også kan være fantastisk på højde med regnbuer, en flot solnedgang eller nyslået græs hvis man ikke har græsallergi. Og det må jo virke for nogen eller mange ellers ville det jo ikke være det som alle snakkede om.
Men hvis du sidder med svaret på hvor jeg er gået galt i byen, så fortæl mig det endelig, for jeg forstår det ikke?
På forhånd tak.
Min blog kan også læses på
Løn
Published July 29, 2009 | Efter have skrevet min lille serie om hvordan jeg forbereder mig til jobsamtaler, og i det tilfælde til en speciel jobsamtale. Var jeg til jobsamtalen og jeg synes det gik rigtig godt, og jeg gik faktisk og troede lidt på at jeg fik jobbet. Derfor begyndte jeg at tænke over løn.
Det der så senere er sket er at, jeg ikke har hørt noget som helst fra virksomheden og ham jeg var til samtale hos, skulle være på ferie nu. Til samtalen fortalte han mig samtidigt hvornår jeg ville få svar og, at han forventede at der var skrevet kontrakt inden han tog på ferie.
Men jeg har som sagt ingenting hørt, og virksomheden er nu bare endnu et element i min statistik over virksomheder, der ikke mestre den mindst basale plig. Nå men nok om det, for jeg har heldigvis andre ting at bruge min positive energi på.
Efter samtalen brugte jeg et godt stykke tid på at tænker over løn, både hvad jeg gerne ville have, hvad jeg burde have, og om løn i sådan alt almindelighed. Og det er det sidst jeg vil bruge lidt energi på her.
Jeg synes økonomi er en fantastisk videnskab som kan give mange svar på spørgsmåle om livet, nogle af dem kan man bruge, andre kan man ikke, og helt andre vidste man slet ikke man behøvede et svar på.
Her nogle af de ting som jeg har læst imens jeg har tænkt.
Økonomi
Et af de svar man som oftest kan besvare spørgsmål med inden for økonomiens verden er ”udbud og efterspørgsel” og når man så for tillægsspørgsmålet om, hvad det styrer udbudet og efterspørgselen kan man svare incitamenter eller cost vs. benifit.
Hvis man er virkelig interesseret i store gennesnitsbetragtninger så stik endelig ned på det nærmeste bibliotek og læs lidt i økonomibog, det kan sagtens være ganske spændende.
Value for money?
En af de ting som ens løn jo helst skulle afspejle er værdien af det man producere, og hvor meget eller hvor lidt man producere af det. Og i den forbindelse læste jeg for et stykke tid en spændende artikel om lige netup det emne.
For man kan nemt argumentere for, at jeg når jeg kommer i gang med at arbejde, får en alt for høj løn lige i starten, i forhold til hvad jeg kan producere. Men samtidigt giver det så heller ikke mening at ældre medarbejdere på arbejdspladsen aldrig er gået ned i løn. Der sker jo som oftest det, at når man bliver ældre, så bliver man lidt dårligere til mange ting – huske, lære nyt ting etc. Og det vil højst sandsynlig resulterer i en lavere produktion. Så hvis man skulle sammenligne den løn jeg kommer til at få, med en af de ælder medarbejderes lønninger og så kigge på den produktion vi havde, ja så skulle den ældre medarbejders produktion måske være 4-6 gange højere end min, for at få de hele til at gå op. Det tror jeg måske godt de kan få svært ved at nå.
- Fire Grandpa! Hire Junior!
http://www.slate.com/id/2138091/
Er jeg smuk og tynd nok?
Løn burde jo hænge nogenlunde sammen med det producerer, af værdi, for ens arbejdsgiver men i nogle tilfælde hænger det måske ikke helt sådan sammen. Der er ihvertfald en del undersøgelser der peger på at smukke mennesker tjener mere end folk med et almindeligt udseende. Det kan jo skyldes flere ting, enten så kan chefer godt lide at have noget rart, at kigge på når de er på arbejde eller også så har smukke mennesker måske bare mere selvtillid og karisma, og derfor er de måske bedre til at klare sig godt til løn forhandlinger. Det kan også være at smukke mennesker inden for visse brancher bare klare sig bedre fordi de er smukke. Man kunne måske forstille sig, at det er nemmere for en smuk sælger at lange nogle ting over disken, fordi folk vil måske heller vil handle eller lade sig overtale af smukke mennesker. I tilfælde af udseende er der dog forskel på hvor hårdt man bliver ramt alt efter hvilket køn man har. Mænd rammest hårdest af at være grim.
Tilgengæld bliver der diskrimineret mere overfor kvinder hvis de er overvægtige. Ifølge den amerikanske artikel jeg har læst, så får kvinder der er 30 kilo for tunge i gennemsnit 7% mindre i løn, hvilket ville svare den ekstra løn de ville få ud af et ekstra år på universitet.
- The Hunk Differential
http://people.ischool.berkeley.edu/~hal/people/hal/NYTimes/2003-08-28.html - Hey, Gorgeous, Here’s a Raise!
http://slate.msn.com/id/111445/ - Beauty and the Geek
http://www.slate.com/id/2160481/
Optur – jeg er gift.
Af en eller anden grund så tjener gifte mænd imellem 10-50 % mere end ugifte mænd gør. I hvert fald ifølge den undersøgelse jeg har læst. Den er godt nok lavet i USA hvor synet på ægteskab er anderledes end her i danmark, så det er måske ikke sikkert at det samme gør sig gældende her. Men jeg synes da, at det er spændende i det her tilfælde, for der kan jeg ikke helt se hvad der skulle retfærdiggøre forskellene.
Jeg tror ikke, at jeg ville være mere eller mindre produktiv om jeg var gift eller ej ihvertfald ikke i alt almindelighed. Men lige i min aktuelle situation kunne det godt være tilfældet, fordi min kone er virkelig klog.
Men det man måske kunne forstille sig er, at arbejdsgivere vil tro, at ansatte mænd der er gift er mere pålidelig, fordi de har lidt support med hjemmefra eller mændene er nemmere at være sammen med, fordi der trods alt er en kvinde der har sagt ja til at være sammen med dem.
Et andet lidt langt ude bud, på en forklaring er måske, at mænd der er gift i gennemsnit giver afkald på noget økonomisk leve standart. En artikel jeg har læst fortæller nemlig om, at mænd efter de er bliver skilt oplever at de får en højere levestandart end da de var gift. Så det kan være at gifte mænd måske er bedre til at indordene sig i et fællesskab en ugifte mænd.
- Why Men Pay To Stay Married
http://slate.msn.com/id/94243/ - Analyzing the Marriage Gap
http://people.ischool.berkeley.edu/~hal/people/hal/NYTimes/2004-07-29.html - Are All The Good Men Married? Uncovering the Sources of the Marital Wage Premium
http://ideas.repec.org/p/cdl/ucsdec/2003-15.html
Jeg er en 187 – er det højt nok?
Høje mennesker tjener mere end lave mennekser, det har det været rimelig stor enighed om i det artikler jeg har læst. Men hvorfor nu det? Jeg tror jeg svaret ligger lige til, i modsætning til de andre ting jeg har skrevet lidt om. Høje mennesker er som regel de klogeste. Det er et område hvor man har temmelig god data ihvertfald når det handler om mænd, der har man jo data fra sessionen.
- Short Changed
http://www.slate.com/?id=2063439 - Why tall people make more money
http://edition.cnn.com/2007/US/Careers/02/02/cb.tall.people/index.html - Short End
http://www.slate.com/id/2148759/
Penge og glæde
Når nu jeg er i gang med at snakke penge, så trænger et af de store spørgsmål sig på. Bliver man lykkeligere af at være rig/ have mange penge.
Det er er spørgsmål der er svært, at svare enten ja eller nej til, nogen prøver og her er min udgave.
Mit svar ligger nok tættest på ja. Men jeg tror ikke på, at bare fordi man har mange penge så er man helt sikkert lykkelig, der findes mange beviser for det at det ikke hænger sådan sammen. Britney Spears er måske et meget godt eksempel.
Men jeg tror det er nemmere, at blive lykkelig hvis man har mange penge, for det første så fjerner det usikkerheden fra mange ting, når man har styr på hvordan man skal betale sine regninger, og man kan gøre nogle af de ting man gerne vil. Et af de argumenter der kunne understøtte dette er at omkring 70% af alle de ægteskaber der bliver til skildsmisse i USA, er på grund af uenighed om økonomi eller dårlig økonomi.
Jeg tror helt sikkert også, at der er mange andre ting der spiller ind når man taler om at være lykkelig – venner, partner, vejret etc. Men jeg tror, at penge spiller et meget stor rolle i hele regnestykket. På den anden side så er penge ligesom få andre ting, en af de ting man aldrig kan få nok af, lige som tid, plads, kærlighed etc.
- Wealthier Than Thou
http://www.slate.com/id/2043/ - Can Money Buy Happiness?
http://www.mskousen.com/Books/Articles/0204happiness.html - Money = Happiness
http://www.fool.com/personal-finance/general/2004/01/20/money–happiness.aspx - Can Money Buy Happiness?
http://money.cnn.com/magazines/moneymag/moneymag_archive/2006/08/01/8382225/index.htm - Money Won’t Buy You Happiness
http://www.forbes.com/2004/09/21/cx_mh_0921happiness.html - Why Money Doesn’t Buy Happiness
http://www.newsweek.com/id/43884/page/1
Til slut
Skal det nok siges at undersøgelser og artikler skal man altid tage for rene facts. Nogle gange kan de fortælle noget, og andre gange så er der bare ting der korrelere uden, at der er sammenhæng.
Dem der har læst Freakanomics vil måske kunne huske eksemplet med den amerikanske politiker der foreslog at man skulle sende alle børn der gik i skole, en bog om måneden, fordi der var blevet lavet en undersøgelse om, at de børn der klarede sig bedst i skolen, også var de børn der havde flest bøger i hjemmet. Men forklaringen var måske nærmere at de børn der boede i hjem med mange bøger som oftest havde nogle forældre der læste bøger og som oftest var de mest motiverede for at deres børn skulle have en god skolegang. Enten på grund af uddannelses niveau eller general nysgerrighed
Mange undersøgelser beskæftiger sig også tit med gennemsnit og det er altid en sjov størrelse. For hvis man står med en fod i iskoldt vand og den anden i kogende vand, så har man det gennemsnitlig godt – eller hvordan hænger det sammen?
Der er mange ting der spiller ind når man skal finde ud af hvad man skal have i løn, et eller andet sted så burde lønnen vel bare reflektere det man kan producere, det kan selvfølgelig være svært at måle. Men det er stadig lidt svært for mig at forstån at man vælger at have den ”vigtigste” lønforhandling når man starter et job. Det kan være en stor fordel for kandidaten der skal tiln at begynde på et nyt jobn og en stor ulempe for virksomheden. For det er jo reelt kun kandidaten til jobbet, der kan have en ide om hvor meget vedkommende kan producere. Virksomheden er nød til at komme med et kvalificeret gæt ud fra kandidatens CV, holdt op imod de ting de gerne vil have lavet.
Derfor synes jeg at man burde lægge den rigtige lønforhandling efter fx 6 måneder, der kender virksomheden og arbejdstageren hinanden meget bedre. Og en sådan lønforhandling burde kunne gå begge veje, næsten uden grænser. Forstået på den måde at der burde være mulighed for et kæmpe lønhop eller en kæmpe lønnedgang.
Det er den løsning jeg næsten altid foreslår når jeg er ude til jobsamtaler, og min forhåbentlig kommende arbejdsgiver vil snakke løn. Jeg har dog den fordel, at hvis vi skulle vælge at bruge denne løsning, så kan jeg ikke tabe på den. For af en eller anden grund har vi fået den ide at man som regel ikke kan gå ned i løn. Og normalt når man går ind til en lønforhandling vil den som regel handle om hvor stor en lønstigning skal være. (jeg er godt klar over, at det forholder sig lidt anderledes lige for tiden)
Et af de gode råd jeg har fået med hensyn til at gå til samtaler er, at man skal lade være med at snakke løn til en jobsamtale[link]. Og jeg tror det er et af det bedste råd jeg har fået indtil nu. Personligt har jeg rigtig svært ved, at finde ud af hvad jeg skal have i løn, så det gør det ekstra svært at svare på når spørgsmålet bliver stillet.
Men der er efter min opfattelse tre grunde til at man ikke skal snakke om løn til jobsamtalen. For man kan næsten kun komme til at tabe ved at gøre det.
1.Man har ikke noget at forhandle med når man sidder til samtalen, man står meget stærkere når virksomheden har tilbudt en et job.
2.Man kan risikere at snakke sig selv ud af muligheden for at få jobbet, ved at have for høje forventninger.
3.Man kan risikere at sælge sig selv for billigt.
Når jeg er til jobsamtale plejer jeg også at tilføje at lønnen er ikke det vi bliver uvenner over, det skal vi nok finde ud af.
Helt til slut
Jeg tror på, at der er mange andre ting end selve det man kan producere, der spiller ind på hvad man kan få i løn. Som fx det med hvor køn man er, det potentiale man har osv. Og det er kun nogen af de ting vi er klar over.
Min blog kan også læses på
Posted in Job Blog | en tanke, gode råd, job, Jobfisk, jobsamtale, løn, produktivitet | Leave a commentBliver man virkelig googlet?
Published July 16, 2009 | Efterhånden læser jeg færre og færre artikler eller blogs der indeholder alle de gode jobsøgnings råd. Jeg har valgt at jeg gør de ting som jeg tror på, og sorterer resten fra. En af grundene til at jeg efterhånder har valgt jobsøgnings artikler fra er, at der stort set står det samme i dem alle sammen og jeg tror heller ikke det er alle rådene der holder vand. Et af rådene er det som jeg vil skrive om i dag.
Det handler om hvorvidt man bliver googlet af sin forhåbentligt kommende arbejdsgiver eller ej.
Rådet man får mange steder er, gå i gang med at ryd så godt op på nettet som du overhovedet kan, for dem du søger job hos googler dig helt sikkert.
Rådet er sådan set fint nok, altså det med oprydningen, men det med man bliver googlet er lidt en sandhed med modifikationer. Da jeg for nogle måneder siden startede med at blogge valgte jeg at, lave min egen hjemmeside.
En af det ting der i denne sammenhæng er godt ved sådan en hjemmeside er, at jeg kan se hvem der komme på besøg. Og jeg vil mene, at jeg kan komme med nogle temmelig kvalificerede gæt på hvem af dem jeg har søgt job hos, har været på besøg på min hjemmeside. Nogle gange skal der gættes andre gange er informationen tilgængelig via deres ISP information.
Hvis man googler mit navn vil min hjemmeside dukke op på den først resultat side, og jeg vil derfor også mene, at hvis man laver research på mig bør man også besøge min hjemmeside. Jeg går altså ud fra at dem der googler mig ender på min hjemmeside. Enten kommer de ind via google eller via min twitter konto, som oftest er et af de første resultater der på søgeresultatlisten.
Ifølge mine iagttagelser er det de færreste der tager sig tiden til at researche via en søgning på nettet. Jeg vil skyde på at det drejer sig omkring 2-3 % af dem jeg har sendt ansøgninger til, der har været forbi min hjemmeside. Og det er omkring 5% af dem jeg har været til samtale hos der har slået mig op på nettet.
Endvidere kan jeg tilføje at tiden de bruge på min hjemmeside sjældent overstiger mere end et par minutter. Det kan selvfølgelig skyldes flere forskellige ting, måske er min hjemmeside ikke særlig god, eller også indeholder den måske ikke de informationer som, en der laver research gerne vil se. Det kan måske også bare være at dem der laver research bare er ude for, at se om der skulle ligge noget på nettet som ville få de røde alarm klokker til at ringe.
Min konklusion er derfor, det er altid en god ide at holder styr på hvad man ligger på nettet. Man skal opføre sig pænt også på nettet, om ikke andet bare fordi det er det høfligste. Man skal som udgangspunkt gå udfra, at det der komme på nettet, vil ligge der forevigt. Når det så er sagt synes jeg at man skal tage det der med at man bliver googlet af alle med en gran salt, og stoppe med at råbe ulven kommer.
På den anden side kan man jo godt løbe ind i en situation, hvor den arbejdsgiver der har ens drømmejob, vælger at google en på nettet, og i det tilfælde kan det selvfølgelig være ærligt, hvis man ikke får et job på grund at noget der ligger på nettet.
Så er rådet er sådan set ok, jeg tror bare ikke man skal vægte det så tungt, som der er blevet lagt op til, i de artikler og blogs jeg har læst.
Min blog kan også læses på
At ringe eller ikke at ringe
Published May 20, 2009 | Man for mange råd fra folk når man søger job, og man nød til at vælge hvilke man vil bruge og hvilke man ikke vil bruge. Enten fordi man ikke synes rådene er gode eller fordi de simpelthen ikke matcher ens personlighed.
Et af de råd jeg har fået og læst oftest er – ring inden du sender ansøgningen, så er det nemmere for dem der skal læse din ansøgning, at huske dig.
Det råd har jeg ikke benyttet mig af og jeg tror heller ikke jeg kommer til det.
Jeg mener det er noget pjat at man skal bruge tid på at ringe til hinanden, bare for at ringe til hinanden. Hvis man har et spørgsmål til et stillingsopslag og man ringer for, at få et svar så synes jeg det er fint at man ringer, hvis man derimod ringer og har søgt efter et sprøgsmål, synes jeg det er noget pjat.
Et eller andet sted er rekrutterings proccesen inefficent nok som den er, så jeg kan ikke se nogen grund til at man skal gøre den værre end den er.
Det må da også være forstyrende for dem der skal sidde og læse ansøgninger at folk hele tiden ringer, bare for at ringe. Men der er måske bare mig. Det er måske i virkeligheden heller ikke tilfældet,altså at de sidder og læse ansøgninger. Da jeg så DR Penges indslag om jobsøgning var der en rekrutterings dame, der fortalte at hun brugte omkring 20 sekunder på at læse en ansøgning. Et eller andet sted synes jeg det er lidt respektløst, eller også er hun superhurtig læser.
Hvis man spørger wolframalfa, hvor lang tid det tager at læse 674 ord, som min seneste ansøgning var på, så tager det 2 min (silent reading). Det vil sige at hun når at læse 16,67% af min ansøgning, på de 20 sekunder.
Hvad med at hun læste hele min ansøgning og brugte et minut på at fordøje den? Så havde hun brugt 3 minutter på min ansøgning, om det er nok ved jeg ikke.
Men hvis jeg nu gav mig til at ringe til hende, så ville hun måske skulle bruge 5-6 minutter på at tale med mig – uden at være sikker på at nogen af os fik noget ud af det.
Hvis man nu kunne aflive myten om at ringe, og hun brugte 3 minutter på min ansøgning så ville hun have sparet 3 minutter eller 50 % af sin tid.
Jeg er godt klar over at der er en masse andre ting som også spiller ind i mit lille regnestykke, og man måske ikke helt kan gøre det op på denne måde, men jeg synes nu det er værd at tænke over.
Ud over mit lille tanke her, så er der også en anden grund til at jeg ikke ringer. Jeg er forfærdelig dårlig til at tale i telefon. Det kan lyde mærkeligt, men prøv og løb igennem dine kontakter på dine telefon, og du vil sikkert støde på en eller to der er gode at snakke med i den virkelig verden, men som er forfærdelige at tale i telefon med. Sådan har jeg det ihvertfald.
Det er fint for mig hvis folk vil ringe før de sender deres ansøgning, virksomhederne burde bare tænke over hvilke signaler det sender når folk ringer bare for at ringe. Jeg vil mene at det fortæller at personen ikke er bange for at spilde andres tid, og heller ikke har et problem med at bruge tid på at markedsføre sig selv i stedet for at passe sit arbejde.
Det kan være det bare er mig, men sådan ville jeg tænke, men jeg kommer højst sandsynligt heller ikke til at sidde i en HR afdeling.
Kort sagt. Det er fint at ringe hvis man virkelig har et spørgsmål til opslaget, ellers synes jeg det er noget pjat at ringe.
Jeg har også fået rådet om at ringe når jeg for at afslag, for at høre hvorfor jeg ikke har fået jobbet. Her kan jeg på en eller anden måde se ideen i det, men jeg har aldrig ringet alligevel. Når jeg ikke for et job mener jeg at jeg har en rimlig god ide hvorfor jeg ikke har fået jobbet, og så synes jeg ikke der er nogen grund til at spilde mere tid på det. Igen er der dog en mulighed for at jeg er helt gal på den.
Der er dog et par gange hvor jeg ville ønske at andre havde brugt telefonen, for at stille et par opklarende spørgsmål til mit CV. Og der er faktisk en der har gjort det.
Det var så en lille teaser for to kommende blog indlæg. Hende der skulle have brugt telefonen kommer til at optræde i et blog indlæg, som kommer til at hedde Rekrutteringsbranchen. Hende der brugte telefonen kan du læse om i ”De gode rekrutterings oplevelser trods dårligt udfald”.
Min blog kan også læses på
Lav et eller andet!
Published May 15, 2009 | Lige da jeg var begyndt at læse på handelshøjskolen, tog jeg på en karrieremesse der hed SICEF, inden i øksnehallen. Jeg var rundt og snakke med virksomhedder, og samle gratis kuglepenne osv. Helt tilfældigt fandt jeg også ud af at der var nogle fordrag derinde, og jeg valgte blandt andet at høre et, hvor 2 rekrutterings folk snakkede om, hvad de lagde vægt på når de skulle ansætte folk, og så fortalte de også om dos and don’ts. Ud over at foredraget var relativt luftigt var der en ting der virkelig irriterende mig, og allerede dengang gav det ikke mening for mig.
De sagde at de lagde stor vægt på at der ikke var huller i CV’et, så selv om man måske ikke kunne få det job man gerne ville have så var det vigtigt at lave et eller andet. Også selv om det ikke nødvendigvis var relevant for det man gerne ville lave.
Og det var her kæden knækkede for mig, jeg er næsten så uenig som man kan være med det udsagn. Hvis jeg var den der skulle ansætte nogle, ville jeg heller have at de havde lidt tålmodighed og drive i stedet for at de var villige til at sælge sig selv for enhver pris.
Hvis jeg sad, og fik en ind af døren, som havde fulgt deres råd ville det fortælle mig mere om deres karakter end om deres drive.
For mig ville det fortælle at vedkommende kunne man få til at gøre. hvad som helst og at de ikke havde specielt meget selvrespekt, og at de ikke var parat til at stå ved deres meninger og holdninger.
Det kan selvfølgelig være en fordel hvis man har en organisation som er topstyret. og man ikke vil have stillet for mange spørgsmål. Men hvis man har læst på handelshøjskolen og er blevet færdig, er ens job så i virkeligheden ikke, at stille spørgsmål ved næsten alt? Er det ikke de virksomhedder der har medarbejdere der tør at stille spørgsmål og gøre ting anderledes der har chancen for at have en fordel i forhold til deres konkurrenter?
Hvis man ikke vil have sådan nogle medarbejdere er det så ikke bedre at ansætte folk uden uddannelse, og med de ”rigtige” karaktertræk og så træne dem i meget specifikke opgaver og så lade ganske få i toppen af have overblikket.
Hvis der er nogen der kan forklare mig hvordan jeg kommer tættere på at få et job, eller en fantastisk karriere som økonom, ved at sætte sig i kassen i netto, så må de meget gerne forklare mig det.
Jeg bør nok lige nævne at jeg ikke har noget problem med folk der tager jobs, fordi de har brug for penge imens de søger efter andre jobs.
Jeg kan også sagtens se fordelene i at man fx har siddet i kassen i netto, hvis man kan bruge den viden man har fået ved at sidde der. Fx så skulle Walmarts ledelse bruge meget tid ude i selve butikkerne for at samle viden og information om kunderne.
Men argumentet for at man skal gøre det for, at fylde CV’et synes jeg ikke holder.
Jeg har selv valgt at lade være med at søge job i fx netto imens jeg har været arbejdsløs, fordi jeg tror på at de ting jeg kan lære mig selv imens jeg er ledig, vil være væsentlig mere værdifulde hvis jeg kan kommunikere dem til min kommende arbejdsgiver. Jeg har valgt bruge tiden på at blive bedre til Excel, læse ting jeg normalt ikke ville læse, og hjælpe en studiekammarat med at fortælle om twitter og hvordan virksomheden vedkommende arbejder for måske kunne bruge det.
Det er ting jeg aldrig ville sætte på mit CV, men jeg mener at jeg har været ok til at fylde hullet alligevel.
Alt det her det her fik mig faktisk til at tænke lidt på det program der hedder The apprentice med donald trump, på dansk tv var der to kopiprogrammer det ene med Don Ø som hed kontrakten med Don Ø og det andet hed Hyret eller fyret og havde Klause Riskær pedersen som vært.
Jeg så aldrig de danske programmer men jeg så The apprentice.
Programmet gik ud på at en gruppe mennesker skulle dyste i forskellige opgaver hovedsageligt inden for salg, og som i andre reality programer var der så en der blev stemt en hjem hver uge. Den der så stod tilbage, til sidsts, havde så vundet i job, og fik lov til at arbejde for Donald Trump. Vinderen af den første sæson skulle fx stå i spidsen for udviklingen af trump tower i Chicago.
Det kan meget vel være, at vinderen Bill Rancic, var den rigtige kandidat, men jeg forstår ikke at man igennem de opgaver de skulle løse kunne udlede at han var den rigtige kandidat. Opgaverne var blandet andet at
- Sælge, Lemonade på manhatten
- Lave en reklame kampagne for et flyselskab
- Skattejagt i new york, hvor der skulle købes ting til lavst mulige pris
- Sælge shots, mad, t-shirts etc. på planet hollywood
- Fundraising
- Istandsætning af en lejlighed og udlejning af den.
- Sælge vand
- etc.
Det eneste der måske havde noget at gøre med det endelige job var afsnittet med lejligheden. Men jeg vil nu stadig mene der er et stykke vej fra opgaverne i showet til at skulle stå i spidsen for Trump Tower i Chicago.
Jeg er godt klar over at tv showet blev lavet for at underholde, men overdrivelse fremmer forståelsen.
På den anden side kunne det være at man skulle gå igang med rekruttering, hvad med at jeg giver dig dit drømmejob hvis du kan hoppe rundt på rådhuspladsen på en kængurustylte imens du piller hårdkogte æg.
Det giver ikke meget mening men det er nu engang sådan verden åbenbart hænger sammen.
Min blog kan også læses på